Finn Juhl – LIV VÆRK VERDEN

Glædelig Juhl

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Da jeg gik hjem fra Strandberg Publishing med mit gigantiske format af en orange indbunden bog med ovenstående titel, møder jeg en af mine venner, der er sanitør. Han peger på bogen og siger uden tøven: ”Finn Juhl det er ham med Høvdingestolen og Græshoppen!”

Det statement forklare nok meget godt, hvor de fleste af os vil placere den danske møbeldesigner, Finn Juhl (1912-1989).

Et digert værk

Værket, på ca. 2 kg, bringer med sine 272 sider og 450 billeder og illustrationer, os igennem en spændende karriere med udfordringer, succeser og fiaskoer hånd i hånd. Bogens forfatter Christian Bundegaard skal lykønskes med, at han ikke har skrevet en tør knækbrøds gennemgang af kedelige fakta, som den slags bøger ofte har en tendens til.

Formidlingen af Cuba Mahogni, Italiensk Valnød, lys Ahorn, bøsseløbsfarvede sko til stoleben, sargene, rygsprosserne, kopstykkerne og ikke mindst agtersprosserne bliver levendegjort og udvider videbegærligheden hos læseren.

Historiens gang

Bogen er kronologisk opbygget. Vi lærer ganske lidt om Finn Juhls barndom, og ender i huset i Ordrup, hvor det ellers så arbejdsomme liv lader opgaverne vente på sig. Den bedagede herre oplever også, at hans årtier gamle arbejder får en renæssance, og blive mange penge værd samlerne imellem i disse år.

Jeg synes det er en vigtig del af monografien, at man som læser forstår sammenhængen mellem årstal og forløb, eksempelvis kan det overraske at der før, under og lige efter besættelsen ses en af de allermest gyldne tidsaldre for danske snedkersmøbler. Og i de glade tressere hvor alt jo kunne lade sig gøre, var der udfordringer der gik op af bakke.

Fixpunkter Finn Juhls liv

Jeg vil her bringe en lille rundvisning, gennem vilkårlige højdepunkter i bogen. Finn Juhls fødes på Frederiksberg og moren dør tre dage efter fødslen og efterlader sig Finn, storebroren Erik og Finns far. Faren er tekstilgrosserer, og vi orienteres om, at der ikke var den store pædagogik på spil, men det lå nok heller ikke i tidsånden. At vokse op under de vilkår uden en mor i første verdenskrig, omend rimeligt velstillet; det kræver ikke den store fantasi at fornemme stemningen i hjemmet. En stemning Finn Juhl selv beskriver med følgende ord: ”… ret tidligt fandt jeg ud af, at hvis bare jeg adlød, så skete der mig ikke noget …”

Kunsten på Glyptoteket og SMK fænger drengen Finn. Men faren holder på sit og sønnen Erik skal være ingeniør og Finn udpeges til at blive i det mindste arkitekt. Vi er i året lige efter børskrakket i 1929, så tiden er ikke til drømmerier og andet pjank. Oplysningen er vigtig fordi Finn, i sine fremtidige indretninger, altid lagde vægt på det kunstneriske i udformningen af møbler.” Poeten” er eksempelvis det man ville kalde skulpturel. Også i de interiør vi ser på udstillinger, eller i hjemmet er der kunst på væggene.

Finn Juhl fuldender ikke arkitektskolen, hvilket kritikere ikke er sene til at bemærke – selv fremfører Juhl sig som en stolt ”selvlært” arkitekt, der snart lader boligindretning blive passionen. (Sofaen ”Poeten” har sin helt egen historie – læs mere om tilblivelsen og navngivningen af den i bogen, der er et godt eksempel på Bundegaards grundige research.)

Finn Juhl indleder sin karriere med en sommerferiepraktik i 1934, hos den ansete arkitekt Vilhelm Lauritzen tegnestue. ”Praktikken” ender med at vare hele 11 år, hvor Juhl for alvor kommer i gang med designet, og bliver én af det ledende medarbejdere ved opførelsen af Radiohuset på Frederiksberg.

Historien om Radiohuset er spændende, fordi den tyske besættelsesmagt narres til at tro at projektet trækker ud grundet materiale mangel, men i stedet forhales processerne med vilje, så Danmark kan undgå at Nazisterne blot overtager den flotte nye bygning, som det sås med eksempelvis Shellhuset. Både den jødiske Arne Jacobsen og PH (der åbent have undsagt tyskerne) måtte flygte til Sverige, i denne turbulente tid. I disse år cykler Finn hjem efter dagens arbejde på tegnestuen som ansat, men med små fritidsprojekter og udkast lavet i frokostpauserne af skitser i dokumentmappen på bagagebæreren. Disse møbelskitser rentegnes så om aften, og så fremdeles.

Årene går, og tiden som selvstændig møbeldesigner kommer i vej. I 1949 præsentere FJ på Snederkerlaugets Møbeludstilling den ”egyptiske stol”, udfærdiget af snedkermester Niels Vodder. Vodder og Juhl er herefter makkerpar i årtier. Den egyptiske stol er interessant, fordi den er er inspireret af et vægmaleri fra én af gravene i Luxor fra ca. 1430 f.v.t.

Samme år, i 1949 ser FJ49A dagens lys. FJ49A er bedre kendt under navnet ‘Høvdingestolen’. En anmelder giver stolen den humoristiske medfart at kalde stolen for ”fire mislykkede omeletter hængt op på et stativ”. Finn Juhl giver her igen med sit muntre lune og indrømmer at ”som omelet betragtet er den helt umulig” – dette er et af mange eksempler i bogen på atFinn Juhl giver kritikerne igen på en ukuelig facon, der ikke lader sig rokke i grundvolden.

Han oplever også, at blive kaldet hvad vi i dag ville kalde ”fimset” og bliver da også talt ned til at branchens førende arkitekter ”som KUN at være indretningsarkitekt!” (Det som tidens kvinder yndede at tage på et brevkursus). Finn Juhl finder sig i drillerierne og giver igen med statements som: ”Er der da udbrudt religionskrig?”.

Kom tættere på Finn Juhl

‘Liv Værk Verden’ bringer os ud på en rejse igennem mange årtier af Danish Moderns historie. Vi kommer tættere på personen Finn Juhl, og opdager at der ikke findes mange fotos af manden, uden at han vellysten griner eller smiler lurendrejeragtig. En ener der gik sine egne veje om nogen. Vejene kommer også forbi New York, hvor formynderskabsrådets sal bliver et af hans store livsværker. Og vi kommer verden rundt, og ser hvordan Juhl indrette SAS terminaler og fly.

Bundegaard beskriver også i detaljer Finn Juhls hus, som i dag kan opleves ved selvsyn som en del af Ordrupgaard, og hvis man tager til Japan kan man finde en tro kopi af huset helt ned til stikkontakterne.

Vi møder også mange af Finn Juhls samtidige som eksempelvis Børge Mogensen. Bogen tillader sig ikke at være overfladisk og går ikke uden om teknisk snilde og beskriver således ‘tungstenskarbidlegering’ og dets høje smeltepunkt.

Bonus:

På siderne 57-157 indeholder bogen nye fotografier af 20 hovedværker af Finn Juhls hånd. Her er opsætningen unik.

Fotos:

Finn Juhls hus

Foto: Hans Ole Madsen

Finn Juhl og Poeten

Foto: Ordrupgaard

Egypterstol (1949), Finn Juhl

Foto: Klassik

Bogen. Foto: Laura Stamer

---

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.
Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her