Spillemand på en Tagryg – Teater som i de gode gamle dage

Kunstner Brødre på Nivaagaards Malerisamling

H.A. Brendekilde. Paa forbudne veje, 1886. Olie på lærred. 160 x 126 cm. Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur. Foto Bent Hesby

H.A. Brendekilde. Paa forbudne veje, 1886. Olie på lærred. 160 x 126 cm. Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur. Foto Bent Hesby

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

De hed begge Andersen til efternavn. De var ikke i familie. De levede samtidig. De mødte hinanden i en ung alder. De blev venner for livet.

Den ene hed Lauritz Andersen (1854-1933). Den anden hed Hans Andersen (1857-1942). De kommer begge fra fattige kår. Lauritz er fra Sydsjælland. Hans er fra Fyn. De mødes for første gang i 1877 på Kunstakademiet i København. Hvorefter de deler værelse og atelier i Herluf Trolles gade.

Således begynder Andersen og Andersen deres venskab. De havde ikke råd til modeller, så hvorfor ikke male portrætter af hinanden. Hvorfor i det hele taget ikke mere eller mindre male de samme motiver og landskaber livet igennem? Og sådan blev det. Livet igennem var de åndsbeslægtede, og endte da også med at leve deres sidste tid i det samme område nemlig nær Roskilde Fjord, hvor de begge på ny fandt motiver.

1881 – Hvilken Andersen har malet det maleri?

Forvirringen var total, når de på deres ydmyge residens modtog post til en beboer ved navn Andersen. Og folk kunne nemt tro, at de var biologiske brødre, når nu de begge hed Andersen. Lauritz kom fra den lille by Ring ved Vordingborg. Hans kom fra Brændekilde på Fyn. Omkring 1881 indgår de to kammerater en broderskabspagt kan man næsten sige og bliver enige om, at de fremover vil kalde sig L.A. Ring og H.A. Brendekilde – så var der ligesom bedre styr på paragrafferne.

Samarbejde mellem tre museer

Randers Kunstmuseum, Brandts Museum for Kunst & Visuel Kultur og sluttelig Nivaagaards Malerisamling har samarbejdet om tilblivelsen af udstillingen og har dels lånt hinanden værker, men har også fået indlån fra mange af vores førende museer, private samlere (flere værker ved hjælp af efterlysninger i dagbladene) og selv fra Statsministeriet.

Ovenstående betyder selv sagt, at Nivaagaard har kunnet fylde 3 store udstillingssale op, med et gigantisk overflødighedshorn af udstillingen Kunstner Brødre. Og tag ikke fejl turen til Nivå er alle pengene værd. Vi ser værker så store, at man må træde tilbage for ikke at få hold i nakken. Vi ser portrætter, landsby idyl, dystre kirker, vinterlandskaber, stokroser og skeletter. Vi ser også keramik og hjemmegjorte ornamenterede rammer. Nivaagaard har god plads, og de sparer ikke på den.

Sortsyn og lyst sind

Det til trods at kunstner brødrene var ret ens, havde deres livssyn og gemytter, naturligt nok indflydelse på deres produktioner.

Læs eller genlæs: Nok springer Hirschsprung, men jeg har ikke mistet jordforbindelsen

L.A Ring døjede livet igennem med sortsyn, og helt ubegrundet for iagttageren følte Ring, at han ‘ikke slog til’. Flere dødsfald i nærmeste familie, fik ham til at opgive håbet om, at der eksisterer en kærlig Gud. Tid efter anden tog melankolien overhånd, og vi oplyses om, at tanken om at bringe sig selv af dage, ikke lå ham fjern. Læg mærke til, at Rings farvevalg gik i de dystre retninger, og at der ikke altid er glad ‘spillemands-stemning’ for landarbejderne på billederne. ‘Manden med leen’ kommer også på uhyggeligt besøg i billedet ‘Aften’ fra 1887, og Ring erklærer sig da også på et tidspunkt for ateist – i værket ‘Arbejdere ved en vandledning ved Søndersø’ fra 1891, saves der i (hvad der ligner) et kors. L.A. Ring havde sit at kæmpe med, og får endda en ulykkelig forelskelse udstillet i ‘Nattevagten’ af vennen Henrik Pontoppidan. Behøver jeg at skrive, at venskabet led et knæk?

H.A. Brendekilde. Udslidt. 1889. Olie på lærred, 207 x 270 cm. Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur. Foto Bent Hesby

H.A. Brendekilde. Udslidt. 1889. Olie på lærred, 207 x 270 cm. Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur. Foto Bent Hesby

H.A. Brendekilde er på sin side, noget lysere i sindet. Farverne er lysere, bønderne er ofte ved godt mod og anemonerne sprunget ud. Brendekildes romantiske og eventyrlige fremstilling af vores smukke Kongerige, fører til mange bestillingsarbejder, der giver ham mulighed for at forsørge familien. Hans ivrige stræben efter at fremstille frisk udsprungne bøgeskove, og især blomstrende stokroser, giver ham undertiden det lidt nedladende tilnavn: ‘Stokrosemaleren’. En yndling er ‘De små veninder kommer på besøg’ fra 1911 – bemærk bl.a. de små damers legeting. Brendekilde havde dog ikke kun øje for happiness, og i et af sine mest kendte malerier vises tilværelsens mørke side for landarbejderen, i det gigantiske værk ‘udslidt’ fra 1889.

Nivå kalder

Gå selv på opdagelse i udstillingen, og fordyb dig i nuancerne. Brendekildes romantik solgte godt i hans levetid, men blev lidt for meget for parnasset, og derfor er han ikke repræsenteret på museerne i dag i samme grad som Ring er – sortsynet sejrede til sidst.

Læs eller genlæs: Blomstermaleren J.L. Jensen

Nivaagaard kan, som berettet i tidligere anmeldelser lidt af hvert. Deres program med events der knytter sig til udstillingerne er enormt. Dertil kommer deres rhododendron park med ‘glemmebogs’ ord. Her kan du finde ord, du troede, du havde glemt eller selv bidrage med ord som: KTAS, fastnettelefon, ydmyg, grisk, købmand, fejeskarn, persifisme, kælepotte, besk, eller gny – jeg synes konceptet er super sjovt og opfindsomt.

Til udstillingen Kunstner Brødre er der også udarbejdet et katalog, hvis størrelse ved opslag nærmer sig tæt ved en kvadratmeter, og det betyder at fotografierne af værkerne føles som ‘real-life’, og det bliver det ikke mindre godt af. Farverne vælter én om kuld – så land blødt!

Værd at vide

Kunstner Brødre på Nivaagaards Malerisamling kan nydes t.o.m. 26. januar 2020.

nivaagaard.dk


Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spillemand på en Tagryg – Teater som i de gode gamle dage