EXEC

roels Abrahamsen er nok mest kendt som forsanger i det danske band Veto, og har ved siden af lavet nogle elektroniske soloudgivelser. Jeg må indrømme, at jeg ikke har det store forhold til Abrahamsens musik. Det nye album ‘The Limber Real’, hvilken han udgiver under pseudonymet EXEC, er derfor ikke et album, jeg kan tillade mig at bedømme ifht. hans andre udgivelser. Moden går i ring, det samme gælder musikken. Da jeg satte ‘The Limber Real’, på, var tanken med det samme, hvor har jeg dog savnet lyden af Scott Walker, sådan som han lød i starten af hans solokarriere vel at mærke. For Troels Abrahamsens stemme er fabelagtigt og lyden er klassisk.

Markante tekster og stemme

Troels Abrahamsen har lavet et meget analogt album, først og fremmest med klaver/flygel og så hans markante stemme. Teksterne er temmelig dystopiske. Som han synger på nummeret ‘The Explanatory Gap’.

I just like the thought of The end of the world Seeing what we’ve built up Return to dirt We think we’re creators While we redecorate

Bum! Det er enkelt og smukt over de 14 numre på mellem 1 og 3 minutter. Der er noget klassiskt og alligevel mere over det. Og uden helt at skulle sammenligne med Scott Walker, er der her tale om noget, der hænger sammen i klassisk harmoni. Samtidig lyder Troels Abrahamsen frustreret og rastløs. Det virker nærmest manisk som hans fingre hamrer på tangenterne.

Study after Velázquez

Albumcoveret er det delt op på langs i to grumsede sort-hvide billeder af Troels Abrahamsen. Han befinder sig i samme positur, kigger udtryksløs væk. Forskellen er at på det nederste billede befinder han sig foran, hvad der ligner en dansk bøgeskov. På det øverste palmegrene. Hans ansigt er halvt dækket af bogstaverne EXEC, og udgnidret. Da jeg så coveret kom jeg med det samme til at tænke på kunstmaleren Francis Bacons maleri ‘Study after Velázquez’s Portrait of Pope Innocent X‘. Du kender måske maleriet, der er en fortolkning af netop maleren Diego Velázquez billede af Pave Innocens 10. På det oprindelige maleri, der er fra 1650, ser du en lettere vredladen mand sidde på sin trone og kigge ud mig som tilskuer.

På Francis Bacons maleri er det som om du ser ind i denne mand. Du kan se sammenhængen med originalen. Men hele maleriet virker udgnidret, lidt som coveret, og selve ansigtet er åbent som i et forstummet skrig. Sammenligningen er sikkert ikke tiltænkt fra Troels Abrahamsens side, men det rammer min oplevelse af den nyeste udgivelse. Albummet får 5 ud af 6 sorte hjerter herfra. Troels Abrahamsen siger selv, at ‘EXEC’ er resultatet af en ny metode og en kunstnerisk nulstilling. Og pladen føles netop som et opgør, en retning, men ikke målet. Det gør den sidste stjerne, som jeg håber at kunne give ham en gang i fremtiden.