Der er blevet sat ansigt på min spamindbakke
At gå i biografen, når der er CPH:DOX, er ikke det samme, som når du normalt går i biografien. På samme måde som, at en festivalkoncert ikke er det samme som en spillestedskoncert.
Festivalsstemning
Jeg elsker den afslappede festivalstemning i biografen. Vi, der er de førstmødte, tager de sæder vi vil, og de som kommer til senere bekymrer sig ikke om deres pladsnummer. Salen er alligevel aldrig helt fyldt til de ordinære visninger.
Min første film skal ses i Palads, allerøverst oppe, i sal 10. Inden da har jeg nøje gennemlæst det store program, sat krydser og lavet overstregninger. De fleste film bliver vist på tre forskellige tidspunkter. Opgaven er at se så mange film som muligt og undgå alt for lange pauser mellem filmene.
CPH:DOX varer i alt 12 dage. Jeg kommer ikke afsted alle dage, da jeg er på jobjagt. Men jeg satser på at nå over 10 film plus udstillinger og koncert.
Sakawa
Har du nogensinde fået en mail med et tilbud om en gratis million eller en fræk date fra en ukendt fremmed? Og undret dig over hvem der mon i virkeligheden sad i den anden ende? Så kunne det meget vel være én af de tre gutter, du møder i ‘Sakawa’! Det starter i virkeligheden med, at vi dumper store mængder elektronisk affald i Afrika. Her skiller lokalbefolkningen computerer og mobiltelefoner ad og sælger delene til IT-skrothandlere, der så videresælger udstyret til IT-svindlerne, der så sender beskeder tilbage til os med løfter om uforpligtende kærlighed og store økonomiske gevinster. En aparte cyklus.
Hvem snyder hvem?
‘Sakawa’ er en dokumentarfilm med flere historier. Kameraet er fluen på væggen og følger stilfærdigt hovedpersonernes arbejde med at lokke penge ud af godtroende vesterlændinge og at få hverdagen til at hænge sammen. Det er humbug, og jeg kom til at tænke på, at – hvis man fjerner den økonomiske kriminalitet – minder det om, hvad vi gør overfor hinanden på Sociale medier. Sikkert fordi at jeg lige har set dokumentarfilm var ‘FYRE: The Greatest Party That Never Happened’.
Filmens hovedpersoner har mange fordomme og idéer om os vesterlændinge. Alle der hedder Peter i England er dumme, folk i Detroit er mere naive end dem i Texas osv. Men mens vi måske bliver en smule stødt, er det svært ikke at grine af, hvordan de tror, at en heksedoktor kan gøre en forskel. Eller at hvis man, som ghaneser uden uddannelse, skaffer sig et pas tror, at det er muligt at flytte til Italien og starte et landbrug. Verden vil bedrages.
Ansigt på min spamindbakke
Jeg må indrømme, at det tog lidt tid før, at jeg involverede mig i filmen og hovedpersonerne. Men instruktøren, Ben Asamoah, har valgt det rigtige ved ikke at skrue op for patos, men i stedet at tro på at forlægget er stærkt nok til, at vi før eller siden lever os ind i fortællingen.
‘Sakawa’ er en film, jeg ikke lige vil glemme – der er blevet sat ansigt på min spambakke. En dokumentarfilm når dokumentarfilm er bedst: Åbner verden og nedbryder fordomme. Og skal jeg være lidt optimistisk viser filmen, at mennesket aldrig stopper med at drømme og har en formidabel evne til at kæmpe for at få dem opfyldt. Men lad os aldrig blive (for) naive.
Det var den første film. Jeg tager en pause i denne weekend, men er i næste uge klar til at give den gas med kaffe, croissanter, vitaminvand og sandwiches. CPH:DOX er en verdens bedste festivaler for dokumentarfilm, og det skal nydes. Filmen kan ses lørdag den 30. marts kl. 15.00 i Empire. Sakawa Instruktør: Ben Asamoah År: 2018