Anmeldelse af wieneropretten 'En nat i Venedig' i Teatermuseet i Hofteatret

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Der er steder i København, hvor historien er mere præsent end andre. Et af de steder er Hofteatret, der ligger midt i København på Christiansborg Ridebane. Til dagligt spiller stedet, der har eksisteret siden 1767, rollen som museum, og du kan bevæge dig rundt både i sal og på scene. Der er også løbende udstillinger, som fotoudstillingen ‘Interpretations’, hvilken jeg oplevede sidste år. Der fik jeg også virkelig lyst til at se teater i teatret.

Læs eller genlæs: Interpretations i Teatermuseet

Polyhymnia

Hofteatret har ikke tilknyttet et fast ensemble, som de traditionelle teatre, og det betyder, at der er plads til andre, som foreningen Polyhymnia. Operettekompagniet har eksisteret i ca. 21 år og er drevet af frivillige. Inden du hopper af anmeldelsen med tanken om amatørteater, må jeg have lov til at indskyde, at dilettantisme bestemt prægede aftenens forestilling.

Polyhymnias mål er at skabe en mulighed for, at spirende professionelle sangere kan udfolde sig i professionelle rammer! Ført an af instruktør, dirigent og koreograf, var der 26 sangere på den lille scene, i en fyrig passion for deres fag og for den charmerende, sødmefulde og samtidig udfordrende genre, som operetten er.

En nat i Venedig

‘En nat i Venedig’ er en wieneroprette, dvs. at der bliver sunget, danset og spillet komedie. Selve stykket er noget pjatteri ala Carl Nielsens ‘Maskerade’, som jeg har set på Folketeatret. Det handler om konebytterier, intriger og affærer. Sjovt er det, at de optrædende i den slags stykker, modsat os i salen, ikke kan se forskel fra den ene til den anden, når masken kommer på. Ligesom Lois Lane ikke kan se forskel på Clark Kent og Superman.

Men det er heller ikke indholdet af stykket, der gør aftenen fantastisk, men selve udførelsen. Da jeg sad i salen tænkte jeg, at det er sådan teatret må have været inden TVét. Dermed mener jeg ikke bedaget, men i stedet folkelig, sprælsk, levende, morsom og uden at næsen er hævet (for højt) i sky.

Kulisserne er malet med bred pensel og en lang kappe udgør en gondol for to, men hvad gør det, når skuespillerne med glimt i øjet formidler illusionen.

Tag i Hofteatret

Hofteatret er en fantastisk ramme til Polyhymnia. Nuvel, der er som med scenografien lidt buler i kanterne (der skal vel næsten også være lidt forskel på det Kgl. Teater og foreningslivet) men kedede os gjorde vi på intet tidspunkt. Har du ikke før set Hofteatret bragt til live, kan jeg ikke andet end at anbefale dig ‘En nat i Venedig’. Men skynd dig! Alle forestillinger er snart udsolgt.

Fotos: Thomas Rønn