Mandrillen lever!

♥︎♥︎♥︎

Casper og Mandrilaftalen huskes af mange, og de 67 afsnit, som DR2 lancerede i slutningen af forrige årtusinde, er blevet levnet kultstatus. En syret videre gendigtning af Monty Python, blot i en helt anden stil og under andet flag. ”Mandrillen” fik da også, så vidt jeg husker, besøg af selveste John Cleese. Jeg var glad for ”Mandrillen”, men tænker at de 67 afsnit måske kunne klippes sammen til 30 afsnit hvor hvert minut er sjovt. Undertiden kom udsendelserne til at nå Woody Allenske dimensioner, og det gjorde op med almen forudindtaget tv-komik.

DaDa-ismen er et øretæveindbydende koncept. For absurd komik, der bryder med normerne kan skam godt underholde. Udtrykket DaDa blev efter sigende opfundet tilfældigt via et ordbogsopslag på fransk, hvor ordet betyder ”kæphest”. Lidt som vi kender det fra oprindelsen af navnet til TEATER FAAR302.

Når jeg indleder med Mandrilaftalen, er det netop fordi at crazy komik ser sin forgænger i DaDa som har sin oprindelse fra omkring 1916. Forestillingen ‘Gashjertet‘ er bygget over Tristan Tzaras lille DaDa-istiske bog af samme navn, der nu findes i dansk oversættelse som noget helt nyt. Den lille bog er fra 1921, og var et bud på at udfordre de vandte gænger. Her kan vi bemærke, at også Surrealisterne så deres morgengry i disse år. DaDa er måske i virkeligheden surrealistisk teater?

Flyvende hofter af glas

I 90 minutter springer de tre skuespillere rundt, og laver røg, lysshow, papkasse dans, dukketeater, papirudklædninger og skyggespil, og finder på at sige ting som kunne være noget i retning af:

”Den store fisk har sat sig på lænestolens isvaffel, mens det drysser med flyvende hofter af glas!”

”Mens vandpytter spiser gaflen på spillebordets terninger i blå tøjstrimler, går jeg tur på flettet vælling af basalt!”

Jeg kunne godt lide trioen, der også tæller Birgitte Prins, der ikke er en dame der afviser eksperimenter, og også kendes fra TEATER FAAR302. Der blev leveret et legende univers, og der blev lavet rigeligt med gas i ‘Gashjertet’. ‘Gashjertet’ gav den gas. Måske er det netop herfra at vores hverdags udtryk ”om at give eller tage gas på” kommer? Svenske Daniel Norback var især dygtig leverandør i sætninger, der behændigt ingen mening gav, og det til trods eller måske netop derfor, gav publikum et godt grin.

For at forstå, eller rettere ikke at forstå ‘Gashjertet’, skal man altså tune sin ‘indre Mandril’ ind på frekvensen ‘Crazy’ og lade sig suge ind i et univers af fjol og seriøst DaDa, men hvis man på den anden side ikke kan se det sjove i uforklarlige løjer, er forestillingen måske ikke den man skal vælge.

Rammerne på Warehouse9 på Halmtorvet, er perfekte til den slags gøgleri, og passede super godt til gennemførelsen af Anette Asp Christensen idé om opførelsen af det hundrede år gamle ”Le Cæur à Gaz” i Wunderverk regi. Publikum sidder på scenen sammen med skuespillerne, og intimt er det også da der kun er plads til 24 gæster.

Digtet: ‘Det er fordi’

Tillad deres anmelder at slutte af med et DaDa-isk digt – det er mit første DaDa-iske digt, så tag godt imod det. Digtet hedder ‘Det er fordi’, og er i 3 dele. (Selv synes jeg er del 3 er den mest vellykkede) ;D

”Det er fordi”

(1.del)

Det er fordi,

Det er fordi.

(2.del)

Det er fordi,

Det er fordi.

(3.del)

Det er fordi,

Det er fordi.

Slut.

Værd at vide

Medvirkende: Birgitte Prins, Daniel Norback, Anette Asp Christensen
Idé: Anette Asp Christensen
Scenograf: Seimi Nørregaard
Dramaturg: Line Paulsen
Produktionsassistent: Clara Ludvigsen
Konsulent: Jette Lund
Lyddesigner: Rune Søchting
Lysdesigner: Maria Pi Houmann
Dramatiker, forfatter: Tristan Tzara
Oversætter Kenn Mouritzen
Producent: Wunderverk
Arrangør: Warehouse9

https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/gashjertet/

Foto: Henning Sjøstrøm

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.
Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her