Else Marie Pade – en ekstraordinær dansk komponist
Else Marie Pade (1924-2016) var en ekstraordinær komponist; en elektronisk pioner i både dansk og international sammenhæng. Helt tilbage i 1955 skabte hun Danmarks første konkrete elektroniske musikværk: ‘En dag på Dyrehavsbakken’. Og så var hun ikke mindst kvinde i mandsdomineret verden.
Danske komponister
Forlaget Multivers har skabt en bogserie, hvoraf flere er på vej, om danske komponister. Der er skrevet flere store afhandlinger og tykke bøger om Else Marie Pades liv og kompositioner. Men i tidens ånd, hvor vi alle har så frygtelig travlt med en masse uvæsentlige ting, er bogen på blot 144 sider.
Har du, som jeg, kun et overfladisk kendskab til Else Marie Pade, er bogen en perfekt indgang. Den er nem at give sig i kast med og forfatteren, Henrik Marstal, er en dygtig formidler. I stedet for at slynge om sig med begreber, bliver jeg hverken talt ned til eller smidt af. Det skyldes sikkert, at Henrik Marstal har rødder i rockmusikken, bl.a. har han spillet i Ibens.
Hvor kom lyden fra?
Else Marie Pades liv er fascinerende at dykke ned i. Som barn fik hun aldrig kys og kram fra hendes forældre, der var bange for, at hun skulle blive syg af udefrakommende baciller. Liggende alene i sengen fik hun en særlig fornemmelse for de lyde, der omgav hende. Oplevelserne i barndommens land tog hun med sig gennem hele hendes musikalske produktion. Under 2. verdenskrig var Else modstandskvinde. Hun blev taget til fange af tyskerne, og valgte at bruge tiden i hendes nye isolation på at skrive noder på væggen, indtil Gestapolederen, der selv var komponist, forbarmede sig over hende og gav hende nodeark. Efter krigen fortalte hun i et interview: “Musikken reddede mig fra at gå til grunde. Den holdt ondskaben væk og hjalp mig til at tænke på alt det gode, der findes.”
Else havde en smuk og inspirerende tilgang til livet. Den efterfølgende historie, hvor hun udviklede sig som elektronisk pioner, er lige så fascinerende. Da jeg læste bogen, var det svært ikke at blive en smule forelsket i Else. Jeg fornemmer at forfatteren har det ligesådan. Hvorfor der endnu ikke er lavet en biopic om hende undrer mig virkelig.
En væsentlig bog
Jeg har anbefalet bogen til flere af mine venner, da den er i sig selv en glimrende biografi. Men jeg havde også store glæde af at læse om Elses kompositioner i en musik- og kønshistorisk kontekst. Min eneste kritik er det stive paperbackformatet, der gør bogen irriterende svær at holde i hånden. Min det er kun en lille anke.
Hvor du finder lyden
Og hvad med Elses kompositioner? Du kan sikkert også være heldig at høre dele af dem i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Flere af deres koncerter er gratis. Stedet er en guldgrube af musikalske oplevelser.
Besøg Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hjemmeside her…
Skal det være på anlægget udgiver Dacapo Records Elses værker på CD og Mp3. Sjovt nok holder pladeselskabet, som med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, til samme sted, det gamle Radiohus, hvor Else i sin tid skabte hendes kompositioner.
Besøg Dacapo Records hjemmeside her…
Bogen kan købes til kun 135,- hos Saxo