Adam & Noah – Hva sker der dansker TOUR
Pyha! Jeg får svedige håndflader allerede nu, hvor jeg skal skrive de første par linjer om showet med Adam & Noah.
Akavet dansker
De svedige håndflader skyldes, at jeg, for anmelde det udsolgte show på Gimle, føler mig nødsaget til at definere Adam & Noah – hvis rigtige navn er Joel Hyrland og Hadi Ka-Koush – og dermed også mig selv. For hvad skal jeg kalde dem: Indvandrere, muslimer eller noget helt andet? Vi taler jo det samme sprog og lever i det samme lille land. Vi har således en hel del tilfælles. Og som kontrast til de to er jeg så en kartoffel, en gennemsigtig eller en blegfis? Det føles svært at vælge de rigtige ord uden at tale ned, tale op, stigmatisere eller at vise et politisk ståsted. Denne udfordring – som sikkert mange andre ?danskere? kender til – har Adam & Noah dyrket og gjort grin med. ?Hva så dansker? har de flabet spurgt på Youtube, tv og nu i et show.
Nonchalante mavepustere
Fra starten af showet leges der med netop denne præmis. En voiceover introducerer de to, inden de kommer ind på scenen. De kaldes brobyggere og integrationsvenlige, og vi hører Adam & Noah to stejle over den opgave, de bliver pålagt. Da de to så, med stor jubel fra publikum, træder ind på scenen, leger de, at de ikke gider at lave et show, går nonchalant rundt og fortæller, at de ikke vil bruge en taburet, som andre komikere, men hellere vil sidde på pudder. Og hvorfor en håndholdt mikrofon, når man kan klare sig uden? Nok leger de, at de slapper af, men showet er stramt styret, og kun nogle få gange ryger ghetto accenten. Det gør imidlertid ikke noget; alle vi i salen – dvs. en skøn blanding af dem med slør, dem der er brune (for nu tillader jeg mig at gøre brug af Adam & Noahs betegnelser) og os, der er gennemsigtige – oplever et nærvær. For Adam & Noah er hyggelige karakterer, og vi nyder selskabet, som var vi inviteret hjem til dem. Den afslappede stemning gør samtidig, at de velplacerede kulturelle mavepumpere veksles til befriende latter.
Dem og os eller omvendt
Skarpskåren retorik, som arbejder med ?os? og ?dem? er generelt ikke noget, der fremmer sammenholdet på tværs. Derfor er det skønne ved denne aften også, at selv om de to stiller skarpt på os gennemsigtige, ved at lege/være udenforstående, så løsner de showet op ved også at gøre grin med sig selv og deres egen racisme. Adam & Noah afslører, at der også er arabere, tyrkere, palæstinensere, iranere og syrere til stede. Som gennemsigtig er min viden om forskellene mellem nationaliteterne begrænset, men Adam & Noah kender dem og kaster også skarpskårne jokes den vej. Adam & Noah er ikke de første danske standuppere, der gør grin med de kulturelle forskelle i Danmark. Men det de gør så godt er, at de næsten pakker det politiske væk, for i stedet så at fokusere på det menneskelige. Får os til at grine lidt af os selv og til at forstå, at ?dem? på mange måder er ligesom ?os?.