Halvvejs Hærvej

En vissen blomst. Blomsten i Kunsten på ARKEN

♥︎♥︎

Der bliver lavet en hel del temaudstillinger for tiden. Louisiana har haft ‘Månen’ og ‘Mor’ og nu har ARKEN valgt at skabe udstillingen ‘Blomsten i Kunsten’. Det er emner, som vi alle har et forhold til, og derfor virker det oplagt at putte det ind i kunstmuseets trygge ramme. 

Der en mangfoldig buket af kunstværker med blomsten som tema. I Danmark kan vi bl.a. være stolte af Blomstermaleren J.L. Jensen. Hans malerier er fint repræsenteret på udstillingen. Og vi må heller ikke glemme Flora Danica stellet, der Ifølge traditionen skulle have været en gave fra Christian 7. til den russiske kejserinde Katharina den Store. Begge finder du på udstillingen. 

Læs også: Blomstermaleren J.L. Jensen.

Blomsten i Kunsten. Claude Monet, Åkander, 1908. Amgueddfa Cymru – National Museum Wales. Testamentarisk arv fra Gwendoline Davies, 1951. Foto: National Museum Wales

Claude Monet, Åkander, 1908. Amgueddfa Cymru – National Museum Wales. Testamentarisk arv fra Gwendoline Davies, 1951. Foto: National Museum Wales

Værkerne har et tidsspænd på over 200 år. I stedet for at blive vist i kronologisk rækkefølge, er de opstillet med et ønske om, at du som beskuer finder dialogen. 

Hvorfor det og ikke det?

På universitetet arbejdede vi med den hypotetisk deduktive metode. Groft forenklet handler det om, at man undersøger, om en hypotese holder eller ej? Den dukker op, hver gang jeg ser en temaudstilling. Vi går alle ind til en udstilling med en hypotese eller en idé om, hvordan emnet behandles, og hvilke værker der vil blive vist. 

Blandt andet undrede det mig, at flower-power tiden ikke var inddraget. Blomsten indgik ikke alene i bevægelsens navn, men blev stukket i geværløb med troen på at verden kunne gøres til et bedre sted. Andy Warhols blomster kitsch, er det tætteste du kommer herpå. Med undtagelse af tre værker, er der et hul i kataloget fra 1920erne til 2010!

Blomsten i Kunsten. Kapwani Kiwanga, The Marias, 2020. Courtesy Centre d’art contemporaine d’Ivry – le Crédac, kunstneren og Galerie Tanja Wagner, Berlin. Foto: Marc Domage

Kapwani Kiwanga, The Marias, 2020. Courtesy Centre d’art contemporaine d’Ivry – le Crédac, kunstneren og Galerie Tanja Wagner, Berlin. Foto: Marc Domage

Heller ikke prærafaelitterne fandt jeg på udstillingen. Blomster udgjorde ellers en central del i mange af værkerne og inspirerede senere hippietidens plakatkunstnere. Til gengæld er mange af de nye værker kedelige med deres over-æstetisering, som blomster der i glasbeholdere opløses i sprit. Der kommer helt sikkert mange billeder af dem på Instagram. 

Nok om det, men når temaet er så bredt, som her, er det en byrde som museet må bære over for den besøgende.

Af jord er du kommet

Blomster er liv, død og natur. I kataloget nævnes der tematikker som industrialisering og misbrug af jordens ressourcer. Men du ser ingen jord, hvorfra blomsten og vi selv er kommet. Eneste liv er afklippede blomster fint placeret i en vase. Skal en udstilling om et så presserende emne rykke i os, kræver det noget brugerinddragelse. 

Der er kun ét interaktivt værk. Du går langs et stort lærred og de pixelerede blomster bevæger sig i takt med dig. Der skal mere til i 2021!

Hvorfor ikke et eksempelvis et drivhus, hvor der dyrkes blomster? Hvorfor ikke udvide sprækkerne i ARKENs cementgulvet og fylde dem med jord og frø for så at se blomstens og naturen kraft? Hvordan gæsterne vil reagere på det, kunne virkelig være interessant. 

En vissen omgang

‘Blomsten i Kunsten’ er desværre en vissen udstilling, på trods af mange nye værker. Uden torne, der sætter mærker i mig, på trods af tematikkens nødvendighed. 

Besøg Tivoli istf. og se the real deal. Der er blomsterfestival t.o.m. 5. september.

Værd at vide

Udstillingen: ‘Blomsten i Kunsten’ kan ses t.o.m. 9. januar 2022
arken.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvvejs Hærvej