Kulturformidleren på tryk - Nr. 3

Filmanbefaling: PIna i 3D

Det er en glædelig nyhed gange to, at Biffen har fået teknisk udstyr til 3D fremvisning og rent faktisk har noget at vise frem af kunstnerisk værdi. På onsdag tages der hul på glæderne med bobler, snacks og forpremiere på Wim Wenders “Pina”.

I 1985 overværede den tyske instruktør Wim Wenders for første gang en opsætning af sin landsmand, den legendariske koreograf og danser Pina Bausch. De to blev hurtigt venner, og ideen om et fælles filmværk tog gradvist form, men først da Wenders i 2007 fik øje for 3D-teknikken, fandt han den form, der skulle til for at formidle PInas komplekst koreograferede danseopsætninger for et moderne biografpublikum. Denne visuelt overvældende film viser, at Wenders har forstået 3D-teknikken som få andre. Vi er bogstaveligt talt med på scenen – og bagved, når Pinas dansere fortæller indlevende om samarbejdet med hende. Hovedpersonen selv nåede aldrig at se det færdige resultat. Hun døde i 2009 – og Wenders’ film er derfor både et minde om, dokumentation af, og en hyldest til en af det 20. århundredes allerstørste koreografer. Med “Pina” har hun fået den smukkeste svanesang, dansefilmen endnu har set.

Info
Tid: Onsdag den 11. januar, kl. 18.30
Sted: Biffen i Nordkraft
Hjemmeside: Biffen-aalborg.dk
Hjemmeside: Event på Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kulturformidleren på tryk - Nr. 3