Casa da Música

Tre dage i Porto

Vi havde tre dage i Porto og kunne sagtens have brugt en uge i byen. Men samtidig var det tid nok til at få prøvet de fleste af byens attraktioner og få en fornemmelse af dens rytme, selvværd og charme.

I første omgang handler det om at fortabe sig i byen: At nyde det historiske centrum, der er kommet på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Få et sug i maven på broen Ponte Luiz I. Gå langs floden Rio Duoro på charmerende og farverige Casa da Ribeira. Trave, eller tage sporvognene, op af de smalle gader i jagten på fiskekonserves og fascineres over de historiske bygninger hvis ydersider er forskønnet med kakler.

Vil du opleve mere af byen, har jeg her samlet de bedste oplevelser og anbefalinger.

Musik, kunst og kultur

kulturinstitutioner i Porto kulturformidlerenSom jeg har skrevet om tidligere (klik på link for at læse) var både Kunstmuseet Serralves, den tilhørende Park Serralves samt koncerthuset Casa da Música et besøg værd. Alle tre steder ligger inden for bygrænsen og kræver hver maks en halv dag af din (måske) sparsomme tid i byen.

Livraria Lello

Verdens smukkeste boghandel er hvad Livraria Lello kalder sig selv. Og det er da også en smuk og nærmest magisk boghandel. Så magisk at den efter sigende inspirerede J. K. Rowling til at skrive Harry Potter.

Livraria Lello - kulturformidlerenDenne kobling med J. K. Rowling har gjort Livraria Lello til en veritabel pengemaskine, og det er heller ikke muligt blot at gå ind i boghandlen uden først at have købt en billet til 5?. Når du står foran boghandlen skal du gå ind i hjørnebygning der ligger til venstre derfor. Inde i bygningen ned af trapperne til højre (blandt alt Harry Potter merchandise) finder du billetsalget. De 5? fratrækkes så et evt. køb i boghandlen.

Livraria Lello er en turistmagnet – og prisen på de 5? bliver sikkert snart sat op (igen) – men boghandlen er bestemt et besøg værd; et sted hvor enhver bog vil være lykkelig for blot at samle støv.

Værd at vide

R. das Carmelitas, 144, 4050-161 Porto
Hjemmeside: livrarialello.pt

A Vida Portuguesa

Jeg blive nødt til at nævne A Vida Portuguesa, som var den bedste shoppingoplevelse i Porto. Butikken er i tre etager og er bare super lækker med mange portugisiske lædervarer, keramik osv.

Fernandes Mattos & Ca Lda PORTOPå trods af dens størrelse havde vi nok passeret den – da den nemt kan overses – hvis ikke vores venner fik os med der ind.

Værd at vide

Rua Galeria de Paris 20 – 1º
Hjemmeside: avidaportuguesa.com

Portvinssmagning i Vila Nova de Gaia

Porto er ikke bare Porto. På den anden side af floden ligger Vila Nova de Gaia. For de lokale har det stor betydning, hvilken side man kommer fra. På Vila Nova de Gaia ligger portvinshusene side om side ud til vandet.

Navnet Portvin kommer naturligvis fra Porto, og det er i sig selv imponerende at denne del af Portugal forsyner hele verden med de så kendte hedvine.

Portvinens unikke smag kommer af en handelskrig mellem England og Frankrig i det 17. århundrede. Englænderne måtte nu have deres vin et andet sted fra og valgte Portugal. Problemet var bare at den portugisiske vin blev fordærvet under den lange rejse. For at stabilisere vinene på rejsen, hældte de britiske handelsmænd brandy i vinen inden overfarten.

Calem kulturformidlerenDet er flere steder muligt at få en tur ned i de dybe kældre, hvor den ene kolossale trætønde fyldt med portvin står side om side med den næste. Vi valgte Calem. Rundvisning på engelsk og tre glas portvin for 12?. Yderst professionelt og en anbefaling værd. 

Bliver du træt i benene af at skulle vandre turen op til broen Ponte Luiz I og tilbage til Porto, kan du tage svævebanen Teleférico de Gaia. Prisen er 6?. Se her?

Værd at vide

Avenida Diogo Leite, 344 Vila Nova de Gaia
Hjemmeside: tour.calem.pt

Francesinha

Francesinha betyder lille fransk (det er nok ironisk ment) og er en ægte Porto sandwich. Den består af to stykker ristet franskbrød klappet sammen om stegte kødstykker, pølse, skinke og ost. Varmet i ovnen og dækket af en sauce bestående af øl, brandy, majsmel, mælk og krydderiet piri-piri. For at toppe det, er det også muligt at få et spejlæg ovenpå.

Hjertet springer et par slag over, når du spiser den ?lille” franske, men det skal bestemt opleves. Som med en ægte bøfsandwich – hvilket jeg bedst kan sammenligne retten med – kræver det sin rette kok.

Francesinha kulturformidleren.dkVi valgte OUI OUI i fødevaremarkedet Mercado, der som Portvinshuset Calem befinder sig i Vila Nova de Gaia. Den – iflg. vores venner som bor i Porto – bedste Francesinha.

Værd at vide

Av. Ramos Pinto, 148, 4400-261 Vila Nova de Gaia
Hjemmeside: mercadobeirario.pt

Tapabento

Sidste aften i Porto og tid til den store madoplevelse. Vi lod appen Yelp føre os, og Tapabento befinder sig på en absolut førsteplads. Restauranten var fuldstændig booket, og da vi ikke havde bestilt bord i forvejen ventede vi ca. en time i baren, mens den ene turist efter den anden – som heller ikke havde bestilt bord – blev afvist.

PapabentoTapabento gav os den absolut bedste madoplevelse på vores tur til Porto og Lissabon. Atmosfæren var intim og hyggelig – som at træde ind i en gammel fransk film – og maden var en blanding af rustikt og moderne.

Værd at vide

Rua da Madeira, nº 222, 4000-330 Porto
Hjemmeside: tapabento.com

Vejen til Porto

Vi fløj direkte med Ryanair til Porto. Underligt er det, at ingen andre flyselskaber flyver direkte dertil fra Kastrup. Portugals eget flyselskab TAP Air har ellers flere ugentlig afgange til Lissabon. Har du aversion mod Ryanair, kan du vælge at tage toget fra Lissabon – hvilket vi gjorde den modsatte vej. Det koster omkring 30? og tager lidt over tre timer. Togvognene er behagelige, men selve togturen er desværre temmelig kedelig.

Værd at vide

Tap Air
Hjemmeside: flytap.com

Comboios de Portugal (Portugals jernbaner)
Hjemmeside: cp.pt

God tur til Porto

Det var mine anbefalinger. Som nævnt var det slet ikke muligt at få det hele med. Har du nogle fifs og anbefalinger så skriv endelig en kommentar. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Casa da Música