Van Gogh Museet

Sidst På Dagen Er Vi Alle Mennesker

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Konsulenter er fantomer i mit arbejdsliv. Allerede på min første arbejdsplads var de der. Uden introduktion marcherende de i deres lidt for store jakkesæt ind i tomme kontorlokaler. Jeg oplevede, at mine kollegaer fnysende stillede spørgsmålstegn ved, hvordan at de her konsulenter kunne gøre en forskel, når de nu modsat dem intet vidste om virksomheden.

Men management konsulenter er ansat af virksomhedens ledelse, så de blev, indtil de pludselig var væk igen. Efterskælvet var voldsomt. Afdelinger rykkede rundt i organisationsdiagrammet, folk blev fyret, og vi andre gik rundt med rystende hænder og maverumlen. Det var som at ride i en karrusel, der snurrede os rundt med 200 km. i timen. Men efter et halvt år var alt igen som før.

De der konsulenter

Så hvorfor er der managementkonsulenter, og hvordan er det at være en af dem? Det ligger lige for at beskæftige sig med spørgsmålet, og forfatter og dramatiker Kaspar Colling Nielsens – ham med ?Den Danske Borgerkrig 2018-24? – vinkler spørgsmålet ved at fokusere på den enkelte konsulent.

Med forestillingen ?Sidst På Dagen Er Vi Alle Mennesker? har han fået fat i seks autentiske fortællinger fra 5% af de allerbedste management konsulenter i nogle af Danmarks største konsulenthuse.

Pyramidespil

Da vi sætter os på stolerækkerne i det anonyme Edison Teater, kan vi på scenen se et bjerg bygget op af røde kasser og med store bunker af papir spredt rundt på det. Et bjerg, der kvikt tænkt kan symbolisere opstigningen til de højeste stillinger i konsulentbranchen, men også som en pyramide. Idet der kun er få, som når der op og få, der har magt over mange.

Sidst pa? dagen er vi alle menneskerForestillingen bevæger sig fortællemæssigt fra bunden til toppen af hierarkiet. Tre skuespillere er der i stykket: Claes Bang, Marijana Jankovic og Simon Sear. De spiller hver to af de seks interviewede managementkonsulenter, og gør det fremragende. Mens de skiftevis placerer sig på bjerget, som var de netop til psykolog, sætter en af skuespillerne sig midt på den forreste række blandt publikum og stiller som psykologen spørgsmålene. Et godt tag, da vi alle i salen har spørgsmål at stille.

Autenciteten er den væsentlige faktor for, at vi kan opleve det troværdige, og den forsøges forøget med en voice-over, der fortæller fakta om konsulenternes magt og psykologens kommentarer til deres verden.

Sidst på dagen er vi alle mennesker

Forestillingen bekræftede flere af mine fordomme om managementkonsulenter. Men de blev samtidig krydret med mange detaljer.

Titlen på stykket lyder også som en konklusion. Og ja, sidst på dagen er vi alle mennesker. Men stykket viser, at det nok kræver en særlig psyke og fordrer et liv, som jeg personligt ikke efterstræber. Jeg har således stadigt svært ved helt at forstå de der management konsulenter. Men Kaspar Colling Nielsens har med stykket lavet sprækker i muren, så lyset kan skinne en smule på dem, og jeg bedre kan se dem som mennesker, og ikke som fantomer i mit arbejdsliv.

Værd at vide

Hjemmeside: Bettynansen.dkMammutteatret.dk

English recap

Management consultants have a lot of power in the businessworld. They are highly used by corporations. But what do we know about them? A psychologist has interviewed some of the best, and her data has been used for theater.

The show focuses on their personal history and the personal costs of being a consultant. It doesn’t take sides. Instead we gain some insight as audience. The show is worth seeing, not just because of the major theme but also because of the brilliant actors.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Van Gogh Museet