9x9x9 på Statens Museum for Kunst
Det er aften på SMK, og museet mærkes anderledes end i dets normale åbningstid, som er til kl. 17. Mørket udenfor fornemmes. Salene er tyste; lyden af mine fodtrin drukner ikke blandt mange andres. Men pludselig hører jeg klapsalver fra et sted i nærheden, og kort tid efter strømmer en masse mennesker mod mig i deres vej mod et andet mål.
Ni af hver
Ja, til 9x9x9 sker der mere end det at ni skuespillere, bl.a. Ellen Hillingsø og Stig Hoffmeyer, fordelt rundt på museet, hver foran et kunstværk af bl.a. Henri Matisse og Michael Ancher, fremfører en forfatters tekster af bl.a. Suzanne Brøgger og Svend Åge Madsen.
Det er egentlig temmelig enkelt gjort. Foran malerierne er der ingen eller kun få rekvisitter, som en divan eller planter. Skuespillerne er derimod udklædte i alt fra haremsoutfit til kustode-uniform. Og i stedet for en kunsthistorisk forklaring på værkerne fortælles der historier ud fra dem.
Hver forestilling tager omkring de 10 minutter. Det er ikke meget, men nok. I bytte er du kun nogle få meter væk fra skuespilleren, der ser ud til at nyde opmærksomheden og muligheden for at kigge hver enkelt af os i øjnene.
Du behøves ikke at spise op
Ni små forestillinger er lige vel rigeligt. Du risikerer at få alt for mange indtryk, så ingen af dem sætter sig i din erindring. Heldigvis kan du vælge selv. Pga. logistikken bliver du opfordret til at starte et bestemt sted, hvorefter du selv vælger de resterende otte i den rækkefølge, der passer dig. Jeg valgte tre af forestillingerne fra, da jeg følte mig tilpas mæt.
I forvejen var jeg indrømmet, en smule nervøs for oplevelsen. Det er ikke en ny idé at finde nye rammer til kunsten og at skabe nye koncepter. 9x9x9 kunne risikere at blive til -3, men det er heldigvis ikke tilfældet. Alt kørte professionelt, og det er bestemt et plus for en god oplevelse.
Alle hver for sig
Hvad fik jeg så med hjem, som jeg ikke kan opleve i teatret, læse i en bog eller se på museet?
Ja, jeg kan jo opleve de tre kunstformer hver for sig, hvilket jeg også normalvis foretrækker, men aftenen gav liv til fantasien og ro til nærvær. Så næste gang, at jeg besøger Statens Museum for Kunst, vil jeg forsøge at tage mig bedre tid til, at se på det enkelte værk og lade tankerne flyve af sted. Derved at de historier billedet fortæller kan nå ud til mig, og jeg leve mig ind i det.
Værd at vide
