Bloomsbury-gruppen på Nivaagaard. Kunst, privilegier og frie tanker

for 19 timer siden

Der er noget forfriskende ved at se kunstværker fra den unge hvide middelklasse, hvis livsstil blev finansieret gennem arv og passiv indkomst. Hvis ønske var at rive det hele ned – så de kunne leve helt som de ville – uden selv at bygge noget op ud over tanker om frihed. Ikke mindst i en tid, hvor en stor del af Europas befolkning led af første verdenskrig og dens konsekvenser. Det er naturligvis ironisk ment. Men det var det spejl, som jeg først ubevidst og derefter bevidst ikke kunne undgå at se udstillingen “Kunsten at leve” i.

Hvem var Bloomsbury-gruppen?

Bloomsbury Gruppen var en kreds af britiske intellektuelle, kunstnere og forfattere, der i begyndelsen af 1900-tallet søgte at kombinere æstetik med en ny måde at leve på. Med base i London-kvarteret Bloomsbury delte de en fælles vision om et liv, hvor kunst, litteratur og filosofi smeltede sammen. Blandt de mest kendte medlemmer var forfatteren Virginia Woolf, maleren Vanessa Bell og kunstkritikeren Roger Fry. De afviste victorianske normer, udfordrede traditionelle kønsroller og dyrkede en fri og eksperimenterende livsstil, hvor kreativiteten var i centrum.

Udstillingen på Nivaagaards Malerisamling

Udstillingen “Kunsten at leve”, som vises fra 6. marts til 10. august 2025, giver en grundig introduktion til gruppen og deres kreative univers. Her er værker af Vanessa Bell, Duncan Grant og Roger Fry, der alle arbejdede i en postimpressionistisk stil med inspiration fra Cézanne og Matisse.

Udstillingslokalerne er rigtig fine med malede mønstre, der efterligner gruppens egne dekorative designs. Disse mønstre skaber en atmosfære, der trækker publikum ind i Bloomsbury-gruppens æstetiske univers og understreger deres ambition om at udviske grænserne mellem kunst og liv. Det giver en sanselig oplevelse, hvor vægge og interiør smelter sammen med udstillingens øvrige værker. Der er fundet og importeret stole til udstillingen og små grønne låger åbner op for historier og de eneste 8 minutters lydoptagelse af Virginia Woolf.

Kunstnerisk Udtryk og Inspiration

Malerierne viser nøgne mænd, intime portrætter og eksperimenter med farver og former, men uden en klar kunstnerisk revolution. De fremstår som ekkoer af samtidens store kunstnere, snarere end selvstændige nybrud. Hvor andre kunstbevægelser i perioden søgte at omdefinere kunstens rolle i samfundet, synes Bloomsbury-kunstnerne at have været mere optaget af deres egne sociale kredse end af en bredere kunstnerisk fornyelse. De trækker på internationale strømninger, uden at skabe noget helt nyt. Værkerne alene er således kedsommelige, som Vanessa Bell maleri af en vase, malet i samme tid som kunstnerne i Sovjet revolutionerede kunsten. På væggen overfor finder du et landskabsmaleri med græssende køer.

Bloomsbury-gruppens privilegier og relevans i dag

Den største udfordring ved udstillingen er derfor nok gruppens privilegerede position. Andre eksempel er malerier af afslappede eftermiddagsscener og velklædte bekendtskaber i deres landsteder, der signalerer en tilværelse uden nævneværdige bekymringer. Der er lidt mere spræl i keramik og bogtryk, dog ikke uden at tankerne ledes mod mere interessant udførelse i samtiden. Det er tankevækkende, hvordan vi som publikum her 100 år efter igen og igen skal trættes med den samme form for kunstnerisk selviscenesættelse udført af mennesker fra den privilegerede middelklasse. På den måde er udstillingen super aktuel.

Læs også: Carl Bloch på SMK.

Som historisk tilbageblik fungerer udstillingen godt, især i kraft af kurateringen, der med sin sans for detaljer og kontekstualisering hjælper med at bringe Bloomsbury-gruppens univers til live. Den giver et solidt indblik i en gruppe, der var vigtig for sin tid, men rejser også spørgsmålet: Er de stadig relevante i dag?