Vine
Jeg elsker at følge med i det nyeste inden for forbrugerteknologi, udstyr, apps med mere. Men det nye viser sig alt for ofte enten at være en gentagelse af noget eksisterende eller ubrugeligt, som jeg har det med Pinterest.
En ny App, som jeg er begyndt at bruge, og som sikkert vil følge mig på min vej gennem kulturen i Aalborg, er Vine. Med Vine kan du tage videoer på i alt 6 sekunder. Derved kan man lige nå at indfange en stemning og skabe noget kreativt.
Den har på samme måde som Instagram ikke en officiel hjemmeside, så du kan se alle de korte film. Du bliver derfor nødt til at downloade Appen for rigtig at forstå den.
Hvis du vil følge mig, så søg på “kulturformidleren”. Jeg havde min debut til Pecha Kucha i tirsdags på Platform4. Og tjek også lige Charlotte Lybechs profil. Hun forstår at bruge Vine opfindsomt.
www: App store
www: Vine på Twitter
Ingen kommentarer endnu