CPH:DOX 2015 – overvåger og overvåges

En del af de dokumentarer, som jeg har set til CPH:DOX, forsøger at afdække og afsløre hemmeligheder og løgne. De spejler sig ind i vores lille verden, hvor vi som tilskuere, med vores egen forudviden, kan vægte og veje dokumentarens budskaber.

Med lørdagens forfærdelige terrorangreb i Paris, er spejlet rystet, når det gælder min overvejelser over de to sete dokumentarfilm: ?(T)error? og ?A Good American?. Det hele er IKKE blevet mere klart, men blot mere trist.

(T)error

Terrorangrebet 11. september må aldrig ske igen! Men hvordan afslører man en terrorhandling på forkant og ikke efter at forbrydelsen er begået? FBIs svar på problematikken er brugen af informanter. Antallet af informanter er ifølge dokumentarfilmen ?(T)error? mangedoblet, fra i 2001 at være 1.500 til nu over 15.000.

?(T)error? følger en af disse informanter, som har givet filmholdet lov til, uden FBIs vidende, at filme ham. Det handler om at afsløre PSIér (Person of Interest) – alle muslimer – som kan finde på at planlægge et terrorangreb. Helt konkret ved at PSIén fører de ukonkrete ord, som denne bl.a. skriver på Facebook, til handling.

Informanten udtrykker, inden han går i gang, at hvis denne operation lykkes, dvs. hvis han kan afsløre PSIén som terrorist, vil han blive belønnet med 100.000 dollars. Samtidig er han deprimeret og opgivende over at skulle rejse væk fra familien. Måske er det hans fornemmelse, at det hele ender galt. Hvorfor giver han ellers filmholdet mulighed for at følge og dermed afsløre ham som privatperson.

Noget af det skræmmende ved ?(T)error? er at se, hvordan informanten – da han ikke umiddelbart kan finde, at PSIén har intention om at planlægge et terrorangreb – forsøger at lokke ham til at begå det. Vi ledes til at tro, at informantens desperation kommer af, at han ikke føler sig værdsat af FBI, der kun giver ham penge til lige, at kunne betale for den daglige føde.

?(T)error? har et godt twist, idet filmen skifter fokus i sidste halvdel, for at fortælle historien fra den overvågedes synsvinkel. Det gør ikke, at jeg fik svar på de spørgsmål, som jeg havde stillet mig selv i første halvdel af filmen. I stedet sad jeg tilbage med spørgsmålet om, hvad det hele gør godt for og om FBI, i deres hypotetisk-deduktive tilgang, skaber terrorister i forsøget på at afsløre de, der potentielt kan blive det.

Værd at vide

Hjemmeside: terrordocumentary.org

A Good American

Selvom USA kunne have afværget terrorangrebet 11. september, ikke med en informant, men med en matematiker bag et skrivebord, skete det som bekendt ikke.

?A Good American? følger den tidligere efterretningsagent Bill Binney, der starter sin karriere under vietnamkrigen, hvor han med pen & papir, sin kærlighed til matematikken og intuition dekrypterede fjendens beskeder.

Det er spændende historie, der bevæger sig kronologisk frem. Jo mere vi oplever, hvad han formåede at afsløre, bl.a. om russernes færden under den kolde krig, jo større bliver nysgerrigheden på, hvorfor man ikke forudså og derved undgik terrorangrebet 11. september. Filmen giver et gysende svar, og svaret er IKKE, at det var teknisk umuligt at afsløre planerne.

Den moralske balancegang består her, ikke hvor meget man må skubbe til folk, men i hvor meget data, man kan tillade sig at tage fra den almindelig borger uden dennes vidende? Det er spørgsmål, der stilles og besvares i praksis af meget få mennesker, som ifølge filmen ikke ønsker at blive konfronteret af offentligheden om spørgsmålet.

Twistet i ?A Good American? er, at det ikke blot bliver de uvidende, der bliver uretmæssigt behandlet, som i ?(T)error?, men også de vidende. De med ?rene? intentioner om, at beskytte nationen mod dets ydre fjender.

Værd at vide

Hjemmeside: agoodamerican.org

Rystet spejl

Ude af biografens mørke – og i lyset af den forfærdelige terrorhandling i Paris – er det ikke så meget chokket over, hvad der kan ske, som er rystende. Men også det at kampen mod terror, kræver flere ofre end blot dem, der bliver ramt direkte af et terrorangreb.

Det er desværre meget passende, at man kalder kampen for en krig mod terror. For i en krig er der ingen vinder – kun tabere.