PORT 2010 - Besøg på Utzon Centret og Platform4

John Cleese – Paying My Ex-Wife, Year Two!

????????

John Cleese blev skilt for nogle år siden, hvilket har kostet 110 millioner kr. Hvad gør John så? Jo, han tager på turne for at fortælle om gamle dage. Der var ingen tvivl om formålet, da showet hedder Paying My EX-Wife, Year Two. Men show er måske så meget sagt. På scenen i Aalborg Hallen var der stillet en talerpult op og bagved et stort lærred, det var det.

Et aparte syn

John Cleese kom ind iført: Åbenstående blazer, gul poloshirt, som blev gjort deform af hans vellevnede liv, og et bælte under maven som holdt de slaskede cowboybukser godt fast. Et aparte syn, og man forstod hvorfor John Cleese ikke ønskede at pressefolk tog billeder af ham under showet.

Sort humor og godt humør

Den sorte humor og sarkasmen blev fra starten af, nonchalant kastet ud i mod os. Da han på vores vegne vurderede, hvad vi måtte have tænkt da han valgte at optræde i Aalborg: ?Lever han stadig? eller ?Hvorfor kommer en megastjerne for at optræde for pigfarmers? Hvorefter han vrængende udtalte vores bynavn: Aarrrlbaargggg.

John var glad og i godt humør, oplagt til at fortælle og agere for sit publikum som havde betalt en høj pris for at se ham. Han var meget afslappet, og det samme blev vi i hans selskab.
Flere af jokesne var hørt før, men han leverede dem, som var det første gang. Sagde ?Thank you? ved hvert uopfordret bifald.

Ex-Wife

John lagde ud med et lysbilledshow, hvor han luftede frustrationerne over hans ex-wife. Hans beregninger, om at han kunne have giftet sig med Pamela Anderson 8 ½ gange for samme pris, at hans ex-wife blev betalt 1200$ hver gang hun sov osv.

Historieundervisning

Derefter var der historieundervisning om og af en af de største nulevende komiker. Han fortalte om sin opvækst i Weston-super-Mare. Hans mor, med hvem han kun havde to ting til fælles: 1. De var ikke opvokset blandt ulve. 2. De besad begge sort humor.

Hvordan han kom på tv, showene før Monty Python, hvem han mødte og arbejdede sammen med gennem tiden: Tommy Steele, David Frost, Marty Feldman, Peter Sellers m.fl.

Imellem de mange jokes var der budskab, som John Cleese gerne ville have ud. Bl.a. at Peter Sellers, på trods af hans ry, var en meget elskværdig person. At grunden til Monty Python var en succes var, at der ikke dengang blev tænkt på seer ratings og marketing, hvorefter han lavede en spytlyd i forargelse over udviklingen i underholdningsindustrien.

Første del sluttede med et videoklip fra Monty Python og teaseren til anden del var, at den ville omhandle sort humor.

Humorens virkemidler

John Cleese viste efter pausen klippet fra Monty Python og De Skøre Riddere, hvor den sorte ridder får hugget arme og ben af, men ikke ønsker at stoppe kampen, selvom han er blevet total invalideret. Hele salen lo. Producenterne til filmen ønskede dengang, at scenen skulle klippes væk, men testpublikum elskede det så scenen blev lov til at forblive, heldigvis.

Hvorfor er den scene så sjov? Det prøvede han at belyse ved, at fortælle om humorens virkemidler: Tabu og forløsning, timing, reversals og det psykoanalytiske aspekt. Og vi så derefter klip fra Halløj på Badehotellet og Fisken de kaldte Wanda.

Farvel og tak

Så pludselig blev aften sluttet af med, at han ikke har lavet noget interessant de sidste 25 år, så nu var det farvel og tak!

En joke, men ikke den bedste blandt de mange der var denne aften. For John Cleese kan stadig få en hel sal til at le i to timer. Så tak fordi du ikke ødelagde mindet om dig selv, John!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PORT 2010 - Besøg på Utzon Centret og Platform4