Anmeldelse af Teater PRAXIS opsætning af 'Hvad vil du, Antigone?' på Xenon

Foto af Jesper Haller

♥︎♥︎♥︎♥︎

Som anmelder, og vel også som publikum, vil man gerne overraskes. Man sætter sig på sin stol med sund skepsis. Hjemmefra er mindsettet sat op til vækstlagsteater. Man justere barren ind efter XENON-Scenens model, hvor billetterne koster mellem 65 kr. – 85 kr. Man kommer med en forventning, som man håber på kan blive overgået. Man ved at det er kunsten og skuespillet der er i fokus, og at budgettet er et nedprioriteret nødvendigt onde.

Kunne ‘Hvad vil du, Antigone?’ så overraske? Kunne ‘Hvad vil du, Antigone?’ give anmelderen mere end hvad undertegnede forventede? Svaret er et (selv)højtideligt: ”JA!”. Og det efterfølges af et ”Uha da da!” og et ”WoW!”.

De tre kvindelige aktører på scenen drager publikum ind i et syret univers, hvor beskuerne placeres på selve scenen på to stolerækker på den ene side og to stolerækker på den anden side – der er puder på gulvet for dem der foretrækker det. Og når man er blevet bænket, er scenen sat for antibanaliteternes spillerum, kan jeg kvittere for.

Fotos af Jesper Haller

De tre skuespillere præsentere sig selv, og forestillingens dukker. Der er nemlig også dukker med i forestillingen, som er fremstillet så spartanske som muligt med skumgummi og nylonstrømper og det gør dem ikke mindre livagtige – tværtimod.

Scenen er opdelt af en stor ramme med hvidt stof på begge sider – rammen udgør en slags rum i rummet. Og forestillingen igennem, oplever vi via rammen skyggespil med lyd og lyseffekter vi næppe har set før, eller sjældent ser. De hvide lagner på rammen bliver også anvendt til lærred for overheadprojektorer, der igen anvendes på forunderlig vis med nytænkning i højsædet.

I forestillingen spiller og lyd og lyseffekter en stor rolle. Vi fornemmer en udsøgt koordinering, hvor lydspor og aktørerne alle kender deres plads. Snart er vi til discofest, eller på et oprørt hav, eller et helt fjerde sted. Og sikken disse damer kan skrappe op det ene øjeblik, og i det næste spille på guitar næsten på skødet af publikum. Nogle gange bruger de mikrofoner, andre gange mødes vores ører af et kommentatorspor fra en fiktiv nyhedsudsendelse. Et par specialfremstillede megaforstørrede spilledåser tages i brug som instrumenter, eller også fare en dukke faretruende rundt blandt publikum, fordi den er påmonteret en fjernstyret bil. Og endelig skal også nævnes at aktørerne har ladet blufærdigheden ligge derhjemme, og spjætter rundt i nylon tricots som balletdansere. Det er godt teater!

‘Hvad vil du, Antigone?” berører temaer som liv, død, hævn, anger eller mangel på samme – elementerne i den klassiske græske tragedie. Plottet var dog ikke et der ramte min hjertekugle, og det gjorde egentlig ikke noget. Jeg tror heller ikke rigtig det var meningen – selve historien er letbenet og lidt kedelig, hvilket jo passede fint til at give spillerum til de mange kunstneriske effekter som vi blev præsenteret for, og som aktørerne havde valgt at udfordre sig selv, hinanden og publikum med.

Læs eller genlæs Teater PRAXIS opsætning tak-for-mad

Der der Teater PRAXIS kan afgjort noget, og de tæller både danske og norske primadonnaer. Vi takker Amalie Ulla Pontopidan Witt, Lærke Mejlgaard, Maria Strand Renberg & Sara Skei Fostvedt for at vi måtte kigge med på deres geniale gøglerier. Hold øje med disse damer i fremtiden, lyder det herfra.

Nb! ‘Hvad vil du, Antigone?’ spiller ikke længere.