Hansaviertel

5 års jubilæum som kulturformidler

I dag er det fem år siden, at jeg startede som aktiv kulturblogger.

Første anmeldelse var en livestreaming fra operaen i Barcelona, der blev vist i Biffen. Så er man ligesom i gang 🙂

Starten

Men det hele tog sin start, dels fordi at jeg følte, at der var meget Kultur, der ikke blev omtalt i de gamle- eller andre medier. Dels fordi jeg elsker at følge med i Kulturlivet. Både det klassiske, at opdage det der finder sted i undergrunden, samt at forsøge at spotte hvad der bliver det næste store.

Navnet, kulturformidleren, kom af at mine venner for sjov gav mig denne titel, da jeg ikke kan lade være med at forsøge at få dem ud i kulturlivet, at have en mening om det jeg oplever, endsige dele den med andre. Hvilket nok kan være en smule trættende for omgivelserne 😉 Da der skulle findes et navn til bloggen, foreslog min bedre halvdel slet og ret Kulturformidleren og da domænet var ledigt, blev jeg det officielt.

Aalborg

Det har været nogle fantastiske år i Aalborg! Aalborg er en vidunderlig by at vokse i, og jeg blev taget godt imod. Det særlige ved Aalborg er, at det er en stor nok by til, at der sker rigtig meget og kommer nogle fantastiske navne, men også lille nok til, at du stort set kan rumme det hele. Jeg fik ikke blot mange store oplevelser, men også mine tekster trykt i magasinet, Et Cetera. Indimellem nåede jeg også selv at udgive tre onlinemagasiner. Samtidig har jeg lært om kulturlivets mekanismer ved at være i kontakt med mange arrangører, PR-folk og kunstnere.

5 år kulturformidleren 2

I skrivende stund

Nu befinder jeg mig i Berlin, hvor jeg er i gang med at skrive mit speciale i kommunikation. Berlin er en vanvittig inspirerende by! Modsat Aalborg er det fuldstændig umuligt at følge med i alt det der sker. Men inspiration kan man ikke få for meget af som blogger, og jeg slubrer det i mig og blogger så meget det er muligt ved siden af specialeskrivningen.

Fremtiden

Jeg har ingen planer om at stoppe med at kulturblogge. Den kommende tid byder dog på nogle udfordringer, idet jeg både skal finde et job og lejlighed i København, før jeg er på sikker grund (skriv endelig hvis du har et fif til, hvad jeg kan søge, eller hvor man kan bo billigt og centralt?). Desuden er København en noget anderledes by at favne end Aalborg, men så vidt jeg kan se er der ikke en københavnsk pendant til kulturformidleren.dk – endnu 😉

For lysten til at opleve Kulturen og at skrive om den er stadig lige så stærk, som da jeg startede for 5 år siden!

Så sidst, men ikke mindst er der blot at sige: Tak fordi du læser med 🙂

/Jais Ikkala

5 år kulturformidleren 4

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hansaviertel