Kunstmuseet Hamburger Bahnhof i Berlin

Checkpoint Charlie & Mauer Museum

Den oprindelige og berømte grænseovergang mellem Øst- og Vest Berlin, Checkpoint Charlie, er fjernet. I dets sted er der nu bygget et skur, som på ingen måder virker koldkrigs faretruende. Udklædte skuespillere patruljerer foran det, og turisterne kan (mod et bidrag, naturligvis) få taget et billede sammen med dem. Det er således mere tanken om en uhyggelig tid, og de mennesker der har passeret dette sted, end hvad der nu er at se, som er turen værd.

Mauer Museum

På et hjørne, overfor Checkpoint Charlie, ligger Mauer Museum. Den lørdag, som jeg besøgte stedet, var der en lang kø for at komme ind.

Kulturformidleren Mauer Museum ny - 1Kulturformidleren Mauermuseum1Kulturformidleren Mauermuseum2Kulturformidleren Mauermuseum 3Kulturformidleren Niederkirchnerstrasse

Mauer Museum har lænet sig op af Berlinmuren siden 1963, og temaet for museets permanente udstilling er Belinmurens historie og de forskellige flugtforsøg, der har været foretaget over, under og igennem den. Museet udstiller nogle af de biler, luftballoner og undervandsmotorer, som har været brugt til dette. Disse genstande er perler i samlingen.

På trods af at museet har været med gennem hele murens historie, består den resterende del af udstillingen, for det meste af billeder og store tavler på væggene. På fire forskellige sprog fortælles her historiske fakta, som man næsten ikke orker at læse, slet ikke når stedet er proppet med andre turister. Læg dertil at stedet er slidt, og at entreprisen er 12,5 ?, hvilket er mere end det koster at besøge Pergamon Museet. Ja, så føler man, at man er havnet i en turistfælde.

Gå uden om muren

Selvom du kun har kort tid i Berlin, vil jeg i stedet anbefale, at du går de få minutter mod Niederkirchnerstrasse, hvor du gratis kan se en del af muren og en tilhørende, udendørs udstilling. Har du lyst til mere DDR historie, vil jeg derefter anbefale en gåtur til den nærliggende U-Bahn station ?Statmitte? , hvorfra du kan hoppe på linje U2 mod Pankov. Stå af på højbanestationen Eberswalder Str. Herfra kan du se den store skorsten på Kulturbrauerei.

Kulturbrauerei viser den super interessante og gratis udstilling ALLTAG in der DDR.

Værd at vide

Mauermuseum
Friedrichsstrasse 43-45
10969 Berlin-Kreuzberg
U-Bahn station: Stadtmitte
Hjemmeside: www.mauermuseum.de

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunstmuseet Hamburger Bahnhof i Berlin