Bornholms Kunstmuseum

På gårdtur i Glemmebogen

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

En farvestrålende 3-retters menu kan nu bjergtage beskuerens øjne på GL. STRAND. Vi føres rundt i et univers af nøgne kroppe, maskiner, skruer, piber, glas, fisk, briller, sakse, ure, flasker, trapper, øjne, stearinlys, sytråd, hænder og flammer. Ophavet til værkerne er ingen ringere end Franciska Clausen (1899-1986), Rita Kernn-Larsen (1904-1998) & Elsa Thoresen (1906-1994).

Foregangskvinder i den surrealistiske bolledej

Det er værd at bemærke, at de tre ukronede dronninger i dansk surrealisme sang sig selv op imod vinden. En række kunstnere havde allerede indtaget de surrealistiske taburetter i Danmark, og de var alle sammen mænd. Her huskes linealglade Richard Mortensen og Wilhelm “Lummer” Freddie af de fleste. Vi taler her om tre purunge kvinder, der gebærder sig i 20’ernes og 30’ernes kunst metropoler, med deres hver især banebrydende tilgang til kunsten, og med deres køn imod sig. Så mens Mads Skjern bliver talt ned til af den lille Hr. Schwann i Korsbæk, går disse unge kvinder helt andre veje.

Franciska Clausen (1899-1986)

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Franciska Clausen voksede op i en velstillet handelsfamilie i Aabenraa. Maleriet og tegnekunsten fænger hurtigt den unge pige, der allerede i 1924 drager til Paris for at modtage undervisning på Akadémie Moderne. Læreren er kunstneren Fernand Léger. Hans betagelse og fascination af maskinalderen, hvis teknologi han har oplevet på nærmeste og grummeste hold under Den Store Krig (1. verdenskrig) præger dennes undervisning og kunstsyn. Skruer og maskiner dukker som følge heraf op i Franciska Clausens værker.

FranciskaClausen_Fisken_1926_MSJ_KunstmuseetBrundlundSlot

Fisken, 1926

Efter en ulykkelig kærlighed med Fernand Léger drager den 32-årige kvinde hjem til Danmark, København. Her møder hun ikke den velkomst i kunstner- og anmelderkredse, hun havde forventet, og ingen synes at interessere sig for hendes passion for kødhakkemaskinskruer, og ud over det, er hun jo kvinde. Franciska vender hjem til Aabenraa og barndomshjemmet. Det er her, at hun kvitterer for sin skuffelse over den manglende velkomst i København med billedet ‘De kolde skuldres land’ (1932), hvor hendes farver, figurer, striber og kompositioner ligger henslængt på lossepladsen.

Franciska Clausen ernærer sig i årene herefter udelukkende som tilbagetrukket portrætmaler, og først i 50’erne lægger den internationale kunstverden mærke til vores danske talent og i 1964 viser Kunstforeningen GL. STRAND en udstilling af hendes værker. Endelig for Clausen en gevaldig oprejsning herhjemme to år før sin død, da Randers Kunstmuseum kvitterer med en stor udstilling af kunstneren.

Ekstra: Franciska Clausens værk fra 1929,  Som bære den enkelte titel ‘Komposition’. ‘Komposition’ er gået over i historien. Her ses kubisme, der i sig selv ikke var nyt, men her ses også cirkler med ringe omkring. Disse cirkler med ringe omkring var nyt. Og en af samtidskunstnerne viser disse særlige, nyskabende cirkler stor interesse. Og efterfølgende begynder de at optræde i hans egne værker. Kunstneren der kiggede vores unge Franciska over skuldrene hed Pablo Picasso. Anekdoten bevidnes som værende sand af flere kyndige kilder.

Rita Kernn-Larsen (1904-1998)

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Som beundrer af Martin Bigum er det ikke svært at nyde Rita Kernn-Larsens værker. Hendes store hovedværk ‘Festen’ (1935) fascinerer betragteren – et drømmende motiv med smukke, klare farver, en nøgen kvindekrop, fangarme og en festende substans af sammenfiltrede mennesker.

Rita-Kernn-Larsen_Feste_-1935_MSJ_Kunstmuseet-i-Toender

Festen 1935

‘Festen’ er et tegneserieagtigt værk. Rita Kernn-Larsen bevæger sig i det metafysiske univers, og har ligesom sin medsøster Franciska Clausen gået til undervisning på Académie Moderne i Paris, blot 6 år efter Franciska. Det vil sige, at først modtog Rita undervisning på Kunstakademiet i København, men der var bestemt ikke spræl nok i sagerne til at holde på den unge kvinde, der ret hurtigt drager til Paris. Igen lod anerkendelsen vente på sig i Danmark, men udlandet havde bud efter hende og i 30’erne udstiller hun både i London og New York.

Rita Kernn-Larsen opnår også en gunstbevisning, der kun er få kvindelige kunstnere forundt, nemlig en røffel af gejstligheden for sin usædelige kunst. I 1934 udstiller hun billedet ‘Fantomerne’ i Oslo –  det motiv, hun selv beretter om, som stående hendes hjerte mest nær. ‘Fantomerne’ er bygget op om en chokerende hændelse, som hun oplevede på en badestrand i Normandiet ? et vældigt uvejr rammer uventet stranden, og badegæsterne må springe for livet. To af badegæsterne forsvinder i naturens kræfter, og man finder dem aldrig. Chokket sætter sig i Rita Kernn-Larsen og for at forlige sig med disse ubehagelige fakta bliver værket Fantomerne til. Maleriet skildrer to mennesker, der ligner fisk. På udstillingen i Oslo bliver kunstneren lyst i band af biskoppen, der fordømmer dette ?erotiske? værk. Når man som beskuer ser på værket, skal der god fantasi til at få noget ligefrem ?erotisk? ud af disse figurer, men så igen, kritikeren var jo også biskop. Værket har i dag normalt hjemme som et nationalt klenodie på SMK.

Kernn-Larsens surrealisme går meget på ‘automat-tegning’ – det vi alle kender som blot at sætte sig ned med det blanke stykke papir og begynde at tegne og se, hvad der sker?. Under krigen må hun og hendes jødiske mand flygte til London og der bliver de i årevis. Her vender kunstneren sig mod andre kunstretninger, som hun senere udvider i Frankrig efter krigen.

Rita Kernn-Larsen opnår med årene ligesom Franciska Clausen anerkendelse i Danmark, og bliver i øvrigt bidragsyder som illustrator til et væld af ugeblade og aviser.

Elsa Thoresen (1906-1994)

♥︎♥︎♥︎♥︎

Elsa-Thoresen-Objects-of-elements-1945_MSJ_Kunstmuseet-i-Toender

Objects of elements, 1945

Elsa Thoresen er født og opvokset i USA. Faderen var norsk og moderen amerikansk. Elsa lader sig uddanne på Kunstakademiet i Oslo og senere i Bruxelles. I 1935 bliver hun gift med den danske surrealist Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1957), og bosætter sig i Danmark. Elsa Thoresen er en af de mest oversete surrealister, og kom nemt til at stå i skyggen af sin langt mere kendte mand. Omvendt har ægtemanden Bjerke-Petersen gennet Elsa Thoresen ind i de hellige haller på sine udstillinger, hvor hun ofte fik lov til at optræde sammen med ham. Kunstforeningen GL. STRAND har i deres udstilling endelig valgt, at Elsa skulle komme til sin ret og udstille sit talent alene ? uden sin mand i kulissen, forklarer kurator for Elsa Thoresen, mag.art Johan Zimsen Kristiansen.

Thoresens værker imponerer. Vi ser metafysiske træk i værket ‘Indre blik’ (1936). Her finder vi et maleri af et vindue inden i et maleri, med en helt anderledes baggrund end selve maleriet. Georgia O’Keeffe (1887-1986), yndede at flette det smukke kvindekøn ind i sine blomster og landskaber, og hos Thoresen ser vi lidt samme stil. Frugtbarheden, livet og overlevelsen bliver portrætteret. Vi ser det i værket ‘Uden titel’ (1943). Her bliver vi på nært hold præsenteret for den private kvindelighed i stort format  selv kvindens æg ses med liv i. Historien bag værket er dyster og ubehagelig.

Freddie og Bjerke-Petersen lavede en udstilling som hr. Hitler ikke brød sig om og Elsa og Vilhelm måtte flygte til Sverige, som bekendt af mange under vanskelige omstændigheder og med livet som indsats. Parret og deres to små børn redder livet, og bosætter sig efterfølgende i Sverige. Og det er lige præcis under denne flugt og forberedelserne omkring den, at Elsa Thoresen producerer måske et af sine bedste værker, der også leder tankerne hen på både det Bigumske og ikke mindst O’Keeffeske.

Efter krigen flytter parret til USA, hvor Bjerke-Petersen begunstiges med et Guggenheimlegat. Herefter møder vi kun sparsomme informationer om Elsa Thoresens videre fremfærd med sin kunst, og maleren bliver nemt et overset kapitel i den store glemmebog.

Nina Beier (f. 1975)

♥︎

Som en lille ekstra skylleskål til 3-retters menuen rummer tredje salen på GL. STRAND installationen FOOD CHAIN CAFÉ af danske Nina Beier, (pt. bosat i Berlin).

Nina Beir FOOD CHAIN CAFÉ

FOOD CHAIN CAFÉ

Fem antikke løver i massivt marmor (850kg pr. stk.) har fået selskab af en stribe veloplagte baguettes. Nogle af flutesne har smykker på og en løve bærer en taske i flaben. Samtidskunstneren lægger ikke skjul på sin betagelse og inspiration af ovenstående foregangskvinder. Beklager, men undertegnede må tildele installationen ordenen ?Kejserens gyldne pyjamas?.

Denne orden bør Nina Beier være glad for, set i lyset af, at hendes fortidige frænder fik samme medvind i Danmark med deres kunst ? og nå ja ? Nina Beier er jo også kvinde. Havde en mand spredt lidt brød rundt på et par marmorløver, havde det jo nok været en ganske anden sag.


Surrealisme definition

Alle kan slå begrebet op i en ordbog. Her bringer vi den korte abstrakt, der vil fremhæve, at Freud’s univers om psykoanalysen af sindet kom på banen omkring 1916. Mennesker har et indre sjæleliv, med følelser ? bevidst eller ubevidst ? og ofte fornemmer de fleste af os dette indre liv i drømme. Det er det Surrealisterne vil portrættere. Det indre menneske på lærred. Man kunne også kalde det Psykorealisme, af det underbevidste jeg.

Mange melder sig på banen med disse nye tanker i starten af tyverne, men på lige fod med andre af historiens tvistigheder, som f.eks., hvem der opdagede Amerika og lige præcis hvornår, bliver det den franske forfatter André Breton (1896-1966), der i 1924 får lov til at sætte sin krusedulle på et manifest, der hedder: Manifeste du Surréalisme ? Og så var Surrealismen officielt skabt. Salvador Dali og Max Ernst er med i forreste linje i disse metafysiske universer. Er du fan af Surrealisme, kan jeg klart anbefale dig at besøge Sammlung Scharf-Gerstenberg i Berlin.

Læs eller genlæs: Sammlung Scharf-Gerstenberg


Værd at vide

Fra 15. september 2018 til 20. januar 2019.
Udstillingen kan ses i Museum Sønderjylland i Tønder 2. februar til 2. juni 2019

Kunstforeningen GL STRAND
Gammel Strand 48
1202 København K
Hjemmeside: www.glstrand.dk


Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.
Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bornholms Kunstmuseum