The New Spring

Jeg er fan af The New Spring, Bastian Kallesøes soloprojekt ? og det kommer til at tone denne anmeldelse. Normalt, når jeg skal anmelde en koncert, står jeg i den modsatte ende af salen med notatbogen i hånden for at observere, vurdere og på den måde at komme med den mest objektive kritik af en subjektiv oplevelse.

Forventningens glæde

Jeg havde glædet mig til koncerten, med The New Spring, i flere måneder. Denne forventnings glæde, blev skabt efter at have set Bastian til Spot i 2011. Vi sad dengang i Musikhusets (Århus) lille sal. Og efter at have set en masse band, formet af tidens trends, var det utroligt befriende med én mand på en scene, alene med sin guitar og et kæmpe talent.

Afslappet

Et år og to album senere var han denne fredag aften hovednavnet på Studenterhuset mindste scene, den lille oppe under caféen. Salen var fyldt, jeg sad blandt de forreste. Og stemningen afslappet, så afslappet at en faldt i søvn med hovedet på bordet og fik ild i håret ? nåh, det var en sidehistorie, men det gav rummet en hel speciel duft.

Seriøst

Det nyeste album, Secret Armor, er mere storladent end debutpladen. Nogle af numrene er indspillet med klaver og effektbokse. Men på den lavt belyste scene satte Bastian sig alene med sin guitar, der var uden forstærker og skulle stemmes flere gange. Det skyldtes, sagde Bastian, at den var fra 1951. Det var der helt sikkert en mening med, for Bastian tager sin musik meget seriøst, hvilket vi tydeligt hørte og så. Han var nervøs for at numrene ikke blev fremført rigtigt, udtrykte ønske om at vi skulle lytte rigtig efter, og tørrede efter hvert nummer sveden fra håndfladerne af i bukserne, så fingrene ikke skulle ramme strengene forkert.

Ægte

Der er mange musikere, der i disse år trækker stikket ud af forstærkeren for at søge mod det enkle og autentiske. Men lige så befriende det sikkert må være som kunstner, lige så tydeligt fremviser det, og så nøgent står, kunstnerens talent, eller mangel på samme. Det er kun få, især i Danmark, som er det syn værd. Fravalget af de mange instrumenter, gør ikke bare udtrykket spartansk, men udfordrer Bastian til at få det meste ud af det til rådighed stående. Lyt bare til In the Spirit of the Revolution.

Udover den nærmest autistiske dedikation til musikken, har han talentet som sangskriver. Lig Leonard Cohen er han historiefortæller. De færreste af hans sange kan siges at have hitpotientiale. Til gengæld lytter man til numrene og hans unikke stemme. Som min sidemand til koncerten sagde: ?utroligt så meget musik der kan være i ét menneske?.

Uforbeholdent

Ja, denne anmeldelse blev mere en hyldest end en nøgtern kritik. Hvis du var til koncerten, vil du sikkert være enig i min glæde over oplevelsen. Hvis ikke, så er dette en anbefaling til at se ham, næste gang han besøger Aalborg. Jeg kan ikke tro andet end, at der er mange flere anmelderroste albums og mindeværdige koncerter i vente.

Læs interviewet med Bastian Kallesøe.