Klondyke til Tall Ship Race

Fantastic Mr. Fox

Fantastic Mr. Fox er en dukkefilm

Den handler om Mr. Fox (George Clooney), som er en charmerende, tidligere hønsetyv og nu familiefar. Han bor i en rævehule under jorden sammen med Mrs. Fox (Meryl Streep) og deres humørsvingende teenage søn. Men Mr. Fox er en rastløs ræv, han vil ikke længere bo under jorden som en fattig ræv, men hellere ved den grønne natur.

Hele familien Fox flytter ud af hulen til en fashionabel bopæl ved roden af et stort gammelt træ, men der ligger naturligvis mere lumske bagtanker til grund for flytteplanerne. For ikke langt fra det gamle træ ligger der tre store fjerkræfarme, der tigger om at blive røvet af en snedig ræv. Problemet er blot, at han har lovet Mrs. Fox aldrig at gå på hønsejagt igen. Men en ræv har sine instinkter.

Wes Andersons kendetegn

Hvordan ville filmen se ud hvis det ikke var en dukkefilm, men en “rigtig film” med de samme skuespillere, omhandlende de samme emner. Hvis fjerkræsfarmene var skiftet ud med banker og Mr. Fox i stedet var en storsvindler? Sikkert ikke meget anderledes!

Tematikkerne er nemlig de samme i alle, instruktøren Wes Andersons, film: Det problematiske far/søn forhold, (anti-) helten og dennes bizarre projekter osv. Dertil skal lægges den gennemførte filmiske stil: kapiteloverskrifter, farverne, detaljerigdommen, det tidsløse præg med elementer og musik fra 1960’erne, scenernes symmetriske komposition (som giver mig mindelser om Peter Greenaway) for ikke at glemme Bill Murray.

Filmatisering af børnebogen Fantastic Mr. Fox, af Roald Dahl, som bl.a. også har skrevet Charlie og Chokoladefabrikken har, selvom den i høj grad anbefales for børn, ikke mistet sit Wes Anderson præg. Hvornår har man eksempelvis sidst hørt en bemærkning som Mrs. Fox´ i en børnefilm “I love you, but I should never had married you.”

Styr på detaljerne

Tværtimod føles det endnu mere som en Wes Anderson film, fordi det med en dukkefilm har været muligt at kontrollere alle, absolut alle, detaljer.

Det er ikke underligt idet Wes Anderson er en auteur, som Hitchcock og Almodóvar. Han er i stand til at sætte sit helt personlige aftryk på de film han laver. Det er med andre ord aldrig svært at genkende en Wes Anderson film.

Genkendelsens glæde

Det er en film for Wes Anderson elskere, idet det er gengældelsens glæde i ny form. Det er en film, som ikke er en følelsesmæssig rutsjetur, snarere sidder man tilbage med de samme mixed feelings, som karakterne hele tiden oplever. Ligeledes er man (som altid) i tvivl om, hvad moralen egentlig er.
Wes Anderson er en befriende anderledes filminstruktør, og man kan kun håbe på, at han til stadighed får mulighed for at udfolde sit talent på filmlærredet.

Hvis Du har lyst til en mere grundig gennemgang over, hvilke karakteristika man kan forvente af en Anderson-film, kan det anbefales at læse juni nummeret af online filmmagasinet 16-9.dk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klondyke til Tall Ship Race