Anbefalinger til Ordkraft 2014

Forventningens glæde er den største! Og som forberedelse til dette års Ordkraft har jeg – modsat sidste år – fået læst flere af det hedengangne års mest omtale romaner. Det er et spændende felt, både når det gælder forfattere, tematikker og ikke mindst tid. Lige fra det nationale nederlag i 1864 til “Den danske Borgerkrig 2018 – 24”. Her er min anbefalinger til det, du bør se fra på torsdag til lørdag. Som sidste år vil jeg naturligvis løbende rapportere på Twitter og Instagram. Husk hashtag #ordkraft.

Torsdag

Jeg gik kold i “Knud, den store”. Sikkert fordi at jeg ikke kendte nok til historien bag, og dermed ikke havde noget forhold til bogens altdominerende hovedperson, Knud Holst. Det kan man få rådet bod på under festivalen, idet Kunsthal Nord har til festivalen lavet en miniudstilling med forfatteren og billedkunstneren. Ønsker du et indblik i den Islandske folkesjæl er Einar Már Gudmundsson værd at se. Han er en givende og spændende person, hvilket jeg oplevede på Aalborg Teater i efteråret. Singer-songwriter Oscar Danielson har flere gange besøgt Aalborg, uden at jeg har fået set ham. Så nu må det være! Onsdag kan du se ham spille på Skråen, og om torsdagen kan du blive klogere på, hvorfor han synger, det han synger.

  • Kl. 15.00 & 17.00 “Knud, den store”- En rejse ind i forfatteren Knud Holsts univers. Hanne-Vibeke Holst fortæller om faderens succes og fald. I samtale med journalist Charlotte Rørth
  • Kl. 16.00 & 17.00. Einar Már Gudmundsson i samtale med bibliotekar Ove Hesselbjerg Rasmussen om fortællingens kraft og romanen “Islandske konger”. Filmen “Universets engle” vises i Biffen kl. 20.00 med introduktion af Einar Már Gudmundsson.
  • Kl. 16.00 & 20.00 Den engelske spændings – og krimiforfatter Robert Goddard i samtale med journalist Ralf Dahl om sit forfatterskab og sin nyeste bog “Når kun tavsheden taler”.
  • Kl. 17.00. Den svenske singer/songwriter og forfatter Oscar Danielson i samtale med bibliotekar Tine Eggertsen om tekster, sange og bøger.
    Der er koncert dagen før (onsdag) med Oscar Danielson på Skråen.
  • Kl. 19.00 Asta Olivia Nordenhof i samtale med forfatter og cand.mag Jørgen Dissing Nørgaard om den præmierede digtsamling “Det nemme og det ensomme”. 

Se hele torsdagens program på: ord-kraft.dk/torsdag-dagsprogram

Fredag

Det bliver en dramatisk fredag! Fra Radiodrama, der fortæller om spændingsserien “Roadrunner”, til den nationale tragedie i 1864 med bøgerne “Slagtebænk Dybbøl” og Dommedag Als”.  Og med besøg af både vores teaterchef, Morten Kirkskov, og skuespilleren Jesper Langberg.

  • Kl. 13.00 & 15.00 Teaterchef Morten Kirkskov interviewes af journalist Ralf Dahl om romanen “Kapgang” og den kommende filmatisering af denne.
  • Kl. 14.00 Kasper Anthoni i samtale med stud litt. vid Julie Høncke Keldorff om hans nyeste digtsamling “Personlige bjerge” 
  • Kl. 14.00 Skuespiller Jesper Langberg i samtale med journalist Danni Travn om sin biografi “Ikke et sekund spildt”.
  • Kl. 14.00 & 17.00 Josefine Klougart i samtale med Moderator, med henholdsvis redaktør Klaus Rothstein og bibliotekar Ove Hesselbjerg Rasmussen om romanen “Om mørke”
  • Kl. 15.00 “Radiodrama – det nye sort”. Mød Thomas Bjerregaard Nielsen, manuskriptforfatter og Dorthe Riis Lauridsen, DR fiktion, og hør uddrag af DRs nye spændingsserie “Roadrunner”, der har premiere d. 9.april.
  • Kl. 17.00 Fredagsbar – Historiefortælling omkring baren a la the Moth i New York. Snup en øl, lyt eller fortæl selv en god historie.
  • Kl. 20.00 Det nye store drama – 1864″.
    Mød forfatteren til “Slagtebænk Dybbøl” og Dommedag Als” Tom Buk-Swienty sammen med chef i DR fiktion  Nadia Kløvedal Reich. De to bøger danner baggrund for den hidtil dyreste tv-produktion i Danmark.
    Værter: Marianne Knudsen og Jørgen Pyndt. 

Se hele fredagens program på: ord-kraft.dk/fredag-dagsprogram

Lørdag

Hassan Preisler og Erling Jepsen på samme tidspunkt! Dårlig timing! De to har skrevet de nok morsomste – men bestemt ikke uintelligente – bøger jeg har læst i år. Erling Jepsen befinder sig med “Den sønderjyske farm” stadig i barndommens Sønderjylland sammen med sit alter ego Allan Jensen. Tørt og skarpt. Hassan Preisler ræser med “Brun mands byrde” i et vanvittigt tempo rundt i verden og omkring sin egen, brune nagle. Satirisk og sprudlende. Kaspar Colling Nielsen, forfatteren bag den dystopiske fremtidsvision “Den danske Borgerkrig 2018 – 24”, skal ses! Det samme med Anne Cathrine Riebitzsky, der runder årets Ordkraft af, og som har skrevet den bedste roman jeg har læst i år “Forbandede yngel”. 

  • Kl. 11.00 Ordkraft og DR præsenterer 5 af de 6 romanforfattere, der er nomineret til DRs Romanpris 2014. Medvirkende: Erling Jepsen, Hassan Preisler, Kaspar Colling Nielsen, Maria Helleberg og Josefine Klougart. Vært: Diana Bach
  • Kl. 13.00 Hassan Preisler i samtale med biliotekar Vita Andersen om sin bog “Brun mands byrde”
  • Kl. 13.00 Erling Jepsen i samtale med journalist Jørgen Pyndt om sit forfatterskab og om romanen “Den sønderjyske farm”
  • Kl. 14.00 Kaspar Colling Nielsen i samtale med bibliotekar Erling Lykke om romanen “Den danske Borgerkrig 2018 – 24”.
  • Kl. 15.00 Vinderen af de Gyldne Laurbær Anne Cathrine Riebitzsky fortæller her ved Ordkrafts afslutningsarrangement om sin roman “Forbandede yngel” til journalist Charlotte Rørth.

Se hele lørdagens program på: ord-kraft.dk/lordag-dagsprogram