Serieanbefaling: After Life

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

‘After Life’ kom på Netflix i starten af marts, og hvor jeg ellers føler, at jeg er hurtig ude, er det først nu at jeg har set serien. Det skyldes nok, at selv om Ricky Gervais har lavet og spillet med i en mængde serier efter gennembruddet ‘The Office’, har kvaliteten været svingende. Værst med ‘Derek’, som også kan ses på Netflix, hvor han er virkelig utroværdig i rollen som den, skal vi sige mentalt udfordrede, Derek.

Men med  ‘After Life’, der både har Ricky Gervais i hovedrollen og instruktørstolen, rammer han plet. Præmissen er mørk og trist. Hovedpersonen, Tony, har mistet sin hustru gennem 20 år til kræften. Vi ser hende i de videoklip, som hun har lavet til Tony, inden hun døde, og genskabt i Tonys erindringer. Serien starter, hvor Tony er helt nede, hvor han overvejer selvmord, og vi følger ham gennem sorgens mange faser.

‘After Life’ er på seks afsnit af små 30 minutter, og føles alt for kort. En anden sæson er heldigvis annonceret. Det som gør ‘After Life’ til noget særligt er, at den viser hvor ondt døden gør på de efterladte uden at fjerne blikket. Her er ingen quick fixes. Ingen joke er sjov nok til at forvandle sorg til glæde, men de som kommer pga. Tonys sorgbearbejdelse er både sjove og rammer mig lige i hjertet. Ricky Gervais spiller rollen som har historien rødder i hans eget liv.

Nuvel, sæsonafslutningen har fået et par ekstra sødetabletter, men der har jeg levet mig så meget ind i personerne i ‘After Life’, at kritikerminen lader sig smelte af ren og skær hjertevarme.

Se serien på netflix.com

I forbindelse med serien er der også lavet et soundtrack, der er en blanding af Hammocks stemningsfuld musik og rockklassikere, der altid kan klare en lytning til.