Alphonse Mucha på Arken
Vægge i jordbrune farver, kurvemøbler, masser af grønne planter og Alphonse Muchas plakater. Det er et af de erindringsbilleder jeg har af mit barndomshjem. Plakaterne var en så naturlig del af den tid og det sted, at tanken om at sætte mig mere ind i, hvem kunstneren var – hvilket jeg i øvrigt heller ikke vidste – aldrig kom mig i hu. Derfor var det også med en hel del (u)bevidst erindringsgods, at jeg tog til Arken for at se soloudstillingen. Jeg havde den luksus at blive inviteret til pre-preview på udstillingen, hvilket vil sige, at ikke alle billederne var hængt op, og at kuratoren gik rundt og lavede lidt smårettelser under vores besøg.
Alphonse Mucha
Tjekkiske Alphonse Mucha (1860-1939) var ikke hvemsomhelst, og bestemt ikke blot en plakattegner- og maler. Han satte sit helt eget aftryk på Paris i tiden omkring år 1900 med banebrydende plakatkunst, smykkedesign og butiksindretning. Han var en del af den bølge af kunstnere, der senere fik betegnelsen art Nouveau. Kommer du til Berlin, kan jeg for øvrigt anbefale Bröhan-Museum, der både rummer art Nouveau og art Deco.
Alphonse Mucha fik sit folkelige gennembrud i 1895, da hans plakat – som reklamerede for den feterede skuespillere Sarah Bernhardt – tog parisianerne med storm. Hans kunstneriske udtryk, og det som kom til at præge hans plakater, var allerede tydelig. Farverne: Violet, rosa, grønt, brunt og guld. De organiske mønstre, håret der som et selvstændigt væsen, slynger sig omkring de overjordisk smukke kvindeansigter med deres sanselige og drømmeagtige udtryk. Plakaterne, der var i menneskestørrelse (hvor ville det have været fedt, hvis Arken havde fået sat de samme plakater op rundt omkring i Hovedstaden) blev revet ned fra plakatsøjlerne af kunstsamlere. Sarah Bernhardt selv var så begejstret, at hun skrev en femårig kontrakt med Alphonse Mucha.
Alphonse Mucha i Arken
Museet har samlet 125 af Alphonse Muchas værker, et bredt udvalg af plakater, litografier, smykker, brugsgenstande, skitser, fotografier og malerier.
Jeg er virkelig glad for den fine introduktion til kunstneren gennem disse mange forskellige værker. Arken har bl.a. forsøgt at skabe en stemning af Paris. Skriften på væggene giver en fin indsigt. Kataloget er velskrevet og med smukke gengivelser af de endnu smukkere billeder. Jeg kan kun anbefale dig at købe det, hvis du skal se udstillingen. Derved kom jeg langt i min forståelse af Alphonse Mucha, men desværre ikke langt nok.
Hvad skete der i mellemtiden?
På udstillingen gik jeg kronologisk fra Alphonse Muchas tid i Paris næsten direkte over i et stort rum med pladecovers og plakater fra 1960’erne og 1970’erne. Det er tydeligt – som denne del af udstillingen viser – at han havde en stor indflydelse på den tids psykedelisk pop-kulturelle værker. Ligesom Alphonse Mucha, lod kunsten komme ud til folket, gjorde bl.a. Cream og de progressive rockpioneer (genren har efter min mening aldrig opnået den fortjente anerkendelse) Yes det samme.
Mellem Paris og 1960’erne er der et forholdsvist lille lokale med Alphonse Muchas senere værker. Her er der virkelig noget at komme efter! Hvor kvinderne på plakaterne virker indadvendte, selv når de kigger ud, stirrer disse på mig med så stærke øjne, at det næsten ikke er til at fravriste blikket.
Alphonse Mucha tog tilbage til Tjekkiet i 1910, hvor han levede frem til sin død i 1939. På et af katalogets sidste sider, ser man, uden nogen forklaringstekst, Alphonse Mucha sidde foran nogle kolonorme værker. Naturligvis fik jeg lyst til at vide mere om disse værker, og hvad han lavede i disse sidste år af sit liv. En hel del skulle det vise sig.
Alphonse Mucha stort
Det lykkedes mig kun at finde én dokumentarfilm om Alphonse Mucha. Måske fordi at han ikke har været betragtet som en “rigtig” kunstner. I Paris blev han af flere hånligt kaldt makaronimaler (pga. kvindernes hår). I Tjekkiet nationalistisk før revolutionen og i Sovjetunionen dekadent. I ‘Alphonse Mucha – Art Nouveau Visionary’ fra 2004 er vi på besøg i Alphonse Muchas lejlighed i Prag, som holdes ved lige af Alphonse Muchas svigerdatter. Udover hende er der også interview med hans barnebarn. Det som fascinerer her er fremvisningen af hans 20 ‘The Slav Epic’ kæmpemalerier. Flere af dem måler 610 x 810 cm. Det havde været fantastisk om blot ét af disse imponerende malerier havde fundet vej til Arken.
Jeg kan godt forstå, hvis det er en bekostelig affære. Alternativt ville jeg have foretrukket, at man havde valgt at fjerne de kendte psykedeliske pladecovers for så i stedet at have storskærme der zoomede ind og ud på de 20 kæmpemalerier. Det føles en smule paradoksalt, at den kunst som Alphonse Mucha ønskede kom ud til folket, hvor de befandt sig i dagliglivet, er kommet ind på Arken, hvorimod de værker han skabte til at hænge på et museum kun er småt repræsenteret på udstillingen.
Vejen til Alphonse Mucha
Nuvel, Arken har med denne udstilling åbnet op for en større forståelse af og ditto respekt for Alphonse Mucha. Og det at jeg søgte videre efter flere oplysninger er Arkens fortjeneste. Jeg tænker på at se udstillingen igen og kan kun anbefale dig at gøre det samme.
Værd at vide
