TYSKLAND på Nationalmuseet

Backstage med balletdanser Magnus Christoffersen på Det Kongelige Teater

Siden 1748 har Det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv i København, bygget som kongens teater med offentlig adgang for alle byens borgere.

Det lykkedes mig at fange balletdanseren og solisten Magnus Christoffersen 48 timer, før turen går tilbage til Los Angeles. Magnus arbejder for tredje år i træk som solist ved Los Angeles Ballet og er en gesandt for Danmark, vi udmærket kan tillade os at være stolte af.

”Mit ærinde er ikke blot at danse ballet, men også at promovere balletten”, fortæller den erfarne stjerne os. Magnus Christoffersen ved, hvad han taler om, og har bogstaveligt talt trådt sine barneballetsko i snart sagt hvert et rum på det Kongelige Teater.

Magnus fortæller, at han ikke er fanatiker, men går op i at leve sundt og varieret, så fastfood står ikke øverst på menukortet.
Magnus fortæller, at han ikke er fanatiker, men går op i at leve sundt og varieret, så fastfood står ikke øverst på menukortet.

Udlandet kalder Magnus Christoffersen

”Efter mere end 15 år med Kongens Nytorv som min arbejdsplads og andet hjem, fik jeg lyst til at rette blikket mod udlandet, og mit valg faldt på Los Angeles i USA. Det var et naturligt valg, da jeg allerede havde kontakt til min nuværende balletmester Aage Thordal-Christensen. Han tilbød mig en kontrakt hos ham, og den sagde jeg ja tak til. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har efter to år med kompagniet, danset med i de klassiske opsætninger. Vi taler om f.eks. Nøddeknækkeren, Svanesøen, Sylfiden og i den kommende sæson er det det store Balanchine program, der ligger for.” Magnus udstråler en sjælden form for ydmyghed, vi ikke ser meget af i dag. Han omkranses af en respekt, der er gensidig. Respekt over for andre mennesker og over for sit fag.

Træningen er hver dag. Ofte fra tidlig morgen til forestillingen om aftenen. Magnus fortæller, at mandlige balletdansere slider et par balletsko op i løbet af et par uger, mens kvindelige balletdansere ofte må skifte deres tåspidssko ud efter hver aftens forestilling.

”Det er mit ansvar at gøre det ypperste, jeg kan for at give folk en god oplevelse, når de går i teater, – derfor øver jeg og træner 8 timer hver dag, ligesom stort set alle andre balletdansere”.

Er balletten på vej ud?

Da jeg som skribent er i mit drilske lune, fortæller jeg Magnus, at for mig er ballet blot nogle mennesker, der springer rundt på en scene, og jeg beder ham derfor redegøre for, hvad det lige er balletten kan, og om teater og ballet ikke er på vej ud i vores elektroniske tidsalder, hvor alle er klistret sammen med deres smartphones?

”Teater er magisk! Hvis man som 6-årig var i teatret med sine forældre og se en ballet eller andet teater sætter det sig ofte varige indtryk – teater er ‘the real thing!’ Man betages og husker den store scene, man husker publikum, man husker sodavanden i pausen. Kombinationen af levende mennesker på scenen måske ledsaget af et stort orkester er ikke noget, man sådan lige ryster af sig. Det er en oplevelse for livet! Og Teatret giver også stof til eftertanke, uanset om det er ballet, skuespil eller andet. Selvom du keder dig eller bliver provokeret, er du nødt til at forholde dig til det”, fortæller Magnus, og mit eget personlige erindringsbillede må give ham ret.

”I Los Angeles har vi også fra ballettens side besøgt almindelige folkeskoler og optrådt for elever, der ikke lige umiddelbart ville have mulighed for at komme i teatret med deres forældre. Disse folkeskoleelever får lov til at danse sammen med os og får en mulighed for at stifte bekendtskab med dansens spændende verden”.

En opringning fra Moskva til Kongelige Balletmester Nikolaj Hübbe

Som balletdanser er bentøjet lige så vigtigt som PC’en er for skribenten. Jeg spørger Magnus, om han har oplevet skader gennem sin karriere indtil videre:

”Ja det kan du tro, jeg har!” siger han med et skævt smil og fortsætter: ”For snart 6 år siden hvor jeg arbejdede her på Det Kongelige Teater i København, deltog jeg i en opsætning under balletmester Nikolaj Hübbes ledelse, Kameliadamen af John Neumeier. Meget træning og prøver var gået forud for opsætningen. En tur til Moskva, hvor jeg besøgte en veninde, der var solodanser ved Kremlin Balletten, skulle vise sig ikke at falde helt heldigt ud. Min veninde og jeg trænede sammen i et balletstudie i Kremlin. Jeg landede forkert og brækkede foden! Det var lige før jeg skulle hjem og fortsætte med forestillingerne i København!”

Magnus nipper til sin te og fortsætter så: ”Jeg ringede hjem til balletmester Nikolaj Hübbe med det samme, og han var meget forstående”. Hübbe svarede: ”God bedring, jeg får instruktøren til at sætte en anden på rollen, og bare rolig, der kommer altid en sporvogn til!”. ”Det gjorde mig glad og lettet. Så med krykker og benet i gips tog jeg flyet hjem fra Moskva. Da jeg kom hjem til København, var jeg som noget af det første, tilbage på Det Kongelige Teater for at blive tilset af balletlægen og hilse på. Det er aldrig sjovt at se sine balletkollegaer i en sådan tilstand– en balletdanser på krykker. De fleste balletdansere har selv oplevet skader på et eller andet tidspunkt i deres karriere, så de kendte præcis min situation og frustration. Kammeratskab og latter er den bedste medicin i den situation! Efter otte uger var jeg back-in business!” lyder det fra Magnus Christoffersen.

”Her har jeg trådt mine ‘barneballetsko’, og har mange gode minder herfra. Jeg begyndte her som 7-årig og nød at være her – Det er et magisk sted, ikke mindst for børn og barnlige sjæle. Dagen gik med at danse og få almindelig skoleundervisning, inden vi skulle danse igen. Programmet var hårdt, men indimellem fandt vi børn et frirum, hvor vi kunne tage en lur, inden vi skulle på scenen igen!”.

Med balletten i nye retninger

Hvad ligger lige for, når du kommer tilbage til Los Angeles?

”Udover at forsætte ved Los Angeles Ballet, tager jeg timer i skuespil. Jeg har også et par kommende projekter kørende med et produktionsselskab i San Diego, hvor målet er, at flytte balletten ud fra teatret og ud i folks liv på nye måder. Vi skal indspille en dansevideo til musik af rockbandet Disturbed og vi ser på mulighederne for at komme ud på hospitalers børneafdelinger for at give syge børn en oplevelse. Vi tænker også at udvide konceptet til at omfatte f.eks. terminalt syge patienter på hospice. Man keder sig aldrig i USA, og det ville være rart at kunne gøre en lille forskel for nogle!” lyder det med ærefrygt i stemmen.

Magnus Christoffersen med vores danske nationaldigter Hans Christian Andersen (1805-75).

Hjemve eller Turèll

”Jeg elsker at bo og opholde mig i USA, men hjemve kender jeg udmærket til, udover min familie og venner savner jeg især vores friske luft, cyklerne, og smagen af det rene postevand fra hanen i Danmark. Hvis min hjemve bliver for stor, har jeg en nødration af den danske digter Dan Turèll liggende klar på natbordet og sammen slentrer vi en tur gennem Københavns hyggelige gader!” slutter Magnus Christoffersen.

Gamle Scenes fortæppe er en gobelin fremstillet efter forelæg af Guldaldermaleren Johan Ludvig Lund (1777-1867).Gamle Scenes fortæppe er en gobelin fremstillet efter forelæg af Guldaldermaleren Johan Ludvig Lund (1777-1867).

Værd at vide

instagram.com/magnuschristoffersen

Fotograf: Johan Deckmann/Jens Lindhe


Indlægget er skrevet af: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TYSKLAND på Nationalmuseet