Cirkeline & den usynlige tegner

Jeg havde glemt, hvor meget én lille alf kunne betyde. Men allerede ved filmens første billeder, ramte nostalgien mig som en varm dundyne. Cirkeline – med det kække smil og håret som et lille rodet mælkebøttefrø – boede også på min bogreol engang. At få indblik i kvinden bag stregen var som at opdage en ny side af et barndomsven-skab, man troede man kendte.

Hanne Hastrup – fra usynlig skaber til synlig stemme

Dokumentarfilmen ‚Cirkeline & den usynlige tegner‛ kaster et nænsomt og poetisk lys over Hanne Hastrups liv og virke. Hun var kun fem, da hun mistede sin mor, men hun bevarede et rigt indre liv og blev senere mor, mormor og oldemor – og fastholdt hele livet en særlig evne til at formidle barnets blik på verden.

Cirkeline så første gang dagens lys i slutningen af 1950’erne, hvor Hanne Hastrup tegnede hende frem som billedbogsfigur. Inspireret af barndommens forestillinger og sin fascination af de små væsner, der lever i hjørnerne af vores fantasi, blev Cirkeline hurtigt meget mere end en tegning. Hun blev et symbol på frihed, fantasi og modet til at være lille i en stor verden.

Læs også: Miyazaki – Spirit of Nature.

Filmen viser, hvordan Cirkeline-universet blev til i et kreativt og til tider konfliktfyldt samarbejde med Jannik Hastrup. De to blev senere skilt, og Jannik førte Cirkeline videre i en mere politisk retning – blandt andet med film inspireret af samtidens venstreorienterede strømninger, som Hanne ikke følte sig hjemme i. Først med børnefortællinger fyldt med natur og magi, senere med politiske undertoner og figurer som Katten Franco. Men det var Hanne, der gav Cirkeline hendes ansigt, udtryk og sjæl – og som alt for længe stod i baggrunden.

Når fantasi bliver forsvar mod virkelighedens voldsomhed

At bevare barnets uskyld i en barsk og kompleks verden er en svær kunst. Hanne prøvede. Ikke med naivitet, men med en klar bevidsthed om, at verden rummer både smerte og skønhed. Ét af filmens mest rørende øjeblikke er, når Hanne fortæller om sin mors død – og hvordan hun som barn fandt trøst i tanken om små væsner, der boede på boghylden. Gennem Cirkeline har hun givet børn et rum, hvor de kan være frie, nysgerrige og trygge.

Budskabet er enkelt, men stærkt: Vi skal være søde ved hinanden – og vi skal passe på naturen. Filmen er varm. Den er lys. Den er kærlig. Og den minder os om, at det usynlige ofte har den største kraft. Og Cirkeline lever videre. Hendes film ruller stadig over lærrederne, hendes bøger læses højt i hjem over hele landet, og nye generationer finder tryghed, fantasi og håb i hendes verden – hvor næstekærlighed og nysgerrighed går hånd i hånd.

Værd at vide

‚Cirkeline & den usynlige tegner‛
cphdox.dk