Ambassadøren, en anmeldelse

Nye Toner fra Tone. Interview med Sofie Nielsen

I anledning af at Tone udgiver et nyt album, har jeg fået et interview med hende. Pladen kan du allerede nu downloade gratis på hendes hjemmeside, hvor du også kan støtte Tone ved at købe den på vinyl. På torsdag den 20. oktober fremføres ‘Hanging by the Moon’ live til release reception på Studenterhuset.

Vi har ventet tre år på efterfølger til debuten. Har det været svært at følge op med et nyt album?

Ja, det opdagede jeg, lige pludselig sagde alle til mig om jeg ikke var nervøs for at lave to’eren. For det er jo altid den der flopper og man skal leve op til sig selv en gang til. Meget udynamisk egentlig, synes jeg, men jo det er sådan lidt en blandet fornemmelse. Jeg er blevet rigtig glad for min nye plade, så det er vel det jeg må læne mig op af. Jeg havde til sidst, inden jeg gik i gang med ‘Hanging by the Moon’, virkelig lyst og brug for at lave ny musik, så det var ikke så svært.

Hvorfra har du hentet inspiration til det nye album?

Jeg har vel opsamlet tre års indtryk fra og af verden, og jeg kan høre, her efter numrene er blevet til, at de handler meget om forskellige situationer med mennesker jeg kender eller har observeret. Men jeg ved aldrig helt, hvor min inspiration kommer fra. Det er måske lidt ligesom drømme, når man ligger sig til at sove, kan man ikke helt vælge, hvad man vil drømmer om. Så jeg kan måske sige, at jeg faktisk ikke selv bevidst vælger, hvad min inspiration er, det er først når jeg vågner, jeg kan høre, hvorfra jeg har hentet den.

Hvilke forskelle vil du fremhæve i forhold til debuten?

Dem som har fået lov til at høre den nye plade siger, at den er lidt mere sammenhængende. ‘Small arm of sea’ er måske en lille smule skizofren.

Jeg tror måske også ‘Hanging by the Moon’ er lidt mere ikke-elektronisk altså lidt mindre gnitren.
Og så bruger jeg virkelig meget min stemme på ‘Hanging by the Moon’, mange stemmelag, kor i kor. Måske gør jeg det sådan, fordi det er rart at der er nogle flere stemmer, når jeg er alene i studiet. Jeg er min egen duet.

Vil du betegne den nye plade som ind- eller udadvendt?

Sådan lidt begge dele lige meget, der er nogle ret sørgelige numre. For eksempel er der et nummer, der handler om en der mister sig elskede i krig, og så vender hans genfærd tilbage og siger, at hun må dø alene i tankerne om, at hun skal huske han elskede hende. Snøft, og så er der et nummer, der handler om alle livets vilde muligheder, og hvad skal man lige vælge?

På debuten legede du med den traditionelle melodiopbygning, med sang ovenpå abstrakte lydstrukturer. Er det den samme metode, som du har valgt på den nye plade?

Traditionen tro så både ja og nej. Det bestemmer I!

Den lineære udvikling i den elektroniske musik menes af mange at være stoppet. Er du enig i dette, og vil du betragte det kommende album som grænsesøgende eller afklaret?

Ja det ved jeg ikke rigtig, det er et svært spørgsmål og tager sikkert lang tid at diskutere. Jeg vil mene, at vi i dag står overfor en tid, hvor ingen kan opfinde den dybe tallerken igen. Og at vi som mennesker bliver frustreret derover og bruger meget energi på at veje ting efter om de er originale eller ej. Det er lidt en syg tendens, at man skal genopfinde sig selv hele tiden. Det kan man kalde en skizo-trend.

I Kina gør man en stor dyd ud af at lave replikaer indenfor kalligrafi, fordi jo mere man laver den samme figur om og om igen, jo tættere kommer man på en eller anden perfekt udførelse og resultat. Og vi mennesker er jo ret ens så det at minde om hinanden er jo egentlig ikke så underligt he he. Tænk om man begyndte og sige om fodboldspillere, at de kopierede hinandens moves, så ville det i medierne lyde, at Rommedal plagierer Martin Jørgensen, han skyder også efter målet!

Der er jo ingen ting der stopper, alt er flydende, vil jeg mene. Jeg synes, vi er i en tid, hvor vi genbruger og genbruger, og når det handler om mad og tøj, så er det jo vildt smart at genbruge, men når det gælder kunst, så kan man aldrig høre nok om, hvor meget man minder om andre.

Sammenligninger?

Jeg har altid været glad for min sammenligninger, så …. det jeg prøver at sige er, at jeg har ikke opfundet en ny tallerken, men det har jeg heller ikke prøvet på. Jeg laver ikke elektronisk musik for at revolutionere genren eller verden, jeg laver min musik på computeren og med elektroniske hjælpemidler fordi jeg synes det er dejligt selv at være trommeslageren, guitaristen og vokalisten på samme tid.

Computeren er det instrument, der giver mig det bedste resultat. Samtidig kan jeg godt lide, at jeg har mine visuals med til at understøtte de fortællinger der er i lyrikken. For det er ikke altid teksterne er de nemmeste at tyde. Og for mig handler det om udtrykket og stemningen, ikke om jeg spiller på trompet eller computer.

Jeg tror Lady Gaga har taget føring i at være grænsesøgende, og jeg synes hun gør det rigtig godt, så der er ingen grund til jeg møder op i en kødkjole. Om bare for at være helt modsat af at alt skal være genialt og grænsesøgende, så kan det være bare mig, som stiller mig op i siden af scenen og giver en koncert med mikrofon, computer og visuals kørende i baggrunden.

Måske er der en enkelt ting, der drejer rundt hist og pist, men så er det også vildt. Det kan også godt være jeg tager en kjole på, som jeg selv har syet, men det er jo også ret gammeldags at sy sit eget tøj ikke? Alt sammen noget hvis handling er udført en million gange derude, men mon ikke der er plads til det en million gange mere?

Kan man finde sig til rette som elektronisk musiker i Aalborg, og finde den nødvendige inspiration eller føler du nogle gange at byen er for lille?

Man kan så godt finde sig tilrette. Jeg elsker Aalborg, også når jeg ikke gør det. Jeg er jo ikke i fængsel, og jeg har tilladelse til at tage væk fra Aalborg en gang imellem. Jeg føler ikke det at bo i Aalborg er en begrænsning og at byen skulle være for lille ved jeg ikke. Jeg tænker den bare større, hvis det skulle blive et problem.

Læs også anmeldelse af Tones optræden på Kunsten.

Værd at vide

Hjemmeside: tonefromdenmark.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ambassadøren, en anmeldelse