Luksus ekspeditionen i Grønland anno 1925

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Klar blaa Luft, let Bris fra N – en boganmeldelse

Den stegte Helleflynder var blevet skyllet ned med Snaps. Kaffen og Cognacen blev serveret, og dagbogsnotaterne kunne blive gennemgået og opdateret. To skitser med Kongeederfugle skulle gøres færdig inden aftensmaden, der bestod af Posteier med Hummer, Svinekoteletter, Rensdyrbøffer, kartofler med smør, Rhinskvin og Bourgogne, Kaffe og Cigar. Whisky og Sodavand. – øjebliksbillede af Johannes Larsens dagbøger fra fugleekspeditionen i Grønland 1925.

Fynbo maleren Johannes Larsen (1867-1961), voksede op i en Købmandsgård på Fyn. I modsætning til så mange andre kunstnere, var midlerne ikke små i barndomshjemmet, så Johannes fik rig mulighed for at udvikle sit talent – og det gjorde han. Naturen med dens dyreliv blev passionen, og passionen gik på at portrættere virkeligheden lidt smukkere og flottere end virkeligheden, og med ‘The final touch’ på akvarellen eller oliemaleriet.

Vi kender alle gamle leksika fra før fotografiet, og den senere photoshopping kom på banen. Som barn kunne man betages af at bladre i ‘Danske fugle – i farver’ eller ‘Fugle i mark og mose’. Man opdagede hurtigt, at hannerne var de flotteste, mens hunnerne så kedelige ud – præcis det modsatte vi kender fra menneskernes verden. Man opdagede, at fugleæg ikke bare er dem i køleskabet eller dem med marcipan i, der fås ved påsketid. Fugleæg kunne have mange forskellige størrelser og farver, men havde, og har dog altid den samme praktiske facon – i dag ved vi, at det er forudprogrammeret intelligent design i æggets DNA, der gør, at æg aldrig optræder trekantede og med skarpe hjørner. Kortlægningen af denne mangfoldighed i dyreriget startede et sted – sikkert hos de gamle grækere, der får skyld for så meget, og selv Bibelen kommer med så nøjagtige natur- og dyrebeskrivelser, at videnskabsmænd i dag må give den gamle bog ret.

Johannes Larsen: Hoveder af kongeedderfugle. Planche til Danmarks Fugle. Udateret. Blyant og akvarel. 50,8 × 39,4 cm. Zoologisk Museum

I nyere tid har pionerer og ildsjæle udforsket jorden, og her i Danmark var der så sent som i 1925 uudforsket land i Grønland, der ventede på nærmere observationer, kortlægninger og beskrivelser, men også portrætteringer og her kommer Fynbo maleren Johannes Larsen ind i billedet. Nuvel, der havde været folk i Grønland i årtusinder, og mangt en ekspedition havde været foretaget til kontinentet. Her husker vi f.eks. Franklin-ekspeditionen i 1845, som senere følges op af folk som Knud Rasmussen og Roald Amundsen.

Et spadestik – Et initiativ

Vekselereren og rigmanden Eiler Theodor Lehn Schiøler (1874-1929) er passioneret ornitolog og sætter et værk i bogform i søen, der med tiden tænkes at skulle rumme hele 8-10 bind, med det ambitiøse navn ‘Danmarks fugle’. Ideen kommer under vej allerede i 1916 og hensigten er at få Nordatlantens fugle på ‘kortet’, om man så må sige. Schiøler er en ener om nogen, og havde i hjemmet på Uraniavej på Frederiksberg over 25.000 skindlagte fugle, 10.000 fugleskeletter og et ikke nærmere bestemt antal udstoppede kræ samt i tusindvis af fugleæg. Det siges, at samlingen var den største af sin slags i verden på det tidspunkt. Lehn Schiøler planlægger en fugleekspedition til Grønland, men tvinges selv økonomisk i knæ af den internationale lavkonjunktur og må i 1922 reddes på målstregen af en række fonde og private investorer for at gennemføre planerne.

Blandt andet melder Carlsbergdirektøren Vagn Jacobsen (1884-1931) sig på banen, han er vigtig at nævne, fordi herværende bogudgivelse netop er af Ny Carlsberg Fondets hånd – cirklen er blevet sluttet og det arbejde, den energi og den virkelyst vi så praktiseret på fugleekspeditionen i 1925 nu ser sit eget samlede værk, ikke bare med umådeligt mange gennemresearchede fakta fra forfatternes side om ekspeditionen, men også med kunstnerens Johannes Larsens dagbogsnotater, som grundstenen i beretningen. Dertil kommer det geniale greb, at vennen og ekspeditionsdeltageren Henning Scheels beretning, der tidligere er udgivet, snedigt er flettet ind i dokumentationen, endda med velvillig velsignelse af de nulevende grandniecer og grandnevøer til Scheel.

De tre forfattere Malene Linell Ipsen, Theis Vallø Madsen og Jens Gregersen har sat et værk sammen, der ikke blot er en historie fra det virkelige liv, men vi præsenteres også for baggrunden og baggrundene for historien. Alle Johannes Larsens håndskrevne blyantsnotater er blevet tydet, tastet ind og sat op. Skitser og færdige værker samt fotografier er indsat relevante steder. Vi kommer tæt på ekspeditionens 6 personer, hvoraf flere efterfølgende skaber sig en karriere inden for Danmarks zoologiske kredse. Én af deltagerne er beslægtet med Carlsberg, og er på daværende tidspunkt kun 17 år.

Johannes Larsen: Kongeedderfugle. Illustration til Danmarks Fugle. 1926. Tusch. Mål og ejer ukendt

Anekdoterne ligger på en perlerække, og vi kommer også via Larsen og Scheel omkring beskrivelser af de mere uhumske, med bistre slædehundes glubende appetit på menneskeekskrementer – og bliver delagtigt gjort i, at det ikke just er ‘lavendelduft’, der står øverst på disse forretninger. Fra område til område er det kutyme at hyre en såkaldt ‘kendtsmand’, der kender de hemmelige forhindringer og farlige skær på havbunden, under skibets videre fremfærd. Mangt en ‘kendtsmand’ i bogen er dygtige folk og eksperter, der bidrager med værdifuld viden, men fugleekspeditionen støder også på folk, der foregiver at være erfarne navigatører, men som intet er værd som lokale guider, og som kunne have haft fatale følger for skibet og dets deltagere.

Dagbogsnoterne fra Johannes Larsens hånd er udførlige, og til tider det vi i dag ville kalde for en punktopstilling. Hvis man ønsker det, kan man godt lade sig trætte af længde og breddegrader, tider og klokkeslæt, beskrivelser af ‘Altostratus Skyer og ude i V nogle Cirrusskyer’, men man kan også vælge at forstå, at det er en del af den detaljerede dokumentation, vi præsenteres for, og i stedet fokusere på de mange guldkorn, der gemmer sig hos både Larsen og Scheel. Forfatterne har unægtelig gjort et abnormt arbejde med transskriptionen af de oprindelige notater, der undertiden har været noget nær ulæselige – måske fordi de netop var skrevet i høj sø. Som vi alle kender fra vores eget levned har Johannes Larsen også benyttet sig af selvopfunden ‘lydskrift’, når grønlandske stednavne på bygder, kolonier eller udsteder skulle beskrives, og her har forfatterne trukket veksler på Grønlands Sprogsekretariat, der velvilligt har stillet deres ekspertise til rådighed. Forfatterne har også eftersøgt personer, der dukker op i beretningen uden nærmere introduktion, og et righoldigt fodnoteapparat er spækket med den slags oplysninger. Vi lærer for øvrigt også, at ‘Nuuk’ betyder næs.

Nedslag i højdepunkter og finurligheder

Johannes Larsen, der er 57 år, da ekspeditionen finder sted, er det, vi i dag ville kan en ‘likeable’ hædersmand. Henning Scheel fortæller således i en artikel udgivet efter ekspeditionen, at 120 dage ombord på en lille båd sammen med fem andre besætningsmedlemmer undertiden kunne kræve sin mand – nerverne og temperamentet har det som bekendt med at vise ansigt af og til, endda over de mest banale småting. Her fortæller Scheel, at alderspræsidenten Johannes Larsen var manden. der kunne få ro på gemytterne ved blot at komme med et lunt ”Åhh hold Kæft!”, serveret med rettidig omhu. Vi får også en beskrivelse af Larsens morgentoilette. Scheel beskriver, hvorledes den høje sø forvandler vægge til gulv på skibet, og hvordan døren til badefaciliteterne således forvandles til en lem i gulvet, mens en stædig Johannes Larsen insisterer på at ville vaske og barbere sig. Larsen flyver gennem gulvlemmen (døren) efterfulgt af ‘en fæl bemærkning’, hvorefter han gør et forsøg nok en gang, mens barbergrej og servanter fyger om hoved på ham, og han opgiver til sidst forehavendet uden at mæle et ord.

Larsen sværmer også for at anvende de korrekte ord i sine beskrivelser. Vi støder ofte på dyret: ‘Tatterat’ eller i flertal ‘Tatteratter’. Bogens forfattere oplyser os om, at der er tale om det grønlandske udtryk for en ‘ride’, og som kaldes sådan grundet dens stemme. Vi oplyses også om, at en ‘ride’ er en måge, men Johannes Larsen nægter at forfladige sine notater og derfor ser vi ofte lange passager med nedenstående beskrivelser af dyrelivet, vejrliget og faunaen:

Paa de V Hjørner en grønlig Skrænt.
Tejster.
En Kjove.
En del Tatteretter og Malemukker.
Mængder af Aleker.
Jeg saa en Terne.
To Ederfugle flyver tæt forbi Skibet.
En Taagemur.

Ovenpaa er Øen bevokset med Græs Mos og Lav Dværgpil og rundt om store gule puder af Sct Hansurter Meget revling nogle Saxifarga. Smaa Smeltevandspytter mellem klipperne. Vi finder Terneæg.

Johannes Larsen: Peterak. Egedesminde, 1925. Akvarel og blyant. 25,5 × 20,5 cm. Privateje.

Holdet træffer også massevis af venlige og gæstfrie grønlændere langs den vestgrønlandske sydkyst. Scheel bemærker: ‘Glade aabne og ærlige er Udstedsgrønlænderne, men i Kolonierne kan man godt træffe en enkelt ”Bolsjevik”’. Vi får righoldige beskrivelser af den gensidige gavmildhed, der opstår, når forholdsvis rige danskere kommer med gaver fra Syddanmark, og lokalbefolkningen med generøsitet belønner dette. Som antydet i indledningen mangler de seks ekspeditionsdeltagere ikke noget på det kulinariske bord, og har medbragt righoldige mængder af snart sagt enhver af datidens luksusfornødenheder – hatten af for det, hvorfor ikke nyde livet?

Kvalitet – Efterlysning – Gaveidé

Strandberg Publishing har endnu engang beæret nationen med et stykke kompromisløst håndværk. Bogens papir er holdt i en gullig nuance, som skaber autencitet, og kvaliteten er det kraftige Pergraphica Natural Smooth.

Læs eller genlæs: På tur Under Indiens Himmel

Vi kan her på falderebet bringe en efterlysning: Bogen igennem fortælles det, at enkelte værker, det være sig oliemalerier, akvareller eller skitser og blyantstegninger, ikke har været mulige at spore, og at man frygter, at disse er gået tabt – så det er altså nu man skal samlingen på loftet eller i kælderen igennem, for at se om de skulle indeholde nogle sjældne Johannes Larsen værker! Eller måske hænger det lige over din sofa og du vidste ikke, at det var så værdifuldt, som det rent faktisk er i dag.

Er man beslægtet med et ‘mandfolk’, der er grønlandsinteresseret og som mangler hyggelæsning foran brændeovnen i sommerhuset, med cognacen på bordet, så skal man springe ‘årets-slips’ over, og i stedet give ham herværende udgivelse: Klar blaa Luft, let Bris fra N – Johannes Larsen, Dagbøger fra fugleekspeditionen i Grønland 1925.

Johannes Larsen: Fuglemotiver på læderindbindingen af Danmarks Fugle, bind 1-3. Udateret. Tusch. Mål ukendt. Johannes Larsen Museet. Fotograf: Ole Friis

Bogen indgår i Ny Carlsbergfondets serie: Kilder til dansk kunsthistorie. Find flere transskriptioner her fra andre kendte danskeres breve, notater, og dagbøger: ktdk.dk

---

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…