Thielska Galleriet
Djurgården minder en smule om Refshaleøen, hvis man skal sammenligne området med noget i København. Begge halvøer befinder sig tæt på byens centrum, og mange mennesker tager derud for at slappe af og opleve hovedstadens puls banke lidt blidere. Den markante forskel er, at Djurgården er langt større og ikke har været brugt til tung industri som Refshaleøen.
Djurgården er nogle steder som en tidsrejse, hvilket fik mig til at tænke på barndommens ‘Alle vi børn i Bulderby’. Desuden ligger der flere museer på øen, de fleste ved indgangen, såsom Nordiska Museet, ABBA The Museum og Vasa Museet.
Længere inde, næsten yderst ude, finder du Thielska Galleriet. Museet, som oprindeligt var kunstsamleren Ernest Thiels private hjem, rummer en ikke kæmpe, men imponerende samling af Svensk og Nordisk kunst fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Bl.a. af Carl Larsson, Bruno Liljefors og Vilhelm Hammershøi.
Den største oplevelse på Thielska Galleriet
I Thielska Galleriet fandt jeg også Edvard Munch. Jeg havde aldrig før set ‘På Bron’, hvilket var den største oplevelse. Det lyse træder i forgrunden, mens mørket skubbes til side. Men det betyder ikke at maleriet er roligt og harmonisk. Kvinden i midten kigger ud på mig, men lukker mig ikke ind. Maleriet åbnede en ny dør ind til Munch for mig og var alene besøget værd.
Udover den faste samling er der en café. Der er ikke udendørsservering, men du kan tage forfriskningerne med ud. Vi skulle på Rosendals Trädgård og tog derfor kun et enkelt glas. Derudover er der rum til særudstillinger i stuen. Indtil 1. september 2024 vises ‘Ett nytt ljus’ af Stefan Johansson. Stefan Johanssons (1876–1955) malede smukke billeder af natten. Smukke, men de fleste af dem er lidt kedelige. Døm selv! Jeg kan kun anbefale en tur til Thielska Galleriet.
Du kan tage bussen til Thielska Galleriet, men jeg anbefaler at gå dertil langs vandet.
Værd at vide
