Sct. Hans Have og Hospitals Museum

Opsamling på Roskilde Festival 2016

Jeg er endelig ved at være kommet mig over årets festival. Hvert år fortrænger jeg, hvor hårdt det er at danse til den lyse morgen og gå 15-20 km hver dag. Heldigvis bliver det ved med at være tillokkende, fordi det også bare er helt fantastisk. I indlægget her vil jeg opridse for dig, hvad jeg især tænker tilbage på fra årets festival.

 

De bedste koncerter

Jeg havde glædet mig helt utroligt meget til både PJ Harvey og Tame Impala. Det er første gang jeg har oplevet koncerter med dem begge to. Men da jeg missede Tame Impala i Falkoner i februar, var forventningerne ekstra store til den koncert.

PJ Harvey

View this post on Instagram

PJ Harvey for the 20th time! At Roskilde Festival.

PJ Harvey forbløffer mig virkelig med hendes på en gang skrøbelige og meget stærke stemme. Jeg er meget betaget af hendes nærvær både på scenen og til publikum, men ikke mindst til musikken. Jeg stod i hvert fald med en fornemmelse af, at hendes sange er en forlængelse af hendes person. Derudover virker hun utroligt ydmyg – og det er ikke altid hvad man kan forvente af en kunstner, der har haft en karriere som PJ Harvey.

Hun fik da også topkarakterer i alle de anmeldelser jeg har læst, se fx Soundvenue, Politiken eller JP. Jeg er også helt enig med Gaffas anmelder Michael Jose Gonzalez i, at hun gav Roskildegængerne noget at tænke over med sine samfundskritiske tekster.

Tame Impala

View this post on Instagram

et lille stykke af min sjæl er blevet efterladt her. i

Da jeg gik mod Tame Impala koncerten, var jeg direkte nervøs. Jeg havde bygget så store forventninger op til den koncert, at jeg havde virkelig svært ved at tro, Kevin Parker og co ville være i stand til at indfri dem. Jeg var glad og tilfreds hele vejen igennem – jeg synes, at de gjorde det overordentlig godt og jeg synes at der var en rigtig god sammenhæng mellem psykedeliske toner, neonfarvede lys og kæmpe konfettikanoner. Det gav en god helhedsfornemmelse. Derudover synes jeg også at man næsten altid kan regne med lyden på Arena (i hvert fald i noget højere grad end på Orange), og den fejlede da heller ikke i dette tilfælde (thank god!).

Ekstra Bladets Henrik Queitsch skriver, at Tame Impala ikke er jorden mest interessante band at se på, men det er jeg slet ikke enig med ham i. Desuden synes jeg også, at der er en vis værdi i, at det er musikken, det handler om. Ikke hvor mange tøjskift eller dansere der er.

Det eneste jeg kunne sætte en finger på ved denne koncert var, at jeg manglede nogle enkelte numre på set listen, fx ?‘Cause I?m A Man?.

 

Jeg kunne blive ved med at nævne gode koncerter i et væk (fx Neil Young, Mac DeMarco, CHRVCHES, Grimes, Júnúus Meyvant…), men jeg må hellere stoppe her.

 

Årets kunstprojekter

Art Talk med Superflex

Art Talk med Superflex på scenen i Art Zone, der er designet af selv samme kunstnergruppe.

For det første vil jeg understrege, hvor skønt det var at se Art Zone blive taget i brug i år. Det var virkelig en god beslutning fra festivalens side, at man i år havde rykket beliggenheden hen mellem Gloria og Arena. På den måde var der langt flere, der automatisk kom igennem området. Værkerne blev derfor også brugt på en helt anden måde.

Hver gang jeg gik forbi Art Talks, Trans Talks, oplæsninger mv., var der masser af mennesker for at lytte. Folk var engagerede, stillede spørgsmål og undrede sig. Det er dejligt, at der midt i alle festerne også er plads til fordybelse. Selv synes jeg, at det fungerede rigtig godt, at de forskellige arrangementer ikke var af længere varighed, når man skulle pendle mellem koncerter og aftaler. Det snakkede jeg desuden også med de to kuratorer, Ida og Joachim. Det indlæg kan du genlæse her.

 

Native, Exotic, Normal af Hesselholdt og Mejlvang

Native, Exotic, Normal af Hesselholdt og Mejlvang

Generelt synes jeg, at de fleste projekter fungerede godt på festivalen. Jeg vil især huske flagværket af Hesselholdt og Mejlvang, som jeg synes var lige i øjet. Jeg snakkede med flere om værket, og alle var enige om, at det var let at forstå og tage ind, hvilket er lidt nødvendigt i en setting som Roskilde Festivalen.

Til gengæld var der en generel mangel: information. Der var godt nok lidt flere info-skilte i år, end jeg plejer at se. Altså skilte der angiver kunstner, navn på værket og lidt om symbolik mv. Jeg synes dog ikke, at det er nok. Det ville garanteret også gøre en stor forskel, simpelthen at forstørre dem lidt. Bare så folks nysgerrighed intuitivt bliver vækket. For Roskilde Festival har det mest nysgerrige og oplevelsesinteresserede publikum i Danmark og det burde de udnytte bedre. Det håber jeg i hvert fald at se forbedret til næste års festival. Selvfølgelig på en måde hvor festivalen holder fat i, at man ikke stopper noget ned i halsen på publikum.. man puffer blot deres opmærksomhed blidt i den rigtige retning.

 

Områder

View this post on Instagram

#rf16 #DreamCity #Roskilde #2016

A post shared by Maria Madsen (@mariastemadsen) on

Et sidste shout out skal gå til campingområdet Dream City, der efterhånden har fire år på bagen. Det er så dejligt at se, hvordan grupper af festivalgængere står sammen om at udvikle koncepter, bygge det hele og holde de vildeste fester. Det er en hel by, der rejser sig fra støvet. Fuldendt med posthus, zoologisk have, bodega og forsamlingshus. Der er også plads til de mere pikante indslag i byen fx Camp Skammens læber eller klassikere som Camp Find Holger.

Alt i alt synes jeg faktisk, at det område kan mindst ligeså meget som Jesper Aabilles pizzaværk. Selvfølgelig på en helt anden måde, men området er for mig et godt bevis på, hvordan festivalgængerne selv kan skabe fællesskab, kontakt og samvær. Og det uden et provokerende eller aktivistisk udgangspunkt, men bare fordi de har lyst.

 

English recap

Roskilde Festival 2016 is over. We are looking back at the most memorable concerts, art works and other concepts of this year’s festival. We especially remember PJ Harvey and Tame Impala as the best concerts. The Hesselholdt & Mejlvang artwork named ‘Native, Exotic, Normal’ was the work that we will remember as best suited for the setting. And then we give a shout out for the best camping area on the festival: Dream City. 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sct. Hans Have og Hospitals Museum