Dyrene i Hakkebakkeskoven er taget i Tivoli

Fotograf: Michelle Berg.

Dyrene i Hakkebakkeskoven er for en stund flyttet ind i Tivolis Glassal, hvor de er klar til at underholde børn i alle aldre – fra 5 til 99 år. Det er længe siden, jeg sidst så stykket, og for at få en mere nuanceret oplevelse tog jeg min 8-årige niece med som med-anmelder. Hendes skarpe observationer er drysset ind i anmeldelsen som citater undervejs.

Glassalen er et af mine yndlingssteder i Tivoli. Der hviler en særlig stemning over salen, hvor historien nærmest hænger i luften. Det er svært ikke at forestille sig en svunden tid med formelle klædedragter, gammeldags høflighed og den samme forventning og latter, som stadig fylder rummet i dag. Min niece var især betaget af lysekronen, der blev hejst op i loftet, mens træplader, formet som blomsterblade, langsomt omsluttede lysekronens top.

Kulisser og karakterer med kant

Forestillingen er baseret på Thorbjørn Egners klassiske børnebog fra 1953, oversat af Halfdan Rasmussen. Med instruktion af Pelle Koppel og produktion af Teater V har dyrene fra Hakkebakkeskoven fået nyt liv. Her forsøger naive mus, en evigt sulten ræv og den musikalske Klatremus at finde fredelig sameksistens. Johan Kølkjærs scenografi leger med former og funktioner, og Marcus Aurelius Hjelmborgs arrangementer puster nyt liv i de gamle sange af Christian Hartmann og Egner selv.

Læs også: Cirkeline & den usynlige tegner.

På scenen var en stor, hvid kulisse, som i starten virkede anonym – men det viste sig hurtigt, at den rummede mange muligheder.

“Jeg syntes, at det så ud, som om man ikke havde gjort noget ud af kulisserne i starten. Men jeg syntes, det er smart, at man kunne gøre brug af én grundkulisse, og så laver de det til flere ting. Det var sejt. Jeg syntes, at den del var meget, meget god.”

Mikkel og hans evige nederlag

Min personlige favorit var Mikkel Ræv. Han mindede mig om ræven fra Pinocchio, bare med lavere IQ og højere appetit. Han bliver narret igen og igen af de snu smådyr, men truslen fra hans dyriske natur hænger stadig over skoven. Som barn syntes jeg, han var skræmmende. Som voksen er han mest tragikomisk – og lidt stakkels.

“Jeg synes, kostumerne var okay, men de kunne godt have gjort lidt mere ud af det. I stedet for bare at have masker rundt om munden, så kunne de godt have malet sig i ansigterne. Musene kunne være grå, og bjørnene kunne have malet sig brune. Men også lidt mere med kostumer. De kunne godt have bjørneagtigt tøj og museagtigt tøj på, i stedet for bare almindeligt tøj.”

Skuespillerne leverede med stor energi og legende kropssprog – og musikken fik et moderne twist med friske, urbane toner. Alligevel var det meste tro mod originalen. Teater V forstår at engagere sit publikum, særligt når lærlingen roder rundt i peberkageopskriften, og det hele ender galt for Mikkel Ræv.

“Jeg synes, skuespillet var godt. Men kun fordi det er en børneforestilling. De behøver altså ikke at tale som børn. De kan godt tale lidt mere voksent, fordi ja, vi ved godt, det er en mus, og vi ved godt, det er for børn. Jeg synes bare, at det ikke opfører sig så meget som mus. Så det er sådan lidt mærkeligt. Altså, de må godt tale lidt mere voksenagtigt.”

Jeg er helt enig. Der er elementer af stumfilmens overdrev i forestillingen, hvor bevægelser er overgjorte, og slapstick-komikken driver af scenen.

“Der er to skuespillere, som jeg syntes er rigtig gode: Mikkel Ræv (Sune Kofoed) og Morten Skovmus (Asbjørn Agger), som jeg fik en high-five af. Ham syntes jeg også var meget god og talte med humor. Jeg kunne godt lide ham, fordi … Selvom han taler barnligt, så var han meget god, og så var det sjovt. Modsat de andre – de taler bare barnligt.”

En skov fuld af håb og high-fives

Midt i skovens konflikter toner forestillingens morale frem. Morten Skovmus siger det smukt: “Man kunne have det så godt i skoven, hvis alle var venner, og de store lod de små være i fred.”

Freden i Hakkebakkeskoven er dog ikke garanteret – menneskene træder ind på scenen i stykkets sidste del. Heldigvis slap vi for en grum konflikt og kunne i stedet nyde forestillingen og dvæle ved det budskab, som både store og små kan tage med sig hjem.

Og jeg lader min niece få det sidste ord:

“Jeg syntes, det var et rigtig godt stykke. Jeg synes også, at det var en rigtig god afslutning. At man lige kunne komme over og få en high five. Altså, jeg synes, at jeg kan godt lide, at det store problem først kommer til slutningen. Det kan jeg godt lide. Det er bare mere sjovt.”

📍Værd at vide

Navn på forestillingen: ‘Dyrene i Hakkebakkeskoven’
Sted: Glassalen i Tivoli 
Datoer: 11. til 19. april 2025 
Produktion: Teater V i samarbejde med Tivoli 
Billetpris: Fra 175 kr. inkl. entré 
Anbefalet alder: Fra 5 år 
Link til forestilling