At krydse grænsen til fods

Første dag på Gendarmstien

Som jeg skrev om i sidste indlæg, var denne vandretur min allerførste. Det var med en smule nervøsitet, at jeg drog af sted med nyindkøbt rygsæk, vandrestøvler og andet habengut. For et er at gå, noget andet er at gøre det flere dage med alt hvad du har brug for på ryggen.

Fra starten af mærkede jeg, hvordan at jeg havde brug for at tjekke om mobilen var opladet, at den lå i lommen, om jeg havde nok vand med osv. Oven i det hvor lang en kilometer i realiteten er, og hvor langsomt det kan gå, selv om jeg går stærkt. M.a.o. det tager tid at gå væk fra hverdagens stress.

På hele turen holdt jeg kun få pauser, gik mens jeg spiste, og da min nysgerrighed ledte mig af omveje blev vandreturene noget længere. Denne første dag blev det 30 km., Bjergetapen er på 14,9 km. Skulle jeg gøre det om, ville jeg dog gøre det samme igen. Der er mange måder at gå på. 🙂

Grænseovergangen Skomagerhus/Schusterkate

Efter at have forladt Flensborg, var det med at finde den rigtige vej. Da jeg tog turen med bussen fra Danmark ind over grænsen, kunne jeg se den kilometerlange kø af biler for at komme ind i Danmark – den vej ville jeg ikke gå. Derfor gik jeg fra Flensborg havn ad hovedvejen mod grænsen, indtil jeg kunne gå mod højre ud mod kysten. Det blev så snart, at jeg kunne se skilte mod Ostseebad.

Det er noget sjovt noget med grænsekontrollen, for der er mange ubevogtede steder.

Et nedtrådt afspærringsbånd markerede, at den fine gamle grænseovergang Skomagerhus (på tysk Schusterkate) har været lukket. Ingen paskontrol heldigvis, for det er en dejlig følelse at krydse en grænse, der engang ikke var en grænse, sammen med andre gående.

Bjerg-etapen

Denne første del af turen, der går fra Padborg til Sønderhav, kaldes Bjerg-etapen. Jeg kom naturligt ind på den ved at gå langs vandet, og lige så naturligt regnede det voldsomt – det er ikke løgn – med det samme jeg krydsede grænsen. Det føltes som om, jeg var med i min pt. favorit sci-fi serie Dark, som du må se på Netflix, hvis du ikke allerede har gjort det. 🙂 Mit tøj kunne fint klare det, og jeg nød, at jeg næsten var alene på ruten.

Bjerg-etape er en overdrivelse, men der er pæne stigninger og fald på ruten. Skoven føltes frisk, var knasende grøn og duftede fantastisk. Rundt omkring på ruten er der shelters, så man kan overnatte udenfor med tag over hovedet. Jeg var glad for at have bestilt hotelovernatning.

Etapen stopper i Sønderhav, hvorfra jeg kunne se ud til Lille Okseø og Store Okseø, som er ejet af staten. Her også er shelters, men du skal selv sørge for at komme derover.

Overnatning i Coronaens tegn

Selvom jeg valgte ikke at overnatte i det fri, var der ingen grund til, at det skulle være for dyrt. Jeg vidste på forhånd, at jeg ville falde i søvn så snart jeg ramte hovedpuden. Derfor valgte jeg Benniksgaard Bed & Breakfast. Det vil jeg gerne fraråde. Værelset var ok, men morgenmaden var en farce. Ingen afmærkninger, morgenmaden kom portionsanrettet, men jeg skulle hente bestik, kaffe og juice i et andet rum, hvor gæsterne stod mast op ad hinanden. Desuden var borderne ikke adskilt med ordentlig afstand. Efter Flensborg var det en temmelig ubehagelig oplevelse.

Der ligger mange små bed & breakfast langs stien, og der er fine afmærkninger langs ruten. Det ville jeg i stedet have valgt.

Læs fortsættelsen.