Marsden Hartley på Louisiana. Amerikansk skydække i farver

Spillemand på en Tagryg – Teater som i de gode gamle dage

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Teater som i de gode gamle dage

Jeg kan godt lide eksperimental teater. Jeg kan godt lide moderne teater. Jeg kan godt lide, når gamle klassikere får nyt liv, og trækkes op i det 21-århundredes gear og Richard III taler i telefon på scenen – MEN jeg kan altså også godt lide teater, der er som i de gode gamle dage.

Den gigantiske opsætning af klassikeren fra 1964, ‘Spillemand på en Tagryg’, er godt gammeldags teater. Endelig kan man sætte sig tilbage og nyde fortidens traditioner og dyder, uden at vi behøver at se droner lande på scenen, eller at andet nutidsgøgl tages i anvendelse.

Det Ny Teater har produceret en forestilling så gigantisk, at blot aktørerne på scenen tæller 30-40 personer. Og dertil kommer at der jo som bekendt er ligeså mange bag scenen som foran, og endelig er der orkesteret og servicefolk, der lige fra billetlugen over til garderobe og videre til baren er servicemindede og venlige.

Historien i korte træskolængder

Vi er i zarens Rusland i 1905. Vi dumper ned i landsbyen Anatevka, hvor kristne sammen med jøder bor fredeligt side om side. Det jødiske samfund er omdrejningspunktet, og vi følger oste- og mælkemanden Tevyes (Tommy Kenter) lidt hårde kamp for tilværelsen. Han er begunstiget med, at være det faderlige ophav til ikke mindre end 5 smukke døtre, hvoraf de tre nærmer sig den giftemodne alder. Han er også begunstiget med, at have et jern af en hustru ved sin side, der er mindst ligeså smuk som sine døtre nemlig, Golde som ses i Annmari Max Hansens skikkelse.

Døtrenes sværmerier og kæresterier, bliver det store issue. Tevye har mange lange snakke med den Almægtige HERRE i himmelen. Han debatterer med Gud. Han både skælder ud, men husker også at rose. At citere og ikke mindst fejlcitere ‘Den Hellige Skrift’, er hans metier. Traditionerne og værdierne skrider under Tevye, og han bliver i overført betydning en Spillemand på en Tagryg – han skal spille og holde balancen samtidig – dele sol og vind lige, og gøre tingene så godt at det næsten bliver forkert, eller måske er det netop det forkerte, der er det rigtige at gøre, eller omvendt.

Opsætningen

Der er meget musik, sang og dans i ‘Spillemand på en Tagryg’. Undertiden når det helt op på Bollywoodske dimensioner, men fred være med det, man keder sig ikke. Der er ikke sløset med koreografien og timingen er perfekt. Scenografien har man heller ikke valgt at spare på, og teatergængere kan glæde sig til en scene der er så genialt sat op, at vi ikke vil røbe mere om det her.

Tommy Kenters præstation som den bekymrede far, er en rolle, der er som skabt til en personality skuespiller som ham. Det er ment som et kompliment, når jeg skriver, at en at mine favorit karakterer vi kender Tommy Kenter for, nemlig Rudi S. Kleutzner, skinner igennem hos Tevye-figuren. Hr. Kenter kan noget med sin mimik, sit kropssprog og sin stemmeføring, der tager keglerne i hånd. De underspillede jokes falder pladask i skabet, så man ikke er i tvivl om, at skuespilleren selv morer sig.

At Tommy Kenter ikke kopierer eller blot imiterer det gamle kendingsnummer, vi alle har hørt en massevis af gange i radioen i Erik Paaskes version, er heller ikke noget der trækker ned. Sangen ‘Hvis jeg var en rig mand’ – er gjort til skuespillerens egen og overgår i originalitet det, vi tidligere har set.

Annmari Max Hansen er ikke blot en dygtig skuespillerinde, men har en sangstemme der vidner om, at utallige timers pedantisk træning står bag. Jeg håber, vi fremadrettet får meget mere af denne stemme at høre de kommende år, for hun synger altså så taget var ved at blæse af Det Ny Teater.

Afsluttende kommentar

‘Spillemand på en Tagryg’ er skrevet af jøden Joseph Stein, med uropsætning i 1964 på Broadway. Stykket er baseret på jøden Sholem Aleichems (1859-1916) fortællinger om hverdagslivet for russiske jøder i de år. Jødeforfølgelsen fylder også en del i dramaet, og viser sit grumme ansigt på flere måder forestillingen igennem. Sholem Aleichem var selv jødisk flygtning og måtte for en tid opholde sig i København med sin familie, for at redde livet fra forfølgelsen i Tyskland – alt det kan man læse mere om i det veludstyrede, og også dyre katalog af et teaterprogram, som Det Ny Teater har ladet lave. Her findes en hel del informative tekster af dr. phil. Morten Thing. Det er spændende læsning og faktisk fremgår det, at Sholem Aleichems efterkommere, også har nære familiære bånd til Det Ny Teater. Sluttelig skal det også bemærkes, at man ikke har begået den fodfejl at lade hedningedanskere præsentere jødiske skikke ud fra et manuskript, men at man har haft Bent og Jan Lexner med på sidelinjen som rådgivere.

Værd at vide

Nok hedder Det Ny Teater, Det Ny Teater – men ‘Spillemand på en Tagryg’, er godt gammeldags teater!

Spilleperiode: 26. september – 15. december 2019.

Foto: Miklos Szabo


Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marsden Hartley på Louisiana. Amerikansk skydække i farver