Survival Guide til Prags slot

90 minutter koncentreret kvindelighed

90 minutter koncentreret kvindelighed - Anmeldelse af 'Brøgger' på Republique

♥︎♥︎♥︎♥︎

At det er Jeanett Albeck der fortolker Suzanne Brøggers unikke univers, overrasker ikke. Den alsidige komponist, der både kan synge, spille skuespil og er fortrolig med de fleste instrumenter, leverer varen.

Dybde i Brøgger

Varen er en musikforestillingen, med indblik i Brøggers skriverier gennem årtiers forfatterskab. Og der er power på dybdebassen både den mentale og fysiske. Albeck har selv komponeret musikken, og synger eller recitere Brøggers tekster. På enkelte lydspor dukker Brøgger også selv op i remixes af gamle båndoptagelser.

Suzanne Brøgger er kendt som en frisindet dame. Men Brøgger er så meget mere end det. Og lad mig understrege at deres anmelder er på vej mod de 30 års bryllupsdag, så frisindet hyldes ikke herfra, men som sagt er der meget mere dybde i Brøgger.

Hårde erindringer

I forestillingen kommer vi omkring de mange andre emner f.eks. en ubehagelig dobbeltvoldtægt, som Brøgger blev udsat for i Sovjettiden, hvilket ikke gør den mindre makaber. Da hun endelig vælger at skrive om det kontroversielle emne, bliver hun udstillet i offentligheden som en ‘uartig dame’. Man kan vel sige at denne virkelige oplevelse – først voldtægten, og så mediernes ‘voldtægt’ bagefter – er et ekko fra fortiden som en kommentar til vores metoo kampagner i dag.

Endelig leverer Albeck en rørende formidling af Brøggers barndomserindringer, der brænder igennem den selv den mest vurderende anmeldermine. Musikken og tempoet er voldsom, og afspejler med al tydelighed de ulykkelige forhold der fandtes i det Brøggerske barndomshjem – hvis man kunne kalde det et hjem.

Scenografi og tidsbillede

Revolver har både med lyd, lys, kostumer stukket det lange hoved frem. Og dertil kommer en enkelt, men genial scenografi der bryder med det vi ellers ser, og uden at røbe for meget, bliver publikum også tvunget til at forholde sig til scenegulvet.

En ting vi kunne savne ved opsætningen er det faktum, at Brøggers tekster var banebrydende i den tidsånd de blev præsenteret i. Suzanne Brøgger var tabu på tiden. Der er lidt med i forestillingen af det, men meget mere fokus på det tidsbillede som teksterne og forfatterskabet udvikler sig i, efterlyses. Teksterne er måske stadig tidsvarende i dag, men dengang de kom frem, sprang familien Danmark som bekendt op af stolene.

Værd at vide

Forestillingen spiller på Republiques Revolver-scene, fra den 5. september til den 13. oktober.

osterbroteater.dk

Foto: Sara Galbiati


Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Survival Guide til Prags slot