Samfundsprognoser. Ung Dansk Kunst På ARKEN

Bedste Rooftop Bar i Prag

Jeg har været i Prag for at holde ferie. Allerede efter halvanden dag var jeg tæt på at blive forelsket i byen.

Bedste Rooftop Bar i Prag Střecha Lucerny

Hvis du med Prag tænker turistfælder, folk fra hele verden der sejrer rundt i en brandert på Karlsbroen iført russerhuer samt menukorts, der alle kun byder på flæsk, knödel og tung brun sovs, forstår jeg dig godt. Prag var heller ikke vores førstevalg, men vi var sent ude, og Prag var billigst både med rejsen og overnatning.

Prag føles heldigvis stor – i forhold til Lissabon, hvor det var svært at trække vejret for turister – og vi havde lejet en lækker lejlighed i yderkanten af den nye bydel, tæt på vandet. I stedet for at besøge den gamle overfyldte bydel med Karlsbroen og det astronomiske ur, gik vores ture rundt omkring dem.

Hidden gems

Jeg havde heller ingen planer har om at besøge små museer til overpris. Det gælder eksempelvis Apple Museet, der viser firmaets historie t.o.m. 2012 og det lille Mucha Museum, der koster 300 CZK (divider med tre for at omregne til dkr. ) at besøge. Udstillingen på Arken med den underkendte kunstner var glimrende. Jeg havde dog håbet på at se hans Slav Epic, der uhørt skammeligt er flyttet fire timer med offentlig transport fra byen.

Læs eller genlæs: Alphonse Mucha på Arken

Der er virkelig mange hidden gems i Prag. Hvor du måske føler det lidt upassende at vade ind i en gård i København, skal du bare gøre det i Prag. Ofte ligger der mere end en restaurant og butik gemt der. Samtidig er du er hurtigt væk fra strømmen af turister. Et af stederne er Střecha Lucerny. Turen derop går gennem arkaden Palác Lucerna.

Bedste Rooftop Bar i Prag

Bedste Rooftop Bar i Prag ovenforBedste Rooftop Bar i Prag nedenfor - 1

Hvis ikke Střecha Lucerny er den bedste Rooftop Bars i Prag, er det i hvert fald en stærk kandidat. De gamle højhuse ligger side om side, lidt på samme måde som i Paris, og jeg havde fornemmelsen af at, at jeg kunne løbe en lang tur over byens tage, hvis jeg ville, men det havde jeg ikke lyst til, da jeg først kom op.

Det koster 100 CZK, og beløbet skal betales kontant. Her kan du så nyde solen og dens nedgang. Vi var der omkring kl 19:30 og slappede af deroppe en times tid. Der er øl og drinks. Madden består af kød på grill, hvilket vi sprang over. Med i prisen var der et habilt jazzband, der serverede skønne klassikere. Og så var det ellers bare at slappe og nyde at være til.

Værd at vide

Střecha Lucerny holder åbent lørdag, søndag og mandag fra 15.00 til 21.00.
Jeg kender desværre ikke sæsonen.

Palace Lucerna
Vodičkova 704/36, 110 00 Nové Město

strechalucerny.cz

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samfundsprognoser. Ung Dansk Kunst På ARKEN