ABBA The Museum
Jeg er ikke ABBA-fan, men heller ikke det modsatte. Deres musik ryger aldrig på min musikafspiller, men jeg rykker naturligt med og synger en strofe eller to, når der skal ses ‘Mamma Mia’ med familien. ABBA har overlevet 70’erne og overhalet bands som Bee Gees og Boney M.
Måske har du det lidt på samme måde som mig? Måske tænker du, at 300 svenske kroner, 350 hvis du ikke bestiller billetter online, er for meget. Jeg er heller ikke fan af museer uden offentlig støtte, som Checkpoint Charlie-museet i Berlin. Men ABBA-museet var en skøn oplevelse, ikke blot for at opleve bandets historie genfortalt, men også for at se, hvordan man skaber moderne museumsformidling.
Walk in, dance out
Meget er, som man kan forvente, med montrer, der viser gamle fotos i et miljø, der skal minde om Sverige i 1960’erne. Men musikken er der hele tiden, og jeg tænkte flere gange, nå ja, de har også lavet det nummer. Der er også en genskabelse af deres studie og en gengivelse af Benny Anderssons lille sommerhus i Stockholms skærgård, hvor mange af numrene blev til. Helikopteren fra albummet ‘Arrival’ står i et hjørne og skaber minder.
Der er flere interaktive elementer. Genialt er scenen, hvor de fire medlemmer, som de dengang så ud, står som hologrammer, og hvor der imellem dem er plads til, at du kan synge og danse med. Det kombineres med, at der er en biograf, hvor man kan finde lidt ro eller et område, hvor man kan studere storyboards fra Mamma Mia. Jeg havde frygtet, at museet var blevet slidt af de mere end to millioner besøgende, men det var heldigvis ikke tilfældet.
ABBA forvalter deres arv fremragende. At det skal være så dyrt (350 svenske kroner gange to milioner besøgende!) har jeg svært ved at finde sympatisk. Alligevel brugte jeg 400 svenske kroner mere i museumsshoppen på en kop og et museumskatalog.
Værd at vide
