Berlinale: To the Sound of the Closing Door

Det var med spændt forventning, at jeg i går aftes bevægede mig ind i en ny kreds af kulturfolk. I Aalborg var det en lille flok af kendte ansigter, man ville kunne forvente at se til åbningen af en ny udstilling, og min oplevelse af CPH:DOX, virkede ikke uendelig større.

Berlinalen har første dag i dag, torsdag den 5. februar, og varer til og med søndag den 15. februar. I går var der så et pre-event. Den 10. ?Forum Expanded? skulle afholdes. Jeg kendte stort set intet til begivenheden ud over at det var gratis og blev afholdt i Berlins kunstakademi. Så jeg tog med linje 7 fra Warschauer Str. forbi Alexanderplatz og hovedbanegården til Bellevue. Det er koldt i Berlin, ned til minus 7 grader, så jeg travede tænderklaprende gennem snevejret, den korte vej til Akademie der Künste, Hanseatenweg 10, 10557 Berlin.

Kunsten at få alle til at klappe

Indenfor var der proppet med mennesker. Jeg stillede mig i den længste kø og håbede at det så var til det rigtige sted, det mest spændende. Efter 10 minutter blev gelejdet ind i en stor biografsal, hvor deltagende kunstnere til Forum Expanded holdt korte forelæsninger om filmmediet og viste klip fra deres (kunst)film.

Jeg har læst om at Berlinerne er sære. Min første oplevelse, hvor jeg sad sammen med 500 andre tilstedeværende, som kom og gik som det passede dem, var i hvertfald ikke lig hvad jeg har oplevet i København. For selvom de fleste publikummer var intellektuelt flippede klædt, dsv. hornbriller og/eller farvestrålende halstørklæder og for damernes vedkommende stort hår og ditto ørering, så var de sundt skeptiske.

På samme måde som jeg elsker aalborgenserne. Der var ingen hysterisk applaus. På intet tidspunkt i den halve time jeg sad i salen, klappede alle de tilstedeværende. Når nogle af talerne var kedelige eller for lange lagde publikum ikke skjul på, at de var ligeglade. Ikke noget med at råbe op mod scenen, bare småsnakken med sidemanden eller tjekke Facebook på telefonen. Heldigvis var de også fuldstændig ligeglade med, at jeg tog billeder.

To the Sound of the Closing Door

Det var med at stramme hjernemusklerne for at forstå, den i særdeleshed akademiske tilgang til filmmediet. Det var dog særdeles interessant. De deltagende til Forum Expanded forsøger ganske enkelt at holde døren åben til filmmediet. Tanken er (som jeg forstod det) at filmmediet ikke kan arbejdes til ende, nok tolkes, men ikke færdigtolkes med ord. Derfor er dette års titel ?To the Sound of the closing door?. En af foredragsholderne citerede den franske nybølge instruktør, Jean-Luc Godard, for at sige, at mens hans generations instruktører havde åbnet nye døre havde de samtidig lukket andre. Alle filmens døre kan ikke være åbne samtidig!

Jeg lukkede imidlertid salens dør bag mig og bevægede mig op på første sal, hvor de 22 filminstallationer/værker blev fremvist. Rummet var, som det kræves for at opleve filmens tilstedeværelse, mørkt. Rundt om i de betagende store lokaler, blev billederne projekteret op på vægge og lærreder, både analogt med gamle smalfilm kameraer, og digitalt. Lyden kom ud af ophængte lamper og til værket tilhørende høretelefoner.

Der var også her fyldt op med publikummer, for mange til at jeg selv kunne fordybe mig i nogle af værkerne. Men de er også udstillet frem til den 1. marts, og min mission var først og fremmest at oparbejde social kapital i Berlinsk valuta, suge indtryk og ikke blot filmene ind.

I aften går det rigtig løs på Potzdamer Platz. Presseakkreditering koster 60 Euro og en ansøgning, så det bliver på sidelinjen, at jeg kommer til at opleve det hele. Men det svulstige, det store, kan man jo også læse om andre steder.

Jeg har for øvrigt lavet en begynderguide til Belinalen