Interview med Christian Villum & Kristian Ravn-Ellestad

Go Go Berlin

Jeg var indtil få timer før koncerten, torsdag aften med Go Go Berlin, i tvivl om jeg gad at bruge tid på at se endnu et retro-rock orkester med masser af attitude. Og så navnet ?Go Go Berlin?. Det var ikke svært at forstille sig, at bandet havde talt om, hvad der ville være det mest cool bandnavn og så valgt at putte Berlin i ? vores allesammens hipster hovedstad.

Men at de var på Gaffas ?De bliver store i 2013? liste og samme dag blev lanceret til Spot Festival, gjorde udfaldet. Jeg begav mig ud i kulden og traskede af sted med kursen mod Maren Turis Gade 6.

Halvfyldt

Viva Lá Revolution var halvt fyldt med mennesker. I forhold til Aalborg et pænt antal, når det drejer sig om et relativt ukendt orkester. På scenen bagerst i lokalet, der ubestrideligt er byens mindste, stod et gammelt orgel klar til at blive indtaget.

Da klokken slog 21 trådte de fem medlemmer i raskt tempo op på scenen. Udover orgelmanden: en trommeslager, en bassist og to guitarister, hvoraf den ene var forsangeren.

Med det samme blev man imponeret over uniformeringen. Cowboyveste, T-shirts uden ærmer, stramme cowboybukser, så smalle i skridtet at det næsten gjorde ondt at se på, og  langt svampeformet hår. Selvom bandet sikkert havde brugt sæbe og deodorant inden de gik på ?  var de beskidte.

Fuld energi

Det samme var musikken. Bandet lagde fra start af alle kræfter i for at starte en fest. Guitarerne støjede og forsangeren, hvis stemme fik mig til at tænke på Caleb Followill, sang hæst råbende teksterne. Og med omkvæd som ? You you you, you don’t have to compromise?, ?Things are gonna be Alright ? og “I want you baby” kunne enhver i lokalet synge med. Var der nogen der sagde Ramones?

 photo f5d56367-2cda-4716-a9b8-f52978a9bdf2.jpg

Det er derimod energien! De sorttjærede bjælker som skærer sig på tværs af Viva og hænger lavt over scenen, blev med det samme brugt som legestativ. Småfarligt så det ud da andenguitaristen kravlede op på en af bjælkerne for at lave en guitarsolo. Og så må vi ikke glemme guitarsoloen, som rasede over i melodien fra ?Gi´mig Danmark tilbage?, fedt!  Det var et show og mit mobilkamera havde svært ved at ligge stille i lommen.

Det var lidt den samme overrumplende oplevelse, som første gang jeg så Thee Attacks for omkring fire år siden på Nordkraft. Men hvor Thee Attacks er inspireret af de tidlige tresseres garagerock som The Kinks, er Go Go Berlin rykket længere frem i tiden. Her høres inspirationen fra Deep Purple og Led Zeppelin tydeligt. Numrene er længere, guitarsoloerne er tilbage (tak for det), orglet tilføjer både en lækker blues lyd og en tungere bund.

Go Go Berlin føjer ikke noget nyt til musikhistorien, og det vil deres kommende plader sikkert heller ikke, men det er et band, som jeg kraftigt kan anbefale live.

Ekstra ros til, hvordan koncerten blevet arrangeret. Go Go Berlin kontaktede Viva. Bandet fik entré indtægterne, Viva omsætningen i baren. Sådan skal det gøres i 2013, hvor piraterne har skåret mellemmændene væk!

Værd at vide

Hjemmeside: gogoberlin.com

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interview med Christian Villum & Kristian Ravn-Ellestad