Ars Nova Copenhagen til G((o))ng Tomorrow

Kormusik på en søndag aften lyder måske ikke særligt ophidsende. Ikke desto mindre var det en af de koncerter, jeg havde glædet mig meget til. Udover at aftenen var en del af G((o))ng Tomorrow – hvis mål er at skabe unikke oplevelser – var det med et kor, som jeg godt nok ikke havde hørt live før, men bliver hyldet hvor end du søger på nettet.

Stemmerne til rummet

Koncertkirken var på alle måder det perfekte rum til koncerten. På grund af hvælvingen viste akustikken sig at være fantastisk. Stedet minder en smule om Den grå hal på Christiania, hvilket ikke blot skyldes det højloftede rum, men også den hyggelige og afslappede stemning. Jeg skal helt klart se, hvad stedet byder på af koncerter i fremtiden.

Mens vi venter på barbarerne

Da det 12 mand store kor og dirigenten kom ind i salen, fik vi en introduktion til hvad vi skulle se.

Temaet for aftenen var historien ?Waiting for the Barbarians?. Den engelske titel på et berømt digt af den græske digter Kavafis. Stykket handler om at folket venter på, at barbarerne vil ankomme i dag eller i morgen. Til sidst ved aftenstid er de ikke ankommet, og nogle siger, at de ikke eksisterer længere. Og nu spørger en stemme, “hvad bliver der af os uden barbarerne? De var en slags løsning.

“Den sydafrikansk-fødte nobelpristager J.M. Coetzee lånte samme titel til en af hans fineste romaner, hvor truslen om invasion eller simpelthen at blive overvældet af udlændinge giver en undskyldning for fascistiske foranstaltninger, der pålægges en befolkning. Ovenstående var en del af det vi fik at vide. Her er det nævnt for at vise, at der var tænkt grundigt over temaet og de udvalgte stykker. Men samtidig fordi at jeg, uden at opleve sammenhængen, alligevel fik meget ud af koncerten

Middelalder og samtid!

Vi begyndte med begyndelsen. Ars Nova er ikke blot en del af navnet Ars Nova Copenhagen, det er i sig selv en genrebetegnelse. ?Ars nova (lat. for “Ny kunst” eller “Ny teknik”) var en stilistisk musikperiode i senmiddelalderen først og fremmest i Frankrig, som omtrent omfatter tiden fra ‘Roman de Fauvel’ (1310 og 1314) til Guillaume de Machaut som døde i 1377.” Kilde: Wikipedia.

Det første nummer var ?Gloria? af Guillaume Dufay (1397 – 1474). I sig selv var det imponerende at høre et nummer der var cirka 600 år gammelt. Mere var det at høre koret bringe det til live. Jeg havde forberedt mig hjemmefra ved at lytte til koret på Spotify. Hertil kan jeg sige, at Ars Nova Copenhagen skal opleves ligesom man gjorde i gamle gamle dage.

Efter pausen gik der, hvad der med et slidt udtryk kaldes, avantgarde i den. 10 stykker af Jennifer Walshe (født 1974). Fra klask med et sammenrullet viskestykke på et bord over solbriller og hænderne i vejret til en knitrende radio. Fra meget udfordrende til noget som kunne være udgivet af Bon Iver. På intet tidspunkt uinteressant.

Stemmen, det største instrument

Jeg vidste det jo godt. Stemmen er det største og smukkeste instrument. Men mine ører har vænnet sig til at musik udføres med instrumenter, der jo ofte efterligner lyden af netop menneskets stemme. Men at høre hvordan at koret skabte brud i et nu og holdt toner som i det uendelige var ikke blot smukt, det var vidunderligt overlegent. Det er stykke tid siden, at jeg har været til koncert, hvor kroppen sitrede og hårene i nakken rejste sig. Det skete denne søndag aften. Om næste gang bliver til et G((o))ng Tomorrow event er ikke sikkert. Men sikkert er det, at jeg skal gense Ars Nova Copenhagen.

Værd at vide

arsnova.dk
gongtomorrow.dk
koncertkirken.dk