Englens kys. Syge piger i nordisk kunst
‘ENGLENS KYS Syge piger i nordisk kunst’. Det lyder som en universitetsafhandling, og det er det såmænd også. Kunsthistoriker og seniorforsker Mette Bøgh Jensen var fra januar 2018 og tre år frem ansat som postdocstipendiat ved Aarhus Universitet, hvor hun forskede i emnet ‘Syge piger som motiv i nordisk kunst 1850-1900.’ Efter at have set udstillingen på Den Hirschsprungske Samling, ville jeg ønske at alle udstillinger var baseret på så grundigt et forarbejde. Husk at købe museumskataloget.
Et drama i fem akter
Udstillingen er bygget op som et drama i fem akter. Fra synet på piger i slutningen af 1800-tallet, gennem sygdommene, bl.a. kopper og hysteri til afslutningen; død eller liv. Den Hirschsprungske Samling er den perfekte lokation. Det samme gælder Skagens Museum, hvor udstillingen først blev vist. For det er historiens vingesus du mærker – og dog er udstillingen meget aktuel med den pandemi, som vi alle har været underlagt.
Grunden til at netop 1850 til 1900 er i fokus skyldes bl.a. tidens mange pudemalerier, som Edvard Munch kaldte dem. Malerier med skrøbelige piger som motiv, liggende i sengen eller siddende i en stol med store puder bag ryggen. Kunstnerne dyrkede motiverne med et ønske om at vække følelser hos publikum. At det først og fremmest var piger kan bl.a. ses som en samfundskritik, da pigerne (naturligvis) havde en vigtigt rolle med at opfostre kommende generationer.
Tak for modet
I samtiden blev flere af malerierne mødt med forargelse og væmmelse. I dag vil nogle af værkerene sikkert fremkalde lignenende følelser. Sygdom og død viger i vores tid – især på sociale medier – for overfladisk skønhed. Men døden er alle mands herre, selvom vi unægteligt er bedre stillet end for 150 år siden. Og sygdommen rummer sin egen skønhed, hvilket var en anden grund til at kunstnerne oftest valgte piger frem for drenge. Det er sentimentalt, men ingen af værkerne er vulgære.
Det er svært ikke at reflektere over, hvilke kunstværker der skulle fremvises, hvis døden var temaet for en udstilling med samtidskunstnere. Den eneste jeg umiddelbart kom i tanke om, da jeg gik gennem udstillingen, var Michael Kvium, og hans værker er mere surreelle end realistisk pågående. Så tak til kunstnerne fordi de havde modet. Ikke mindst Ejnar Nielsen (1872-1956), der besøgte en fattig famile i den midtjyske by Gjern, hvis datter var døende. ‘Den syge pige’ (1896) er et uafrysteligt maleri.
Værkerne
En udstillings rygrad er naturligvis kunstværkerne. Udover Ejnar Nielsen er der bl.a. værker af Edvard Munch, Julius Exner, Jenny Nyström, Vilhelm Hammershøi, Eva Bonnier, Richard Bergh og Bertha Wegmann. Især vil jeg fremhæve Edvard Munchs (1863-1944) ‘Det syge barn’ (1925)
Christian Krohgs ‘Syg pige’ (1881) må heller ikke forglemmes. Pigen kiggede lige ind i mig. Maleriet er så stofligt, at jeg måtte gribe mig i ikke at røre ved det. Det kommer på ingen måde til sin ret på et foto.
Grunden til at udstillingen bærer titlen ‘ENGLENS KYS’ kommer bl.a. af H.C. Andersens digt ‘Det døende Barn’ (1827). Der er også et maleri på udstillingen, hvor han sidder og læser ved en lille syg piges seng. ”Moder, seer Du Englen ved min Side? Hører Du den deilige Musik? […] , jeg er saa træt! — maa Øiet lukke — Moder — see! nu kysser Englen mig!” (uddrag).
Jeg kan kun anbefale dig at se ‘ENGLENS KYS Syge piger i nordisk kunst’ og lad dig ikke skræmme af titlen. Jeg tror, at du som jeg, vil forlade udstillingen med taknemmelighed for livet, en større forståelse af fortiden og lidt mere perspektiv på nutiden.
Værd at vide
