Danish Music Awards Jazz 2016
Hver gang jeg går hjem fra Danish Music Awards Jazz – og det er nu tredje år i træk, at jeg har overværet showet – tænker jeg, at det også er for galt, at jeg ikke hører mere jazz. For modsat dette års vært på showet, der igen var Master Fatman, tager jeg ikke jazz hver dag. Når jazzen indtræder i min stue er det ofte en sløv søndag formiddag – og der skal der jo ikke larmes for meget. Således bliver det ved: Chet Baker, tidlig Miles Davis, Louis Armstrong, Django Reinhardt og Dave Brubeck. ?Take Five? – findes der et bedre soundtrack til at sætte kaffen over med?
Jazzen er lige nu
På den måde afslører jeg mig også som en, der holder jazzen i en tidslomme. DMA Jazz er jo netop det modsatte: En fejring af de bedste jazzmusikere lige nu. Og er du i tvivl om, at der er noget at fejre, ja, så er du kommet til den rette prisuddeling. For noget jeg elsker DMA Jazz for er, at live-optrædener tidsmæssigt fylder langt mere end priserne på programmet. Showet var lige så hyggeligt og fyldt med habilt og lækkert jazz som de tidlige år. Faktisk på grænsen til det vanlige. Dvs. indtil sidste års dobbelte prisvindere Horse Orchestra kom ind på scenen som den ustyrlige rosin i pølseenden.
Horse Orchestra
Jeg elsker de unge sprælske fyre, der udgør Horse Orchestra. Sidste år modtog de priserne iført hestehoveder. I år kom de ind i kjoler og med kirurgiske masker foran ansigterne, for ligesom at kunne skære op i jazzen uden selv at blive smittet af traditionerne. En vildskab som ledte tankerne hen på KLF. En vildskab som hipster kollektivet snart må få øjnene op for. I læste det her først!
Hestehovederne gjorde aftenen legendarisk, da de inviterer Knud Romer og hans elguitar ind på scenen. På vanlig vrængende vis ytrede han sine galgenhumoristiske betragtninger over jazzens tilstand: teltjazz, soloerne og øl-brølene, for så til sidst på bedste punkvis at flå i hans elguitar – det er sådan noget som gør denne anmelder ekstatisk!
Mere Jazz
Ja, jeg må få taget noget mere jazz. Og ikke bare søndag morgen. Min lyst til jazz er jeg åbenbart ikke ene om. P8 Jazz fortalte til prisudrækkelsen, at flere og flere lytter med. Det skønne ved DMA Jazz er, at det ikke kun er den ældre generation, der lytter, men også at de unge spiller med. I år fik jeg live-tweetet heftigt fra DMA Jazz. Du finder vinderne på #dmajazz.