White Trash på første klasse

Til DMA Jazz 2018

Danish Music Award Jazz lignede – som jeg forventede – sig selv i 2018. Men der er altid noget, der sammen med musikken, der står tilbage som det særlige.

Læs eller genlæs: Danish Music Awards Jazz & britisk jazz

jytte abilstrøm dma jazz

Jytte Abildstrøm på sav

I år var det masser af grin. Skabt frivilligt vha. Master Fatman og Michael Bertelsens jokes. Ufrivilligt, som scenetæppet og belysningen, der ikke fungerede, vores allesammens bedstemor, Jytte Abildstrøm, der talte løs og Frands Rifbjerg, der plakatfuld modtog prisen for årets danske jazzudgivelse. Det er svært ikke at klukke af grin nu hvor jeg skal skrive om det ;D Men ligesom jazzen er DMA Jazz aldrig konform.

Årets nye danske jazznavn

Aloft Quartet DMA Jazz kulturformidleren

Aloft Quartet: ?First Year?

Efter min smag et lovende, men lidt anonymt album.

Live act: Phronesis

Phronesis til DMA Jazz kulturformidleren

Phronesis, bestående af Ivo NeameJasper Høiby og Anton Eger, udgav sidste år albummet ‘We are all’. De var ikke nominerede til nogen priser, men fyrede grundigt op under Bremen. Anton Eger var fremragende på trommer, vild energi og med stort overskud. Se dem! Også selvom du måske ikke er helt med på deres albums.

Årets danske særudgivelse

August Rosenbaum: 'Vista'

August Rosenbaum: ‘Vista’

August Rosenbaum var desværre ikke selv tilstede denne aften, da han befandt sig i New York. ‘Vista’ vandt fortjent! Det er en jazzplade, der emmer af meget. Får mig bl.a. til at tænke på Nils Frahm, Jan Johansson og GoGo Penguin.

Han er signet på Tambourhinoceros, som jeg tidligere har interviewet. Desuden har han et interessant samarbejde i gang med Prxjects. Torsdag d. 29. november 2018 afholder de en eksklusiv koncert på Klub.

Læs eller genlæs: Interview med Tambourhinoceros

Læs eller genlæs: August Rosenbaum på Klub

 

Årets danske Jazzudgivelse

Frands Rifbjerg til DMA Jazz kulturformidleren

Frands Rifbjerg Quintet: ‘Songs and Melodies’

P8 Jazz lukker desværre. Michael Bertelsens budskab var – ifm. at han skulle udgive Årets danske Jazzudgivelse – at de på P8s redaktion som et modsvar bør fulde den tiden ud, som i de gode gamle dage.

Som var det aftalt kom Frands Rifbjerg, da han blev udnævnt som vinder,  slingrende op på scenen for med fuldemandsværdighed at slynge sin kærlighed ud i salen.

Desværre følte jeg ikke rigtig, at den britiske jazz scene har påvirket den danske.  Måske til DMA Jazz i 2019?

Du kan se alle vinderne på jazzdanmark.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

White Trash på første klasse