En halv dag i Oslo
Det er anden gang inden for tre år, at vi har taget med DFDS (eller Danskebåten, som nordmændene kalder den) til Oslo. Omkring seks timer har du at gøre godt med, inden båden sejler retur kl. 16.30. Det lyder ikke af så meget, men du kan nå en hel del på den tid. Du kan endda tage på kælketur, som en af mine bekendte har gjort flere gange med hans børn.
Munch, Ibsen og vokseværket
For tre år siden besøgte vi Munchmuseet, der ligger i den østlige del af byen, tæt på den lille Botaniske have. Museet er, ift. hvor kendt Edvard Munch er, meget lille og hurtig overstået – det ændrer sig snart. I 2020 flytter Munchmuseet ned til havnen, bliver på 13 etager, 58 meter højt og med et bruttoareal på 26.313 m2. Alligevel fik vi fint tiden til at gå. I Mathallen Oslo, der minder om Torvehallerne, spiste vi lækre friske blåskjell (blåmuslinger) og købte gourmet myseost. Resten af tiden tøffede vi rundt i Oslos svar på Nørrebro, Grünerløkka.
Munchmuseet rummer flere af Munchs kendte værker dog ikke ‘Skriget’, der hænger på Nasjonalmuseet. Men Nasjonalmuseet er også igang med at flytte til nye og større lokaler, der ligeledes åbner til 2020. Okay, af de helt store kulturattraktioner var der så kun Ibseenmuseet tilbage, men det er under renovation og åbner først igen 2021! Surt show.
Vi besluttede os derfor at hygge os med at gå rundt i byen, finde noget godt at spise og så alligevel få en duft af Munchmuseet.
Slotsparken og Det Kongelige Slott
Lyden af sne, der knirker under fødderne, det blålige lys, der skabes af sneens genskær, lette snefnug, Karl Johans gate, Slotsparken og det lille Kongelige Slott. Det er tilsammen en magisk oplevelse, som bragte os tilbage i tiden. Jeg kom hele tiden til at tænke på Henning Carlsens filmatisering af Knut Hamsuns ‘Sult’. Filmen er fra 1966 og handler om den ludfattige digterspire Pontus, som i 1890 går rundt i Oslo dengang byen hed Christiania. Filmen er mesterværk og indbragte hovedrolleindehaveren, Per Oscarsson, prisen for bedste skuespiller i til filmfestivalen i Cannes.
Oslobåden byder på et fint udvalg af restauranter, men det kniber med de grønne alternativer. Vi tog derfor på veganer spisested for at fylde os med sunde sager inden hjemturen. Jeg er ikke veganer eller vegetar, men det var en af de lækreste buddha bowls jeg har indtaget. Prøv de stegte svampe – de smager som flæskesvær.
Munchmuseet i bevegelse
En duft af Munch blev det til, idet at Munchmuseet indtil åbningen af det nye museum lader noget af museets samling – der ikke er af Munch – udstille rundt om i Oslo. De kalder det ‘Munchmuseet i bevegelse’.
Norske Per Krogh (1889-1965) er nok mest kendt for at det kæmpe vægbillede i FN’s sikkerhedsråds mødelokale i New York. Udstillingen er i et aflangt rum, og entréen er gratis. Vi besøgte stedet som det sidste på turen, da Kunsthall Oslo ligger forholdsvist tæt på færgelejet. Det gjorde også, at jeg næsten var for træt til at bevæge mig ind i hans værker. Per Kroghs værker kan noget, og jeg glæder mig til at gense dem på det nye Munchmuseet.
Kunsthall Oslo
Kunsthall Oslo holder til både på adressen Rostockgata 4 og Dronning Eufemias gate 34, cirka 50 meter til hinanden. Så jeg var i første omgang en smule forvirret, da jeg kom ind på ‘The Brutalist Playground’. Men jeg smed skoene og gik rundt på det bløde skum og blev forvandlet til en bette knægt igen. Ingen skarpe hjørner og oplyst af kolde neonrør. Ja, en smule brutalt.
Til udstillingen var en virkelig sød og hjælpsom rundviser. Han gav os en guide til alle kunstudstillinger, gallerier såvel som kunstmuseer, i Oslo. Den er selvfølgelig også online, så husk at tjekke den inden du lægger til kaj.
Vi ses snart igen, Oslo
Jeg glæder mig til at besøge det nye Munchmuseet og Nasjonalmuseet, som med mere plads til den faste samling og særudstillinger helt sikkert kommer til at byde på større (kunst)oplevelser. Der er ikke lang tid til. Indtil da byder Oslo i år på en ordentlig bunke events og arrangementer, da byen i 2019 er European Green Capital. Der er ingen vejen uden om et cruise.
