Inde i Dea Trier Mørchs verden

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

‘Røde Mor’ og ‘Vinterbørn’. Selv for mig der ikke var ung i 70’erne vækker det tanker om “noget” der var oprørsk, venstreorienteret, solidarisk og folkeligt. Og samtidig ikke noget jeg forbinder med et kunstmuseum for moderne kunst.

Skaberen bag de ikoniske værker hedder Dea Trier Mørch, og det er første gang, at de – hvoraf flere er sjældne og unikaer – bliver udstillet på et kunstmuseum. De i alt 90 værker er fra perioden 1967-77, hvor grafikken spillede en hovedrolle i hendes kunstneriske virke.

Udstillingen har titlen ‘Ind i verden’. Og sikke en ømhed hendes værker omfavnede mig med.

Dea

Dea Trier Mørch startede som kun 16-årig på Kunstakademiet, hvor hun dog ikke følte sig hjemme. I stedet tog hun i starten af 60’erne på rejser til og akademiophold i Østeuropa. Her fandt hun inspiration fra den ekspressive plakatkunst og folkekunsten, hvor fokus er på at få et budskab ud med stor kraft – lidt på samme måde som med punkmusikken.

I 1968 vendte Dea tilbage til Danmark og var året efter med til at etablere kunstnerkollektivet ’Røde Mor’, der med sine politiske paroler forenede billedkunst, rockmusik og teater. Deas linoleumssnit var en hurtig billedform, der med stærke og kontrastfyldte motiver egnede sig til at udbrede plakater og andre tryksager og gav gruppens arbejde en markant visuel gennemslagskraft.

Det offentlige, det intime, det politiske

Når du bevæger dig igennem udstillingen, vil du sikkert lægge mærke til, at der er en forskel i udtrykket på de intime portrætter af mor, far og barn over for de ekspressive politiske værker, hvoraf førstnævnte har en renere streg.

Men for Dea Trier Mørk var det private også politisk, hvilket tydeliggøres ved hvordan hun inddrager almindelige og arbejdende mennesker i sine værker. Eksempelvis i ‘En trekant’, hvor der handles ind, cykles på arbejde og skiftes ble.

“Verdenskunsten viser os altid de øverste: guder, faraoner, præster, patricier, embedsmænd, konger, kejsere, fyrster, handelsmænd … men hvad fortæller verdenskunsten os om det arbejdende menneske, om de underste, om dem der altid var flest af? Meget lidt!” – Politisk kunst, 1973

Den tabubelagte fødsel

Og mens vi er i gang med det sjældent viste. Hvor mange gange har du set et barns fødsel skildret i kunsten? Jeg kan komme i tanke om mange værker med gravide kvinder og nyfødte børn, men ikke netop det tidspunkt hvor en lille ny kommer til verden.

Med ‘Vinterbørn’ fra 1976, som Dea skriver først og derefter laver billederne til, kommer intimsfæren virkelig ud i det offentlige rum. Hvor fødslen i dag ofte aftabuiseres med humor, nedbrydes tabuet i Deas billeder, imens et nyt liv kommer til verdenen. Nuvel, jeg skulle lige kigge på det to gange for at håndtere indtrykket, men billedet fører (som i en tegneserie) videre til det næste og det næste, indtil barnet ligger trygt ved moderens bryst.

Billedromaner

Der er flere fortællinger – dog for få om hende selv – på udstillingen. Det er så fint, hvordan at de kraftfulde budskaber om social retfærdighed væves sammen med de små historier om det intime samliv. Jeg kan ikke komme i tanke om en kunstner, der på samme måde er lykkedes med at gøre begge dele til den samme kunstneriske sag. Dea Trier Mørch var en sand humanist.

Værd at vide