Blomstermaleren J.L. Jensen
På Nivaagaard kan du frem til den 12. august 2018 se ‘En duft af evighed’. En udstilling med værker af J.L. Jensen (1800-1856). Hvis navnet ikke får nogen klokker til at ringe, kan jeg berolige dig med, at det samme gjaldt for mig, da jeg først hørte om udstillingen. Og det på trods af, at jeg efterfølgende erindrer flere gange at have set hans blomstermalerier på SMK. Men når det gælder opstillinger på SMK, har det altid været Cornelius Norbertus Gijsbrechts fantastiske illusioner, som jeg har styret imod.
Det lidet prestigefyldt pæne
Min – indtil nu – manglende interesse for J.L. Jensen har jeg dog ikke været alene om. Han var den førende blomstermaler (nature morte) i den danske guldalder. Men i samtiden var der en opfattelse af, at blomstermaleriet var en mindre prestigefyldt genre, og han fik derfor ikke permanent plads i den danske kunsthistorie. Nivaagaard råder bod på det ved at lave den største udstilling af J.L. Jensens malerier nogensinde.
De første spirer
Da jeg tog mine første skridt ind i den fine udstillingsbygning, var det svært for mig at se de malede guirlander, kranse, buketter i glas og vaser for bare roser, myrter, valmuer, primulaer, rhododendroner, abrikoser og andet grønt. J.L. Jensen var bestemt ikke en mælkebøttemaler. Han kunne med penslen skabe buketter så overvældende at selv den dygtigste blomsterdekoratør ville være stolt.At jeg på udstillingen ikke skulle se værker af andre kunstnere gjorde, at jeg kunne fordybe mig i variationerne: i opstillingerne, valg af elementer, lyset osv. Det blev et studie i detaljen. Hans nærmest fotografiske gengivelse og den præcision med hvilken han med små strøg lod penslen kærtegne lærredet er imponerende. Ja, det var lige før at min næse skrabede mod malerierne.
En duft af evighed
Udstillingen hedder ‘En duft af evighed’, og blomsterne på malerierne er som fanget i den korte tid, hvor deres skønhed er ypperst. Det kan umiddelbart virke overdrevent romantisk, og når du i begyndelsen af udstillingen møder et portræt af J.L. Jensen, ser han da også harmonisk og lykkelig ud. Men det var ikke en tanke, som ramte mig, da jeg befandt mig på Nivaagaard. Ikke at der er noget galt med det romantiske, men det kan hurtigt fastholde ét udtryk, og det oplevede jeg ikke med malerierne. J.L. Jensens værker er så nøgterne og formfuldendte, at der er rum til, at du selv kan tillægge malerierne mening.
Hold fastere om mig
Nivaagaard har – som skriften på væggen – valgt at lade Emil Aarestrups digte kommentere en del af malerierne. Et rigtig fint valg; begge blev utrolig nok født og døde samme år (1800-1856), men væsentligst af alt delte de kærligheden til Guds natur.
Sammen med udstillingen er der lavet et digert værk på 314 sider. Iforordet bliver bogen benævnt som også værende en forskningspublikation – og det mærkes. Her er virkelig tale om en grundig gennemgang af J.L. Jensens liv, værker og den tid han levede i.
Som udstillingen er den første og største i vores tid, er bogen det samme. M.a.o. er der ingen vej uden om at veksle slanterne til en lækker publikation, hvis du som jeg er blevet fascineret af J.L. Jensen.
I fuldt flor
Det var også først gang, at jeg besøgte Nivaagaard og sikke en vidunderlig park, der hører til. Jeg har aldrig set så mange rhododendronbuske samlet et sted. De plejer at begynde at blomstre i marts. Det kan ikke blive andet end vidunderligt. Parken er gratis at besøge.
Vil du have endnu flere ægte blomster skaber den engelske kunstner Rebecca Louise Law fra den 20. – 23. februar (hvor værket afsløres) installation ‘Nature Morte’. God tur til Nivaagaard.
Værd at vide
