Anbefalinger til Images Festival i Karolinelund

Anmeldelse af Images Festival i Karolinelund, fredag

I går (fredag) åbnede Image Festivalen officielt. Udviklingsminister Christian Friis Bach holdt en fin tale om betydning af forståelse af andre kulturer. Det samme gjorde Elsebeth Krogh, direktør af Center for Kultur og Udvikling (CKU), festivalleder Mikkel Harder, CKU?s bestyrelsesformand, Lars Bonderup Bjørn og Socialdemokratiets Thomas Kastrup-Larsen.

Kl. 19.30 gik jeg ind i Karolines temmelig tomme have, der er gjort klar til en del flere besøgende end der mødte op denne aften. Med spisesteder og drikkeboder, endda en rom- og kaffebar. Det er ikke sidste gang jeg besøger den.

Foran store scene, for enden af haven, var et talsvagt, men oplagt publikum, mødt frem for at se African Experience. Bandet består af forskellige musikere fra det afrikanske kontinent, som har slået sig sammen om det her projekt. Det var et potent og stærkt samspillende band, der fremførte en blanding af afrikansk og amerikansk musik, med en god del guitarsoloer. En fantastisk oplevelse.

Da Den Sorte Skole skulle gå på kl. 21.30 begyndte det til gengæld at vælte ind med unge mennesker i parken. Det var en sløj omgang sidste gang de to spillede i Aalborg. Men Den Sorte Skole havde lært lektien. Denne gang blev der kommunikeret med publikum: ?Har I det godt Aalborg, det er godt at se I er kommet?. De to spillede for at publikum skulle have en fest, og vi slap for alt for lange nede perioder, hvor musikken chillede af sted.

En smuk sensommer aften, og en dejlig start på en spændende festival, som kun lige er begyndt.

2 kommentarer

  • peter

    @ “sløj omgang” sidst de var i aalborg og Den Sorte Skole har “lært lektien”. hold da kæft en omgang lort at skrive! det er nu nok mere dig der har lært lektion. koncerten igår var musikalsk meget lig den i studenterhuset – igår var folk der bare for at høre musik og ikke bare feste. deres nye plade er ikke en fest-plade og det er vi mange der er helt vilde med. SUPER FED koncert IGEN igår…

    tjeck desuden en seriøs anmeldelse af deres koncert i foråret her: http://www.vibefm.dk/Anmeldelse.aspx?ID=5#.UiGzpOCQPh4

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kulturformidleren

      Hver sin holdning. Og jeg har stor respekt for Den Sorte Skole. Men jeg var ikke den eneste, der havde en bedre oplevelse denne end sidste gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefalinger til Images Festival i Karolinelund