CPH:DOX 2014, mandag

Mandag blev et filmmaraton, hvor jeg nåede at få set hele fire film fra middag til aften. Det blev til oplevelser fra det kedeligste til det mest fantastiske, hvor Sovjetunionens ishockeylandshold vandt – uden sammenligning i øvrigt.

Merchants of Doubt

Tryllekunstneren laver tricks, der snyder sit publikum. Det er helt okay, idet publikum forventer at blive narret. Men hvad med den globale opvarmning? Er det ikke også bare et trick. ?Merchants of Doubt? ønsker, at vi skal finde svaret ved at starte fortællingen i 50erne. Dengang hvor tobaksindustrien kom under angreb med beskyldninger om, at deres produkter førte til, at folk blev nikotinafhængige og døde af lungekræft. Filmen er flot fortalt, med tryllekunstnerens tricks som en allegori over de kneb, der er blevet en del af den fordækte industris drejebog: Hvordan man sår tvivl ved at bestikke embedsmænd og forskere. Hvordan man truer folk. Hvordan man fordrejer sandheden ved at oprette tænketanke og udgive publikationer, der ser videnskabelige ud, men ikke er det. Men som altid i denne slags dokumentarfilm er den anklagede, i dette tilfælde olie- og gasindustrien, tavs. Filmen giver dog nogle plausible, menneskelige grunde til, hvorfor nogle ønsker at tale direkte imod, hvad der syntes bedst for menneskeheden. En anbefalelsesværdig film.

Scenario

Da jeg efter filmen rejste mig små-søvnig, sammen med det lille antal publikum i sal 10 i Palads, var det med et lyttende øre. For hvordan havde de andre oplevet denne film? Jeg fik straks svaret fra to damers samtale: ?Det var en mærkelig film!? sagde den første, hvorefter svaret fra den anden faldt prompte ?Ja, og kedelig!?

Jeg er helt enig! ?Scenario? er i bogstaveligste forstand ikke en seværdig film. Historien kunne lige så vel være fortalt som en radiomontage. Fortællingen fremføres af en mand og kvindes monotone oplæsninger af notater fra en affære i november 1970. Oplæsningen fra notaterne er så blandet med diverse historiske data som: Hvad gennemsnitslevealderen var i 1970? Hvad var de demografiske forskelle på mænd og kvinder? Osv. Filmens billeder er for det meste still eller i form af langsomme køreture rundt i nutidens Köln. Vel at bemærke uden at der nødvendigvis er en sammenhæng med fortællingen. Fortællerformen er til at bære, hvis historien kunne flyve, men den slæber sig hen ad jorden. Historien om en affære i 70erne er stadigvæk bare en affære, hvis du som instruktør ikke formår at bringe tilskuerne tilbage til datidens virkelighed. Og det gør man altså ikke ved blot at læse op af statistiker fra dengang.

Mr. X

Efter den tyske affære tog jeg i Grand teateret, hvor CPH:DOX var kombineret med Franske Filmmandag, og salen summede med stemmer fra det smukke sprog. Jeg havde valgt filmen ?Mr X.? med baggrund i instruktøren Ledéos Caraxs tidligere film ?Holy Motor? fra 2012. Et vanvittigt og farverigt filmværk, som sjældent ses lignende. “De elskende fra Pont Neuf” har jeg stadig til gode. ?Mr. X? er en traditionelt opbygget biografisk dokumentar, hvor den omhandlende kunstners værker gennemgås i kronologisk rækkefølge af eksperter og samarbejdspartnere. Den biografiske dokumentarfilm kan komme med nye oplysninger for fans og/eller være introducerende for de uindviede. Som uindviet fik jeg mod på at se flere af Ledéos Carax film. Men jeg oplevede ikke, at komme meget tættere på hans værker. Jeg kunne godt have brugt noget mere baggrund for hans film og en indsigt hans personlige historie: Hvad der driver ham? Hvor inspirationen kommer fra? Instruktøren af dokumentaren har sikkert selv kæmpet med den problematik, siden han valgte at kalde filmen “Mr. X”, for hvem står bag Xét?

Red Army

Jeg sluttede af i Bremen Teater, hvor der var filmfestival stemning, dvs. masser af mennesker i den gamle teatersal båret op af min egen forventning om, at aftenens film ville være dagens bedste. Forventningen blev ikke mindre af at Ekkos filmredaktør, Claus Christensen, inden da trådte op på scenen for at proklamere, at ?Red Army? har alt, hvad en stor dokumentarfilm skal have: En gribende personlig historie, der afspejler en større historie. Humor, stærke aktuelle interviews samt et vidunderligt righoldigt arkivmateriale. Jeg kan ikke sige det bedre selv. Den overordnede historie handler om det sovjetiske ishockeylandshold, der i 80erne slog alt og alle af banen med en spillestil, der var af en anden verden. Men også om sporten som et propagandavåben i den kolde krig. Sovjetunionens kollaps og kampen for den personlige samt landets genrejsning. En historie, der nok er ukendt for de fleste, men var en stor personlig oplevelse. Se den! Se hele festivalens program på cphdox.dk.