Café Rosenhuset i Vedbæk. En madanmeldelse

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Som anmelder er det ens vigtigste opgave at bevare jordforbindelsen, være positiv, nysgerrig og samtidig skal lalleglæden opvejes af sund kritisk sans. Generelt er der en række parametre, der skal i spil, når man anmelder – taler man om teater, er det naturligt at spørge, om ‘man blev overrasket og fornyet’, eller om forestillingen er afstemt med en måske eller måske ikke hamper billetpris. Princippet gælder også for bøger, udstillinger eller film – et helhedsindtryk er i spil, og de forskellige faktorer skal sammenholdes, der ganges og divideres og et resultat af en personlig oplevelse formidles.

Når jeg indleder på denne måde er det fordi, at jeg satte mig selv i stævne i Rosenhuset i Vedbæk. Stedet ligger lige ud til Øresund, og der averteres på en tavle med kridt om åbningstider og tilbud langs Strandvejen. Hver gang jeg har passeret stedet har det set ud til, at der er godt gang i den, men det lader man sig jo som garvet anmelder ikke dupere af – selv om der er mange mennesker, kan det jo blot være mange mennesker med dårlig smag.

Jeg tænker en onsdag ved middagstid sikkert er et udmærket tidspunkt med en masse ledige borde. Jo – vi fik da et bord, det eneste ledige der var og måtte endda leve med den smukkeste havudsigt, med et spejlblankt Øresund og en svensk kystline så klar, at man indimellem måtte kigge væk, så ikke svenskerne ville føle sig overbegloet. Det jeg prøver at skrive her er, at det stråtækte etablissement Rosenhuset er godt besøgt også på en helt almindelig hverdag, og nu skulle jeg så finde ud af, om der var hold i populariteten, eller det blot er havudsigten og den søde betjening, der trækker.

Rosenhuset har en smørrebrødsseddel der er så snedigt indrettet, at man selv skal sætte kryds. Man kan gå ‘A la carte – vejen’ og betale 65,00 kr. pr. stk. og så er der ellers frit slag mellem 12 stk. smørrebrød som spænder lige fra Kryddersild med rødløg og kapers til Brieost med peberfrugter og vindruer.

Man kan også gå efter en platte, som fås i 3 modeller. Her er der tænkt på dem med den lille sult, som blot behøver 3 typer smørrebrød til 109,00 kr. Og i den anden ende til de store drenge er der en med 7 typer smørrebrød til 199,00 kr. Vi gik efter den mellemste med 5 varianter og til en yderst favorabel pris af 159,00 kr. Til vores overraskelse var platten ikke defineret på forhånd, og man fik selv indflydelse på, hvad den måtte indeholde ved at krydse af på smørrebrødssedlen. Så altså ikke noget med en færdig platte hvor halvdelen må levnes, fordi man ikke spiser fisk og ost – det er godt tænkt.

Anmeldelsen bliver meget lang, hvis jeg skal strø roser ud over alle de ti varianter, vi testede. Men det understreges, at alle varianterne vi kom omkring, havde krav på roser – måske er det derfor, det hedder Rosenhuset? Generelt lover beskrivelserne på de forskellige stykker smørrebrød ikke mere end de kan holde, og går faktisk skridtet videre. Når der står ‘hjemmelavet rødkål’ – betyder det ‘hjemmelavet rødkål’ og ikke den gode fra Netto. Når der står ‘hjemmelavet frikadelle’ betyder det ‘hjemmelavet frikadelle’ og ikke de klassiske kantine frikadeller.

Rosenhusets stræben efter at levere varen og leve op til deres egne beskrivelser ligger tæt op af det pedantiske – og som malurt kan mange bevidne, at ordet ‘hjemmelavet’ ofte bruges som et ‘fjolleord’, der ikke har hold i virkeligheden, og de udbud man tit præsenteres for rundt omkring (selv de dyre steder), er mad vi kender alt for godt fra vores eget køleskab, eller de supermarkeder vi handler i.

Wow – fokus på et par højdepunkter!

Norsk koldrøget laks med urtecreme, agurk og syltet rødløg.

Her serveres en lerskål fyldt med den mest friske laks, man kan forestille sig. Urtecremen er perfekt. Og jo minsandten rødløgene var syltede som angivet. Der var rigeligt laks, og den var godt opbevaret.

Friteret fisk med rejer vendt i mayo og urter.

Her forventede jeg den klassiske kedelige fiskefilet fra børnemenuen, men næ nej. En brandvarm friteret fisk med fast kød og store rejer ventede ganen. Kompositionen af urter var afstemt, og rejerne var der heller ikke sparet på.

Afsluttende kommentar

Specialfadøllen til 55,00 kr. blev serveret med et smil og var så iskold, at den måtte stå og køle af. Således betjent og velforsynet kunne man så tage op og se ‘Kunstnerbrødre’ på Nivaagaards Malerisamling.

Vi håber, at Rosenhuset fastholder konceptet med priser, der er til at komme i nærheden af, og med en kvalitet der siger spar to! – for det betyder jo, at kunderne kommer igen igen.

Foto: Rosenhuset.dk

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…